Det har været en usædvanlig kedelig vinter set med dykkerøjne – så det var i virkeligheden lidt overraskende at vi kun med hiv og slæb kunne mønstre 3 mand da sol, vind og strøm endelig stod i en eller anden form for treenighed.

Anders var kommet lidt før mig og havde allerede flyttet et par kubikmeter sne foran garagen – men det var ikke helt nok så jeg hjalp sådan en smule symbolsk inden vi kunne få bilen ud.

Året sidste dyk skulle være i Trykkerdammen, dels fordi det er let at komme til og i vandet, og dels fordi der var læ for vinden.

Julen er traditionernes tid og dette år var ingen undtagelse. Vi mødtes ved Naturskolen ved 10-tiden og desværre var bommen låst, så vi måtte blande os med pøblen på den offentlige parkeringsplads.

Aftenen før var sigtmeldingen (over vandet altså…) ikke lovende – så jeg havde halvvejs forberedt mig på at vi måtte aflyse søndagens planlagte dyk.

Der har ikke været den store aktivitet i klubben her i efteråret, dels på grund af vejret og dels fordi kalenderen har været mere end fyldt. Men pludselig opstod der et sjældent hul, ingen vind, ingen aftaler, ingen undskyldning.

Vi var fem mand på søndagens tur: Steffen, Dennis, Malte, Anders og jeg. De andre mødtes i klubben kl. 7 og kørte samlet mod Gilleleje Havn, hvor jeg stødte til en time senere.

Under dynen med madforgiftning på min velfortjente ferie i Ægypten tikkede der en mulighed for dykning i de hjemmelige farvande ind, og, da der var andre planer om lørdagen, samt det faktum at jeg ikke havde været i vandet siden England og ikke endnu havde testet min nylappede dragt, så kunne en langtur op i Kattegat da umuligt være en dårlig ide for teste om den var tæt. (det var den ikke)

En hurtig eftermiddagstur og et enkelt dyk burde kunne nås inden mørket frembrud. Efter de sædvanlige hel- og halvhjertede til- og frameldinger endte vi med at være blot 3 personer, der trodsede arbejdsgivere og familier. Vejret var nu heller ikke optimalt, 6-8 m/s fra sydlig retning og rivende strøm ved Helsingør og i overkanten i resten af Sundet.

Endnu en tur uden at være i egen båd som stadig er hos mekanikeren. Der er nu ikke noget der er skidt uden at det godt for noget andet. Jeg troppede således op med mig selv og mit grej i Helsingør lidt op ad formiddagen og Steen Brandmand lagde båd til. Det er efterhånden blevet lidt kutyme at vi ikke gider at stå for tidligt op hvis der ikke er nogen nævneværdig grund til det.

Der blev talt en del vejr og vind op til turen og det lignede, med lidt god vilje, at vi kunne komme på langtur. Der kom dog lidt udfordringer i vejen dagen før, da min båd ikke nåede at blive klar hos mekanikeren.