4/11 – 11/11-2010
Rødehavet 4-10. November 2010
4/11 UdTuren startede som sædvanligt med at rejse kl. noget der burde være løgn og så ellers bruge resten af dagen på at overleve diverse udfordringer. Det gik næsten som forventet et par sjusser i flyveren og den forudsete kamp med handleren i lufthavnen om hvorvidt visa var inkluderet eller ej – og selv om vi havde det på skrift forfulgte det os helt ud i bussen. Helt som planlagt gik dagen med transport og ventetid, men vi blev lidt overraskede over, at buschaufføren kørte med, hvad der efter lokale forhold må betegnes som, meget lav hastighed. Vi kom levende frem og kom så hurtigt ombord på Amelia.
Sådan set lidt bagfra
Guiden (Sayed) viste sig at være ægypter og meget behagelig og slet ikke så emsig, som vi tidligere har set nogen guider være. Faktisk skulle vi hverken vise certifikat, logbog eller forsikringspapirer og kort efter var vi indkvarteret. Vi fik lidt mad og derefter gik første aften med at tørlægge Port Ghalib for tonic, hvilket var hurtigt overstået, da vi startede i den eneste forretning i miles omkreds, der havde tonic (i begrænsede mængder).
Den første briefing og Sayed
5/11 Marsa ShounaAfgang var lovet til kl. 10 og vi kom overraskende nok af sted til tiden lige efter kystvagten havde talt os. Første dyk var standard checkdyk ved Marsa Shouna, som vi nåede til efter en lille halv times sejlads. Udmærket dyk med flere krokodillefisk og standardpakken af farvede akvariefisk, hvor højdepunktet var en stime blæksprutter i formationssvømning på række ikke efter hinanden, men ved siden af hinanden med ensartet afstand mellem individerne. Ved forstyrrelser stimede de tæt og gik derefter ud i formation igen. Der var også en del små pipefish, der øjensynligt havde travlt med noget familieforøgelse. Der var sky garden eels på sandbunden.
Et par krokodillefisk ved revet
Andet dyk var lige ovre på den anden side af den lille bugt. Det mest dramatiske var, da Manley opdagede et par dråber i hans kamerahus, så han afleverede det til bådføreren. Heldigvis skete der ikke noget med kameraet. Dykkets højdepunkt var en enorm grøn skildpadde med et par sugefisk. Lis så ikke skildpadden og var noget fortørnet! Der var desuden boxfish i søgræsset på sandbunden, men vi så desværre hverken søkøer eller søheste.
En lille kassefisk i søgræsset
Lotte havde tiltvunget eller forhandlet os til et natdyk. På natdykket så vi masser af dragefisk, der fangede småfisk i lygternes skær. Ind imellem undervurderede de forslugne sataner byttedyrenes størrelse og havde alvorlige kvaler med at nedsvælge det nys fangne bytte. Blandt meget andet så vi flere blæksprutter og heldigvis fandt vi også en stor sovende skildpadde til Lis, og så var hendes tur jo reddet, i hvert fald første dag. Efter natdykket skulle vi selvfølgelig have en gang aftensmad og så gik det ellers mod Brothers. Vejret var ok og vi kunne fint drikke os i hegnet undervejs – der var jo tonic endnu!
Blæksprutter i fin formation
En lurer fra natdykket
Kim R 6/11 Big Brother Første hele dag til havs Sejlet med M/Y Amelia fra Porto Galib til Big Brother IslandFrisk morgenstund med vækning kl. 0500, briefing og i vandet kl. 0530 ved synet af de første solstråler. Vi var de første i vandet fra gummibåd ved vraget Numidia, alle gik ned til masten ved 42 MSW, på vejen ned så vi en grå revhaj på dybere niveau passere forbi, hvorefter drengene ledt an af Kasper (mr. But) gik videre ned for at få et blik af vraget nedefra. Numidia er et britisk vrag som sejlede på Big Brother d. 20. juli 1901 kl 0210 om natten, beliggende fra 5-60 MSW, skråt op af revet, og billedet der står tilbage er en myretue af liv i form af en pyramide med toppen afskåret og placeret midt i det blå. En af dagens mange gaver var synet af en Whaleshark (se billede), ca 4 m lang, som forsigtigt passerede forbi en åndeløs oplevelse for selv de mest garvede dykkere fra Havbasserne.
Den søde hvalhaj der kom forbi de heldige
Lottes fødselsdag 6. November 2010. Prinsessen af Amelia fyldte (næsten) 27 stærke år, og dagen blev markeret med sol og varme i det røde hav selvom der var regn, blæst og næsten storm i DK
.hmm
. Den fineste 3-retters middag var forberedt, lidt finere end de andre dage, hvorledes prinsessen af Amelia havde arrangeret dette er uklart med så kort frist er uklart.
Vindheksen og kagen
Der blev serveret en meget flot kage, så imponerende og hurtigt kreeret og fejret med højsang på dansk, engelsk og ægyptisk. Fejringen var en ægte prinsesse værdigt, og hun havde nok fortjent det 🙂
Aida set lidt nedefra og op
7/11 Little Brother
Ja så blev det dagen efter big brother HVOR man var så heldig at gense en hvalhaj. Kan sgu kun sige at det er stort og ja, stort, meget stort :O)
og dagen efter at lis nu husker at blive hos sin makker :O).Little brother nå, men dagen startede jo som den plejede med at blive vækket tidligt og komme afsted som nogle af de første. Det var en god plan for på første dyk kom der sgu da lige en hammerhaj forbi for at sige godmorgen, og så var det dyk allerede godt. Og så efter en time i vandet og en tre-fire tisseture kom vi op af vandet igen til dejlig morgenmad og en lille morfar :O)Andet dyk var som de andre dejligt og lige til, da der næsten ikke var noget støm og dejligt varmt vand og hvor der ikke var varmt lavede vi det varmt :O). Nå, men op igen, mad og morfar, lige som jeg kan li det. Men skal da lige tilføje at det vuggede lidt meget denne ene dag men det gik.3. og sidste dyk ja, hvad skal vi sige 40 meter 60 min eller var det 60 60 eller 40 40 – I kan selv gætte ? op igen til en kølig pils og nogle gode løgn historier ding ding mad igen og så lidt snak snak snak og så lige en god film til at slutte dagen af med.
Hammerhaj
Kasper 8/11 Daedalus (Abu Kizan)4 dykkedagEn helt fantastisk dag ventede os havde jeg vidst det på forhånd, havde jeg absolut ikke haft lukket et øje om natten af bare spænding.
Hele holdet på vej ned i dybet
Efter en vuggende nat med sejlads fra Little Brother til Daedalus kom guiden rundt og bankede os ud af dynerne på soldækket klokken 5 tidlig morgen – lidt inden solen kiggede frem over horisonten. Lidt tidligt men morgenfrisk er man vel altid når der venter god dykning på et rev som Daedalus. Briefingen havde vores fantastiske guide fuld styr på ikke særlig lang, bare en kort beskrivelse af stedet og forventede strømforhold perfekt! Afsted i vandet med os det kunne kun gå for langsomt. Lotte og hendes mave havde haft en turbulent nat og efter eksponering til en god gang gas af arten fra en påhængsmotor valgte hun at springe dykket over og Jakob blev overladt som Kaspers makker!!!Vi blev dumpet på nordsiden af revet, hvor der ca 35 m nede er en afsats, der skråner yderligere nedad mod dybden. I dybet blev vi mødt af hammerhajerne godt at de var hjemme de er så prægtige! Nogen der havde fået ny makker måtte jo pænt følge med makkeren i dybden og fik nogle fantastiske (ikke-dybderus-påvirkede) foto af 1/3 neoprenfisk! Vi hang over afsatsen til alle hammerhajerne var skræmt væk og tog derefter turen øst om revet en smule modstrøm, men dejligt at se revet vågne op. Østsiden er meget fin og præget af de store viftekoraller gorgonians og masser af tun, makreller og barracudaer med tilhørende pudsestationer.
Den SØØØØØØØDE skildpadde (Chris Kroll)
Oppe igen blev der serveret morgenmad, Jakobs computer kigget efter af en pludselig rask Lotte, og der var tid for os andre til at blunde lidt inden formiddagsdykket. Dette dyk skulle vise sig at være nærmest en kopi af førstedykket, dog blev der vist set rævehaj af nogle. Selv havde jeg fornøjelsen af 2 hawksbill skildpadder, der ikke helt kunne enes om at ville snakke eller ej den ene forsvandt prompte, mens den anden gerne ville klappes lidt. En stor oplevelse at komme så tæt på dem. Jeg håber virkelig, at revet er lille nok til at skildpadderne allerede har fundet hinanden igen. Eftermiddagsdykket var fra båden og planen var at se den del af revet, der kan ses på en halv flaske og derefter tømme resten hængende i det blå under båden. God plan for revet og bunden på syd-vest siden er revet er ganske spændende og der kan sagtens pilles lidt altså sådan helt uden at røre. Derudover fik vi besøg af et par af de store fine longimanus med pilotfisk under båden både i start og slutdelen af dykket og det er jo altid ret spændende at se hvor meget nærkontakt man kan opnå med dem. Flaskerne blev tømt for alt indhold og der blev banket en del flasker på at gøre opmærksom på bagfra kommende hajer. Under-båden er altid en sikker vinder for oceanics!
Aftenen forløb helt sikkert med en enkelt øl eller to og så en hel del g&ter i hvert fald nok til at én var meget træt dagen efter.Men en helt fantastisk dag en stor del kan helt sikkert tilskyndes en super guide, et godt crew, det bedste rev med et godt dyreliv og nogle pæne bølger! Morgen: 5 hammerhajer + 4 hammerhajer + 1 oceanicFormiddag: 1 oceanic der gerne ville smage + 2 skildpadder tæt påEftermiddag: oceanic ved båden Lis 9/11 Daedalus

Fint vejr, næsten vindstille og op klokken 0500 som sædvanligt. Morgendykket var med de sædvanlige hammerhajer i overtal. Selv blev jeg nød til at springe 1. dyk over da jeg stadig ikke var helt frisk efter nattens maveonde. Men det var fint at sidde på øverste dæk og se alle de må gummibåde sejle ud til nordrevet og dumpe dykkere fra alle bådene. Alle var vist tilfredse med 1. dykket og 2. dykket blev under morgenmaden aftalt til samme sted nu vejret var så godt.
En stime hammerhajer
2. dykket var igen på nordrevet, desværre ingen hammerhajer men en meget sød longimanus der gik helt tæt på. Ellers var der mange muræner og skildpadder på revet. Helt perfekt. Ved frokosten blev sidste dyk aftalt til samme sted igen uden protester fra nogle. Det blev ca. som 2. dykket dog blev der tid til lidt flere detaljer inden på revet.
Lille og nysgerrig Longimanus, den kom tæt på
Så var dykningen på Daedalus forbi og vi fik et par øl i den nedgående sol imens vi begyndte den lange sejltur op til havnen. Havet var næsten helt stille så vi mærkede næsten ikke at vi sejlede. I den ned gående sol blev vi mødt af en flok delfiner, 30-40 stk i alt som svømmede langs båden. En lille flok på 7 stk synes det var sjovt at sejle med under stævnen og blev der i 5 minutter næste så tæt på at man kunne røre dem når de hoppede op af vandet. Dejlige dyr.
Er der noget bedre end en varm Underberger?
Aftensmaden blev serveret på agterdækket og var en fin kalkun (struds) med diverse tilbehør som snart fik ødelagt ens appetit. Resten af aften gik vist med øl, gin og rom så vidt jeg husker men det står ikke helt klart. http://bends.dk/galleri/rh10/index.html for flere billeder fra turen.Henrik M 10/11 Marsa MubarakSidste sydhavsdykkerdag Solen fik lov at stå op før os og var højt på himlen da vi på dagens første dyk blev vi hældt i vandet fra gummibådene et stykke oppe langs nord-revet af Marsa Mubarak og skulle svømme tilbage til båden. Ved første øjekast så det hele noget underligt slidt og halvdødt ud. Men vi var vist blevet forvænte med den fine mangfoldighed af bløde koraller ude på revene. Marsa Mubarak er stort set udelukkende hårde koraller og de er unægtelig noget mindre farvestrålende og mindre levende at se på end de bløde koraller. Det var faktisk en rigtig fin tur i et undersøisk bjerglandskab. Gigantiske og uden tvivl meget gamle koralblokke gav mulighed for at svømme gennem passager og se lysets spil gennem vandet. Et roligt dyk med masser af tid til at dimse rundt og se detaljerne og smålivet på og i korallerne og på sandbunden. En snegl med meget fint dekoreret hus vandrede omkring lige under båden, men Kasper advarede mig mod et nærsyn med ganske enkelte fagter: fingrene væk, den skyder med harpun…jooo, vi var blevet gode til tegnsprog i denne uge!
Lille Muræne
Andet dyk blev et off-the-boat back-to-the-boat dyk, og dermed en svømmetur ud over søgræsbunden og omkring de meget fine koralblokke inde i lagunen. En mangfoldighed af dyreliv, trods det at stedet er tungt belastet af dykkerindustrien, både med live-aboard både, dagstursbåde med dykkere og snorklere og glasbundsbåde der tøffer omkring hver eneste dag. En anemone by i provinsbystørrelse havde etableret sig på en relativ stor koralblok og et mylder af anemonefisk huserede omkring. Selv den mindste koralblok var hjem for et imponerende antal fiskearter muræne, dragefisk, fanefisk, jomfrufisk af forskellig slags og røde-fisk-med-blå-øjne fisk. Og så er en advarsel liige på sin plads støt ikke hånden på sådan en koralblok! Det bryder de sorte-med-hvid-prik-på-siden jomfrufisk sig bestemt ikke om og de går ikke af vejen for at bide fra sig
avs! Det virkede, det kunne nok være at man kunne flytte sig i en fart! En enkelt nøgensnegl var ude af sit skjul, faktisk den absolut eneste jeg så på turen. Til gengæld var den ikke ret stor, 1 cm lang
.måske
eller højst, og hverken Kasper eller Jakob synes synderligt imponeret af mit fund. En pindsvinepufferfisk kom på kollisionskurs, sikken en udsøgt fornøjelse. Har aldrig set det før, men den begyndte at puffe
og jeg indrømmer at jeg kom til at drille lidt, den kunne ikke rigtig slippe væk, hverken forlæns eller baglæns, så den puffede sig op til kæmpe størrelse, med alle piggene strittende i alle retninger. Det stakkels dyr.
Lille stenfisk
Nogle regler var blevet annulleret denne sidste dykkerdag og vi måtte dykke ligeså længe vi havde lyst til og hvad luften kunne række. Herligt, men mon guide og crew havde regnet med at vi gik til grænsen alle flasker blev tømt så der knapt var et enkelt sus tilbage, og Kim og Manley brugte virkelig tiden til fulde; 1 time og 50 minutter. Os der kom op noget før blev efter nogen tid på båden spurgt, om vi nu havde set de to langtidsdykkere
og jo jo de var jo i nærheden, blot på stenfiske sightseeing.Tilbage i Port Ghalib fik vi en dejlig eftermiddag på havnepromenaden og var til happy hour med piña colada i glassene, mums!
Ned på baren med drinks
11/11
og hjem igen Vi rustede os til en 3 timers køretur og kæmpekøen i Hurgarda lufthavn med et sidste morgenmåltid på M/Y Amelia. Kim proklamerede at der var krise han kunne overhovedet slet ikke finde sine bilnøgler. Han havde ledt alle vegne siden aftenen før, og han var bekymret for om de havde glemt sig i sikkerhedstjek kaosset i Københavns lufthavn da vi var på vej af sted. Han var tillige blevet rådet til at lægge dem et sted hvor han aldrig ville finde dem igen, og det gjorde jo ikke sagen bedre. Men Kim fandt et hidtil uopdaget rum i sin håndbagagetaske, og tradaaaa, dér lå nøglerne.
Lidt lufthuller skulle der til (klippet fra Politikken 8/11-10)
Turen tilbage til Hurghada gik slet ikke som vanligt
der var ligesom drysset noget effektivitet ud over hele hjemtransporten vi gjorde ikke holdt hos fætteren der er indehaver af cafe Morgana i Quesir, minibussen kørte raskt til i bedste Ægyptisk stil, og i Hurgarda lufthavn var der praktisk taget ingen kø, og den der var, bevægede sig med en hast så man var klar over at nu var ferien forbi! Og efter ganske kort tid var vi tilbage i Danmark, budt velkommen af mørke, kulde og regn. Tak for en fantastisk dykkertur tænk at være så heldige at se så mange af de store og sky dyr i deres eget element som vi så på denne tur!Lotte