Foråret var knap nok kommet i gang, før fire optimistiske undervandsjægere fra Havbasserne Dykkerklub satte kursen mod Limfjorden i håbet om hummere, havluft og de sædvanlige røverhistorier. Deltagerfeltet bestod af Rune, Rasmus, Frank og Jens – et hold hvor selvtilliden som altid var betydeligt større end fangststatistikken.

Formanden fik aktiveret nogle dykkere til at holde aktivitetsnivauet oppe.

Det var noget blæsende tirsdag – og Henrik inviterede på aftentur onsdag – så efter lidt kalendergymnastik lykkedes det at få familielivet til at gå op, og jeg kunne således møde op i Helsingør Nordhavn blandt alle kapsejlerne, der var ved at forberede til Sjælland rundt.

Vi mødte talstærkt op tirsdag aften, hvor vi hurtigt fik pakket Havkassen og båden. Det er jo en nemt overstået affære nu, hvor vi er blevet forvænt til at bo på fint hotel og spise de fleste måltider på restaurant.

Det kniber lidt med at få vejr, mandskab og lejlighed til de lange ture for tiden, så vi må taget hvad vi kan få.

Der var rimelig god tilslutning til tirsdagsdykket. Vi var seks mand, der endte med at dukke op i havnen. Jeg fik fedtet mig ud af en tur til Farum inden dykket ved at købe ind på vejen. Formanden sagde Rungsted, og det kunne kun betyde Robert.

Mens sofasidderne måske troede, at dykning kun hører weekenden til, så vidste det sande hold bedre. Sidste tirsdag pakkede vi bilerne og drog mod Trykkerdammen. Og lad os bare slå det fast med det samme: Henrik har absolut ingen gyldig grund til sit fravær, så han ryger direkte i kategorien for uforbederlige sofasiddere. Peter er dog delvist undskyldt – rygterne siger i hvert fald, at han havde en særdeles gyldig og skriftlig fraværsmelding med direkte fra sin kone. Vi lader den gå for denne gang!

Opmødet var fantastisk. Vi var en stærk flok bestående af Steffen, Kasper, Martin, Ali, Malte, Bjørn, Kim og undertegnede (Michael).

Med de lune, lyse sommeraftener inden for rækkevidde var der kun gode argumenter for at tage ud på havet denne tirsdag aften. Heldigvis er jeg med i en klub med masser af initiativ, så da jeg først havde fået familielogistikken til at gå op, kunne jeg køre direkte til Hundested, hvor Steffen sad og ventede i båden på vandet. Han påstod hårdnakket, at han ikke var det mindste utålmodig.

Vejrudsigten var god, og der var to kammerater, der gerne ville lege – hurra!

Vi mødtes ved garagen sidst på eftermiddagen. Thomas havde heldigvis haft bedst tid og havde fået sat batteriet til spillet tilbage i bilen, så da jeg kom som den sidste, var det bare at læsse grejet i bilen og komme afsted. Lidt tæt med tre mand i Havkassen, men det gik – vi skulle jo heller ikke så langt.

Mange var i Lysekil – men heldigvis var der 2 andre end mig, der havde tid, da jeg endelig øjnede et hul i kalenderen. Med Havgassen væk slog jeg kloen i Havskum og fik en tur slået op for de 3 personer, der er plads til i den. Heldigvis ville Tek 1 og Tek 2, aka. Kasper og Thomas, gerne i vandet med mig.