26/11-2011

Havbassernes Julefrokost anno 2011  Underlagt stor afpresning – bedre sent end aldrig – må jeg til tastaturet og klikke lidt tilfældigt rundt på tasterne til de danner nogle mere eller mindre sammenhængende ord.

Som altid er julefrokosten planlagt i god tid – udover at datoen har været krydset af i kalenderen i svømmeren siden den blev hængt op ved årsskiftet, er det nok Lotte’s glögg mikstur der har været længst under præparering. Men med udkrydset dato, Juhl og Bent bag forklæderne er den største bekymring nok også mest relateret til styrken på miksturen.

Lidt trængsel ved baren

Vel fremme efter alt for lang tid i DBS’s vogne der ramte næsten 1½ time – gudskelov at man er indehaver af en sort bille, der glad og frejdig normalt gerne kravler vejen på en tredjedel af tiden – fik jeg hurtigt stukket en underberg i hånden. HJ’s samler-gen havde efter lang tids samler-mani endelig skaffet ham underberg-bæltet! Og da så lang en tog tur er sammenlignelig med en isnende kold tur på havet, var en underberg ganske tiltrængt – og især fordi jeg kom for sent til at få mere end en bundskraber af Lotte’s ellers forrygende glögg… suk.

Ris a la mande (version 1)

Duften bredte sig fra køkkenet og efter en mindre redning af risalamanden – tænk at Kaspers risalamande nu er blevet slået i kvalitet – var vi klar til at indtage det overdådige bord af juleretter. Bedre kokke end Juhl og Bent kan man altså ikke ønske sig – julebordet bugnede af lækker mad! Traditionen tro – jeps det er en defineret tradition, når det er sket mere end én gang – havde HJ slået et smut forbi pushermarkedet og taget den bornholmske julesnaps med.

Kokkene og noget af maden Efter snapsen Efter mandelen

Og sikke en fest – dejlig snaps, dejlig mad, dejligt selskab, dejligt højt humør og en dejlig julestemning der varmede så dejligt, at en enkelt afkøling var nødvendig. Den traditionelle julequiz med året der gik samt den traditionelle pakkeleg forløb som den plejer – måske med en anelse mindre snyd i sidstnævnte – til gengæld havde den traditionelle havenisse brændt os af!

Quiz tid

Resten var vist ganske traditionelt; John Mogensen og Ramstein fyret af i bedste samklang mens ginflaskerne blev tømt, Kim snakkede mere og mere, Manley tog flere og flere fotos og Nicolai fik mere og mere brug for en personlig konstrueret faldsele.

Før pakkelegen Efter pakkelegen

Alt i alt en ganske fantastisk traditionel havbasse julefrokost!  

22/11-2011

TirsdagsdykIkke mange var friske på en tur i Øresund en kold, blæsende tirsdag i november, men vi blev alligevel 8 friske Havbasser som næsten alle frivilligt stod til søs i frisk vind og gode bølger fra Rungsted. Den drivende kraft var Hvenprammen og sidste uges smukke morild tilblandet blæksprutter.

Nogle friske Havbasser i det det friske vejr

Formanden ved roret, himlen klar og stjernedækket, og kun vindheksen var betænkelig ved vejret. Formanden bemærkede dog også at vejrforholdene ikke var optimale med “vind fra en ugunstig retning”. Men vinden skulle vise sig at være den mindste udfordring i at fange vraget. Strøm og bølger fra samme retning gjorde det vanskeligt for bøjen at holde fast i vraget – selvsagt var det ikke disse rutinerede og kompetente Havbasser der IKKE KUNNE RAMME …… Ifølge formanden og PIV “ramte” vi selvfølgelig hver gang……tjaaa….men på 4. kast måtte formanden selv i vandet for med egne øjne at konstatere at vraget virkelig var væk – pist borte – tradadaaaah.

Havkassen i Rungsted

Men når man nu ikke kan fange det ene så må man fange noget andet, det fineste fiskenet som dræget på forunderlig vis havde filtret sig ind i. En redningsaktion blev straks iværksat, om det så måtte koste mand og mus, og formanden støttet af Rune (næsten blyfri) reddede os alle fra en mørk og stormfuld novembernat i sejlranden på øresund. Glæden blev fejrer ved det flotteste morilddyk til de få udvalgte (som udvalgte sig selv)! Med vinden i ryggen fløj vi tilbage til Rungsted, sikkert kun enkelte har pisset rødt dagen derpå! “Husker du limbo’en” viskede vinden…??? Mange tak for forunderlig aften! Mange hilsnenJakob

20/11-2011

Trykkerdammen noch einmalDer var en, der var to, der var tre, der var fire og til sidst var der fem som skulle ud og dykke en søndag i november, hvor vindstille og 0-strøm var menuen. Men der var også godt tåget i Farum, så spørgsmålet var om vi kunne dykke på vrag i Øresund. Harpunen var ladt og kummefryseren næsten tom, så der blev kæmpet hårdt for at tage chancen og se om vi kunne hente noget i Otto´s spisekammer.

Holdet

Nu var der så seks, da Allan Jensen ville møde os i Helsingør. Havgassen var kun kommet et par kilometer væk fra garagen, da Kim fik et telefonopkald fra Don Jensen med meldingen om, at Øresund var lukket med tåge ved Helsingør. Var det nu også rigtigt tænkte Otto mafiaen? Eller bare et trick for at holde os væk fra vragene i området? Kim handlede og kaldte Havgassen tilbage, hvorefter der kun var Tryggedammen tilbage og fem dykkere som drømte om flade og fiskeblod.

Panserulk

På vejen ned af kystvejen til Dammen var det tydeligt, at den tåge vi havde haft hele vejen op ikke var særlig kraftig ude på Sundet. Vi kunne se skibene midt ude og det mystiske opkald fra Don J. blev drøftet intenst. Hvad var hensigten med det, tågen kunne da ikke bare forsvinde så hurtigt? Der var nu ingen som meldte sig frivilligt til at hente Havgassen, så det var bare om at komme i klunset og ud i det klare vand. Kun få flade fik stålet at mærke i deres krop den dag. Så det var humøret og kammeratskabet der gjorde det til endnu en god dag i Havbasse selskabet.

Lidt flade som vi lide det

Og så tog jeg skrivertjansen for Kim. 

Dykkere i båd på det “tågede” Øresund

15/11-2011

Natdyk på Hvenprammen Når man har fyldt flaske dagen før et dyk og planlægger med at møde 15 min før afgangstid er man jo nærmest selvskrevet til beretningen. Det blev dog endeligt bekræftet da Kim ringer hele 25 min i afgangstid og omdirigere mig til Rungsted da alle andre var pakket og klar til afgang.  Men som jeg blev rettet senere det er jo et privilegium at skrive beretningen;). Målet for aftens dyk var allerede i sidste uge udpeget til at være Hvenprammen hvor der på mailen blev lokket morild i massevis.I Rungsted nåede jeg dog frem som den første og kunne lige nå at få grejet ud af bilen inden havkasse og gassen svingede ind på slæbestedet sammen med Flemming, Kim og Sten. Kort efter fulgte Piv, Lotte og Lis og inden vi havde set os om (næsten) var båden i vandet og grejet pakket i den.

Lidt video fra turen

Natdyk foregår jo i sagens natur i mørke og der skulle da også lidt koncentration til for kaptajnen for at styre ud af havnen og uden om bøjerne uden for denne. Det hjalp dog at der var stjerneklart selvom månen endnu ikke var stået op. Ankommet på positionen for Hven-prammen kan man godt mærke at det ikke er det mest dykkede vrag i Havbasse-regi – der er lidt usikkerhed at spore i dybder og placering hos Flemming ved roret men et eller andet finder han på ekkoloddet og i ryger loddet og kort efter følger Kim for at binde på. PIV og jeg hopper i 10-12 minutter senere med lygterne slukket og kan på vejen ned nyde den lovede morild på bundtorvet. Især i det øverste lag hvor strømmen er mærkbar kan man se at bundtorvet lyse op. Ankommet på bunden får vi gang i lygterne og der går ikke mange øjeblikke før Kim er over os for vise os et billede af en blæksprutte på kameraet. Nu går den vilde jagt og der går heller ikke lang tid før den første blæksprutte viser sig og straks er Kim og Piv over den og dens 2 kammerater som snart dukker op.

De fine blæksprutter

De 3 sprutter er meget fotogene og svømmer længe rundt i lygternes skær inden Piv og undertegnede beslutter os for at det må være nok og vi begynder en rundtur rundt på prammen.  Det vrimler med nøgensnegle i mange afskygninger og størrelser og et par mindre torsk står der også inde i vraget. Der er egentlig varmt nok men man skal jo op på et tidspunkt og efter 35-40 min begynder jeg turen op af torvet og kan kigge lidt mere på den fine morild. Det er nu ikke det værste når man ligger på 5 meter og kan se morild både på bundtorvet og omkring boblerne som kommer op fra ”dybet”.

Lidt nøgensnegle

Oppe i båden kommer først Lotte, Lis og Piv og lidt senere Sten. Lis havde vist eksperimenteret lidt med en ny trylledrik som angiveligt ikke var et hit men ned kom det vist alligevel (mellem udbruddene om hvor fedt et dyk det havde været).  Til sidst kommer også Flemming op og vi kan tøffe mod Rungsted med den klare stjernehimmel over os og den store gule ost i ryggen.  Alle havde vist fine dyk, nogen mest begejstret over snegle og morild andre over de små fine blæksprutter.

Lidt blandet udstyr i havnen

Tilbage i havnen er klokken kun lidt over 8 det er effektivt tirsdagsdyk 🙂 Der bliver rigget af og jeg benytter chancen for at køre direkte hjem mens resten af banden kører mod Farum for at afregne.Tak for en god aften. Steffen

14/11-2011

Wawe En formidabel vejrudsigt lokkede folk af huse, først i weekenden og siden om mandagen, for de heldige få, der havde mod og mulighed. Enhver begyndelse er som bekendt svær og denne mandag morgen var bestemt ingen undtagelse. Men vi kom dog af sted til sidst – vi det var Steffen, Juhl og jeg, for Søren og Henrik var længe før kørt af sted med Havgassen. Jeg påtager mig hovedparten af skylden for vores sene fremmøde i Mullerup Havn, men hvis vi havde afstemt forventningerne inden vi var kørt, var vi nok nået frem lidt før – f. es. Hvor vi skulle hen, hvilket alle undtagen chaufføren i Juhls bil vidste – men Korsør er da også en interessant by, hvis man bare slipper for at dykke i færgehavnen. I Mullerup var båden i vandet og vi kom hurtigt af sted mod Wawe. Bølger var der ikke meget af og vinden var relativt svag. Ikke så svag som lovet, men absolut i den bedre ende.

Omsider

Loddet blev kastet, og Juhl blev, frivilligt af alle andre end ham selv, valgt til at binde på, undskyldninger om, at han skulle montere tørhandsker og andet udstyrsrelateret, blev ikke accepteret som gyldig grund. Han kom i, og mens vi ventede en halv snes minutter før båden skulle gøres fast, spekulerede vi en del over forholdene.  Henrik og jeg huskede kun alt for godt, hvordan det var gået på sidste tur til Wawe, så det var med en vis spænding vi holdt øje med bøjen og om Juhl ville komme op igen med uforrettet sag.  Men han blev nede, og vi gjorde båden fast, smed Søren i, og så Henrik. Steffen og jeg skulle så dykke på sidsteholdet, men det passede meget godt for min del, for jeg havde været sidst hele morgenen. Der var ingen strøm af betydning og sigten på de højeste steder på vraget var omkring 8-10 meter.Andre steder var sigten af forskellige årsager kompromitteret, dels dykkerrelaterede aktiviteter og dels de mange torsk, der stod overalt i vraget.

Lidt blandede

Vraget myldrede med liv, som nævnt var der torsk overalt, både i, over og under vraget. Der var desuden en fin lange, der residerede lige ved bundtovet. Den var ikke særlig sky og man kunne nemt ha’ nakket den med en harpun. Desværre var den ikke særlig fotogen, den siltede op hver gang man skulle ha et billede. Der var desuden en milliard busknøgensnegle og adskillige andre arter, alle i stort tal. Og der var også en lille hummer oppe i vraget – desværre ikke stor nok til at komme med hjem.

For lille

Jeg havde heldigvis en ekstra flaske med vitaminer med, så jeg droppede Steffen på bundtovet og fortsatte rundt på vraget – der var hele tiden noget, der trængte til at blive set på. Temperaturen på vraget var behagelige 12 °C og det, kombineret med de mange spændende ting, der var på vraget gjorde, at dykket blev ganske langt. Men til sidst måtte jeg bide i det sure æble og bevæge mig op i det køligere overfladevand – 8 °C og det føltes koldt efter det varme på bunden. Hvad skal det ikke ende med, når det bliver rigtigt koldt? Op i båden, hvor der ikke var helt så vindstille, som vi havde håbet på, men det var ikke noget problem. Solen så vi ikke noget til, og det varer nok ikke længe før, at de lange ture med flere dyk skal foregå fra lukket båd. Der var lige en afstemning af tider, så ingen ville blive efterladt i dybet, og så ellers af sted på anden omgang efter samme koncept som før. Sigten var blevet lidt dårligere og strømmen taget en anelse til, men der var stadigvæk fine forhold. Vi så det samme som sidst, bare lidt mere af det, og fandt mange pænt store torsk i agten af vraget. Efter en tur rundt over vraget blev Steffen sat af på tovet og jeg fortsatte rundt nogle minutter endnu. Jeg kunne godt se, at den relativt tynde nitrox, der var beregnet til en dybere tur i Østersøen, kombineret med det korte overfladeinterval, kostede lidt på tovet. Men hva´, vi kommer jo ikke så tit i Storebælt, så den fik lige et par minutter over komfortgrænsen.

Lange

Først måtte jeg lige drille langen ved bundtovet og så binde af og drive hen over vraget. Da loddet var frit af vraget kravlede jeg op ad tovet til Steffen og Henrik, der hang under båden. Henrik er jo en mand, der vil frem, og han er ikke bange for at bruge rundsavene på albuerne. Denne gang havde han dog lavet hul i tørdragten!

Prisen for at holde sig fremme…

Vi kom mod øst og det gik forrygende og overraskende smertefrit hen over det ikke helt flade vand, men 4500 rpm og 25 knob passede åbenbart til Havgassen i den sø, der var.

I Mullerup fik vi smidt vores grej i bilerne og kom af sted i en fart – godt brugte, men med en fornemmelse af, at det var ulejligheden værd. Søren og Henrik blev sendt af sted med Havgassen med ønske om god tur (lang) og vi andre pakkede os i Juhls bil og kørte en lidt kortere vej hjem end ud. Vi gør det igen når vi kan! Kim R.        

13/11-2011

SS. Robert Skulle være dagen hvor Anden skulle ”genoplives”, efter at have været ”dykkerdød” al al al for længe, måtte der presses lidt og det lykkedes. Trods umiddelbar iver efter alligevel at komme i vandet, var afhentning af båden dog en uoverskuelig opgave – især efter en 30 års fødselsdagJ. Jeg trådte til med den hvide Hiace og fik hentet båden og nåede Rungsted lidt før kl. 14. Sten var allerede fremme og klar til at hjælpe med at få Tornado i vandet. Kim ankom efterfølgende og så manglede vi kun Anden – var han på vej eller var det gået helt galt natten før? Nu havde vi jo båd og dertilhørende udstyr, så vi var klar. Anders ankom dog ganske kort tid efter og så ret klar ud!

 Anden med langt hår

Afsted mod Robert gik det i det super gode og særdeles stille vejr

 Minder jo allermest om en skøn sommerdag

Robert blev nået i fuld fart og dræg og Kim var klar ved ankomst. Efter 10 min. blev bøjen bundet på og Anders og Sten gjorde klar til dyk. Min alenetid i båden blev nydt med vindstille vejr og solnedgang. Anders er den første i overfladen, efterfulgt af Sten – men hvor var Kim? Jo, Kim nyder den dejlig kolde vand på 3 m. – skønt med sådan én Cobra 🙂

Hvem er det mon?

Solnedgang (hvis nogen skulle være i tvivl)

Meldingen fra dybet var – vanlig Robert sigt dvs. 0,5-1,0 m. pis, men til gengæld var der strøm hele vejen ned og på vraget. Nå, men af sted gik det…

Ned i ”det sorte hul”!

Sort som….. sort 🙂 ja, det var hvad det var dernede, med jeg havde nu en fedt dyk på en lille halv time, hvor jeg fik taget en del billeder og film. Jeg havde lånt Stens matteret ”dims” til min Wisedive, så spredningen på 50 grader skulle testes for første gang. Det var super fedt med mere spredning på lygten, men det var dog en svær prøve i 0,5 m. sigt og en del strøm på tværs af vraget.

Fin påbinding (Kim) og gæt hvor?

Jeg kom i overfladen igen og måtte konstatere at mørket var også indtruffet der. Stemningen hos de andre var noget skeptiske omkring dyk nr. 2 og vi blev enige om at Anden hoppede i og jeg bandt af. Sten og Kim blev i båden og hyggede i mørket.

På torvet blev der hygge fotograferet.

Da jeg havde fået bundet af og opstigningen var påbegyndt, fik jeg slukkede lygten og kunne konstatere at der var sindssyg meget Morild i vandet – wow, det var fedt. Det må vi bare se at komme ud og se igen – det gør vi så på det kommende Tirsdagsdyk, hvor vi smutter til Hveenprammen.

En lille film fra turen (i HD) 🙂

Flemming 

13/11-2011

Eisfish S/S og Mirs vrag Ingen undskyldning at at komme sidst, havde sovet længe og iøvrigt gjordt dykkerudstyret klart dange før. Havde dog ikke direkte håbet på at komme sidst. Velankommen til svømmehallen kunne man høre der ikke var sket meget ud over man have fyldt lidt flasker. Så det første var jo at finde ud af hvor vi skulle hen. Der var lovet meget strøm i øresund som dog skulle tage af inden vi kom i vandet, men der var jo også helt stille og så var en tur i Kattegat jo også muligt. Især de blodtørstige piger (ikke damer) var klar på en tur i Kattegat på trods af erfaringen sagde at sigten godt kunne være dårlig på denne årstid. Eisfish blev valgt og Mir som andet dyk hvis der ikke var så mange fisk på den.

Havgassen på vej i vandet

Afsted mod Gilleleje i Havkassen som kørte fint og faktisk flere gange var i fare for en fart bøde på motorvejen. Vi fik båden ret hurtigt i vandet og fyldt op med vores udstyr og forplejning. Turen ud til Eisfish var helt fin, der var ikke mange bølger og der komme ikke en dråbe vand indenbords på turen. Der var mange Marsvin 4-5 sm fa land og de kom ret tæt på båden. Vi så også andre vintergæster fra nord, Suler fløj over os og overalt på vandet omkring os var der Lomvier. Vraget blev hurtigt fundet og Nikolej fik bundet rigtigt godt på. Imens vi lå derude var der en del måger omkring os og især en af dem kunne vi ikke se hvad var for selvom den fløj tætte cirkler omkring båden. Det viste sig at være en ung Ride i vinterdragt. Har set mange Rider før men ikke i vinterdragt.

Vraget findes på det stille Kattegat

Dykket var der ikke så meget ved da sigten ikke var så god, max 2 meter oppe i det klare ved stævnen, de fleste andre steder omkring en meter eller mindre. Så det vat langsomt rundt og kigge i huller. Det blev til 2 gode torsk, der var flere men de var svære at komme ind på livet af. Ud over spisefisk var der nogle meget flotte berggylter i grønne og blålige farver. En lille koloni af rødnæb i et hul bagtil i bagbordsside. Allerede 3-4 meter over vraget blev vandet klart og man  kunne se skyggen af båden allerede på ca. 20 meters dybde. Vandet var varmt på bunden omkring de 13-14 grader og noget køligere ved overfladen hvor der var omkring 8 grader. Det var blevet besluttet at vi kun tog et dyk på Eisfish pga. af sigten.

Taskekrabbe på Eisfish

I overflade tiden tøffede vi ned på Mirs vrag da der plejer at være mulighed for gode fisk der og sigten kunne jo ikke blive meget ringere troede vi. Vi fik lige genvundet varmen med noget trylledrik og en masse snak. Mirs vrag blev fundet ikke helt så hurtigt da loddet gerne skulle ligge rigtigt på skrotbunken. Det lå lige det rigtige sted selvom jeg vist var den eneste der viste det. Sigten var betydeligt dårligere end på Eisfish og da flere ikke bevægede sig så langt væk fra bundtovet var sigten der næsten ingenting. Så det blev en famlen rundt på vraget efter fisk. Der var fisk men de var meget svære at se så da jeg havde fået ramt en lange og fik den ud af hullet var den noget længere end jeg lige havde regnet med. Der blev  bare ved med at komme fisk ud af hullet.

Bedre kunne forholdene ikke være i overfladen

Det blev en rigtigt hyggetur ind mod Gilleleje hvor der blev tid til at drikke det sidste trylledrik og nogle øl, fangsten blev fordelt til de blodtørstige piger så deres blodtørst ikke skulle gå ud over uskyldige.

Klart vand på deko

Hjemme i Farum var det en fornøjelse at bakke Havgassen i garagen pga. af de fine refleks striber Sten har få lagt på. Afregning (200 kr) og en enkelt øl i klubben som afslutning.

Herlig tur, Henrik Manley

11/11-2011

Ømme mænd!To kampe søndag +  træning mandag + to kampe tirsdag = ømme mænd! Så kan der vist ikke fortælles meget mere om det!  Stevns & Køge – gyngerne og karusellerneSøndagens opgørelse viste at vi var nede men med en god chance for ikke at få alt for mange tæsk. Martin, Jacob, Mik og Kim i angreb, Piv, Henrik og Rasmus i forsvaret, med Manley på mål. To udskiftere, er OK. Afsted over bakkerne, og dalene, hlet ned til køge så til ventre langs vandet og rundt en kirke eller to, og pludseligt var vi i Store Hedeby, hvor sproget er lidt mere drævent end længere imod nord.Vel ankommet konstaterede vi at Mik ikke har glemt at køre hurtigt, hvilket gav 10 minutter i saunaen. Manley, Mik og jeg skulle dømme første kamp. Det gik vist helt godt, bortset fra at Mik i en opdukken blæste lidt vand ud a snorklen og lige op på Iphonen som jeg anvendte til tidstagning! Tror nok at spilletiden blev 30 sekunder længere. En god kamp, med meget spil og få mål. I anden halvleg indfandt de resterende sig og langsomt forsvandt forventningerne til at vi kunne stille ret meget op. Vi manglede ganske enkelt et par til at score mål. F.eks. Martin!  I gang kom vi og fik samme gode spil i gang som i de andres første kamp. Det bølgede frem og tilbage. Det helt store øjeblik kom da Rasmus i sin første kamp scorede! Det hele endte betrykkende med 1 mål i overskud … hvilket siger lidt om hvor meget overskud de andre havde og hvor meget held vi fik. Kim, Rasmus og Jacob fik scoret lige nok!I tredje kamp var det straks lidt værre, energien var ligesom brugt og de andre havde et par hurtige spillere.  Og vi fik scoret 2 mål for lidt til at vinde.  Køge-Havbasserne 3-4 & Stevns-Havbasserne 4-3 Ud i sauna og lade op, inden turen gik hjemad. MandagstræningIngen energi, men afsted det er trods alt lidt hyggeligt! Og søren hentede og bragte mig, det er faktisk ikke dumt med en privat chauffør med egen luksusslæde, mon det er billigere end at betale værkstedsregning til toyota?

Model billede

I klublokalet konstateredes det hurtigt, at det ville blive meget sauna og ingen spil – herligt! MEN der kom hele tiden en eller anden dumpende og pludseligt var det afgørende at jeg kom ind i vandet så der var 4 på hvert hold!  Nåja, vi kunne jo spille lidt for sjov! MEN det mente de andre ikke, pludseligt var vi i samme tempo som gårdsdagens kampe! HELT sindsygt! FURK og UV-KBHHam Mik, er i skrive humør, tror nok han spamer mere end andre på maillisten, alt sammen om noget med at melde til og møde op! Egentlig burde det ikke være nødvendigt til en kamp imod pigerne! Først skulle vi lige have overstået kampen imod FURK. Resultatet antyder en nem kamp, hvilket det ikke var. Vi ble reddet af at Manley var i top og at deres angreb hele tiden byggede på de samme 2-3 stykker. Så med forcheck og højt tempo lykkedes det os at holde kurven ren i vores ende og udnytte alle chancer i deres kurv. 0 – 12.En detalje var at der spiledes to kampe i parallel og i den først kamp var det stænger som vi plejer i vores enden og i den anden anvendte de horn. Næsten uden pause, over i den anden del af bassinet. På med vanten og i gang. Nu kom så den lille detalje med dommersignaler. Her skulle vi reagere på horn, men stoppede automatisk op når stængerne gav lyd – ret irriterende. Vi skulle jo koncentrere os om at nyde de vilde pigers mange kram! Pigerne udlignede til 1-1 i et uheldigt skifte på målet imellem Mik og Manley! Stemningen i hallen steg betragteligt efter larmen at dømme! Det er pokker så højt udskiftningen på spindesiden kan juble. Det meste af kampen foregik med at lade en Havbasse af gangen nyde 3-4 pigers kram og så hurtigt skifte. Ind imellem blev der tid til at udtrykke mislyde – tror at Martin ikke værdsætter et godt kram! I pausen hang vi ud på kanten og talte i vildelse om taktik! Selv i udmattet tilstand synes Christopher ikke at kunne tie stille. Furk – Havasserne  0-12 UV-Kbh – Havbasserne 1 -3 Mik skrev på mail: ”Godt gået af den toptrimmet, aqua atletiske og super sporty spillermasse. ……….skål…” Det må være for at imponere dem der ikke var tilstede! Jeg så nemlig det samme som ”slatne, åndenødslidende, svæklinge hænge ud på kanten i Bellahøjbadet i går aftes”.

Havbassernes trænings lejr

Som ide til næste gang kan vi jo tage forbi vores egen svømmehal og indfange en rotte, som vi på et passende tiltrængt tidspunkt kan slippe løs – det er bedre end 1 minuts timeout!

9/11-2011

TrykkerdammenHavde slået en tur op til Trykkerdammen trods vejrguderne ikke lige frem var med os. Mennnn et natdyk er altid godt og så skulle jeg prøve min nye Volvo dragt – så i vandet skulle jeg/vi. Og som Kim skrev – ålene slår jo ikke sig selv ihjel. Og til dem der ikke nåde det eller glemte at melde sig til og derfor ikke deltog, ja det skulle vise sig at blive et fedt dyk! Pakke lidt i Farum og af sted i Kims bil med hyggelig snak og en kande kaffe som vanligt, så vi var sikre på at dykket ikke blev alt for langt – ha ha.

Panserulk

Da vi nåde der op kunne vi konstatere vi havde det hele for os selv. Og ved nærmere eftersyn var der nok ikke noget at sige til det. Hvis ikke jeg skulle afprøve min nye Volvodragt var vi nok ikke kommet i vandet. Der stod en relativ kraftig østen vind (pålandsvind) lige i fjæset på os, og bølger var der masser af med skum og i den forkerte retning. Kim overvejet højlydt om han ikke bare skulle være standby dykker mens jeg prøvede den nye dragt. Nu havde vi – trods god tid i Farum – glemt harpunen øv, så ål blev der ikke noget af. Aaaaaa vi kunne jo godt nøjes med nogle flade. Så vi kom hurtigt i udstyret – i sær Kim  fordi han ikke havde taget inderdragten på hjemmefra. Så da der kom et løbehold forbi stod Kim splitter osv. og hunde frøs. Det gjorde jeg også men først efter dykket. Det var lavvandet så det var nemt at komme i også fordi stranden var fyldt op med tang så det var nemt.

Sletvarre i det fri

Wao – vandet var krystal klart selv på det lave hvor der kun er sandbund. Masser af reje unger og andet små yngel ud til ålegræsset, som var slået helt ned og lå som sådan en flad kage hen over bunden, men med store glasklare rejer med blå-røde ben. Formentlig strandrejer. Ude på 13 – 15 meter blev vandt en lille smule grumset men stadig en formidabel sigt. Ingen knurhaner denne gang men masser af flade i alle størrelse hvor en del måtte lade liver. Indtil flere Slethvarre, en der svømmede i det fri vand i majestætisk stil. Også en fin Pighvar i grydelågs størrelse der synes godt om vi kløede den på ryggen + alt det andet – men bare ingen ål.

Skal du have en flad

Efter 62 minutter føltes det lidt kolde og turen gik der indad. Op og udstyret af i en fart for vi skulle begge to pi…..  Lidt varm kaffe, pakke bil og ind i varmen og til Farum.   Det bedets af det hele var dog, at min nye Volvodragt var perfekt – passer i størrelse – er tæt – og meget nemmer at dykke med og i. Jeg skal bare øve lidt med hætten – hættetræning ha ha   Tak for et hyggeligt og super godt dyk – det gør vi også i næste uge!

Pigvarre lige til at spise

Her er hvad Google skriver om stedet: Trykkerdammen For, at komme til Trykkerdammen køre man ad E47/E55 til Helsingør. Når man har passeret rundkørsel nr. 2 drejer man til højre i lyskryds nr. 2 ned ad Flynderborgvej, med skilt mod strandvejen (færgevej 152) Man følger Færgevej 152 ca. 200 m. til man når parkeringspladsen ved Bådudlejningen. Ihop sker ved trappen, det er meget let og gør, at stedet er meget besøgt af dykkere. Så af og til kan der være parkerings problemer. En del lystfiskere lejer både ved bådudlejningen, så bøje skal benyttes. Strømmen er enten Nordlig- eller sydlig gående og kan til tider være ret kraftig. Trykkerdammen er et stort område og byder på forskellige former for dyk. Man kan opnå dybder på over 20 m. Muligheden for nat dyk er indlysende, med de mange lygter på land der kan bruges, som reference punkter. Et oplagt mål i Trykkerdammen er vraget Twin (PADI vraget) Twin er en lille fiskekutter der sank i 1991 under ukendte omstændigheder. Måske ikke verdens mest spændende vrag. Til gengæld er det let, at komme frem til, da man kan svømme ud til det fra land. Vraget findes lettest ved, at svømme ret øst fra trappen, når man når ca. 10 – 11 m ud, skifter man til ret nord. Og så skulle man gerne nå vraget. Der er dykket en del på vraget og dette kan ses. Man finder en motorcykel og en pc på vraget. Men alt i alt, et nemt og sjov dyk også for helt ny dykkere. Bunden består hovedsageligt af sandbund med Ålegræs, blæretang og langtang. Der er store muligheder for, at støde på fladfisk, og ål. Ved nat dyk er der desuden mulighed for, at støde på torsk ol.