En tidlig fredag morgen begav Jess og Rasmus N. sig af sted mod skovshoved med Havtasken bagpå, og Jess’ to døtre på bagsæderne, gik turen spændt til Skovshoved for at få smidt båden i vandet. Rasmus skulle som bådfører prospect vise sit værd overfor den gamle ‘Jess’, imens at døtrene bare glædede sig til deres far gav en is på den svenske ferieø. 

“Vores” flåde er blevet styrket. Dennis har købt en båd (sidste år), og den, “Ranheim”, er nu forsynet med en dykkerstige så den endelig kan bruges til noget. Og så blev vi, meget passende, inviteret på “Jomfrutur”.

Det er ikke så tit at jeg er med på tirsdagsdyk, mest på grund af kalorieregnskabet, for det er jo ofte et orgie i bøffer og pølser, når grillen tændes op. Men på en tirsdag med svage vinde skal der da dykkes, pølser eller ej og på netop denne tirsdag, ville strømmen være helt fraværende i den nordlige del af Øresund.

Vejrudsigten havde lovet endnu en dag med hedebølge, men da jeg stod op, var det til tordenvejr, regn og blæst. Meeen jeg stolede på DMI og kørte til Farum, hvor jeg kunne bakke bilen næsten ind i garagen og få læsset mit grej ind i en allerede propfuld Havkasse.

Foråret var knap nok kommet i gang, før fire optimistiske undervandsjægere fra Havbasserne Dykkerklub satte kursen mod Limfjorden i håbet om hummere, havluft og de sædvanlige røverhistorier. Deltagerfeltet bestod af Rune, Rasmus, Frank og Jens – et hold hvor selvtilliden som altid var betydeligt større end fangststatistikken.

Formanden fik aktiveret nogle dykkere til at holde aktivitetsnivauet oppe.

Det var noget blæsende tirsdag – og Henrik inviterede på aftentur onsdag – så efter lidt kalendergymnastik lykkedes det at få familielivet til at gå op, og jeg kunne således møde op i Helsingør Nordhavn blandt alle kapsejlerne, der var ved at forberede til Sjælland rundt.

Vi mødte talstærkt op tirsdag aften, hvor vi hurtigt fik pakket Havkassen og båden. Det er jo en nemt overstået affære nu, hvor vi er blevet forvænt til at bo på fint hotel og spise de fleste måltider på restaurant.

Det kniber lidt med at få vejr, mandskab og lejlighed til de lange ture for tiden, så vi må taget hvad vi kan få.

Der var rimelig god tilslutning til tirsdagsdykket. Vi var seks mand, der endte med at dukke op i havnen. Jeg fik fedtet mig ud af en tur til Farum inden dykket ved at købe ind på vejen. Formanden sagde Rungsted, og det kunne kun betyde Robert.