Det er ikke så tit at jeg er med på tirsdagsdyk, mest på grund af kalorieregnskabet, for det er jo ofte et orgie i bøffer og pølser, når grillen tændes op. Men på en tirsdag med svage vinde skal der da dykkes, pølser eller ej og på netop denne tirsdag, ville strømmen være helt fraværende i den nordlige del af Øresund.

Formanden fik aktiveret nogle dykkere til at holde aktivitetsnivauet oppe.

Med de lune, lyse sommeraftener inden for rækkevidde var der kun gode argumenter for at tage ud på havet denne tirsdag aften. Heldigvis er jeg med i en klub med masser af initiativ, så da jeg først havde fået familielogistikken til at gå op, kunne jeg køre direkte til Hundested, hvor Steffen sad og ventede i båden på vandet. Han påstod hårdnakket, at han ikke var det mindste utålmodig.

Henrik havde i anledningen af foråret trukket båden af laden og mødte 3 Havbasser i Helsingør Havn, hvor det luftede lidt mere end vi havde håbet på.

I lige år er vi altid i Ålesund – og i ulige år er der efterhånden tradition for at vi finder på noget andet – og ikke overraskende et sted hvor vi kan dykke vrag. I år var valget faldet på vragdykning med udgangspunkt i Plymouth i England, hvor vi havde booket os ind hos “In Deep”.

Udsigten til lidt svag til jævn vind lokkede fem basser væk fra terrassen og ud på havet.

Efter lang tid med snak, teori, diskussioner om grej, og øvelser oprandt endelig dagen hvor vi; Henning, Peter og Dennis, havde sat instruktør Kim i stævne i Lysekil for at demonstrere og afpudse vores evner til at klare ærterne, og dermed sigte mod et certifikat til normoxisk trimix på vores rebreathere.

Jeg blev hentet på adressen, vi nåede den planlagte færge og efter et hurtigt tisse- og sandwichstop var vi fremme ved Släggö hvor første duk skulle foregå.

Vi havde alle hver især vores gøremål om formiddagen, så da jeg spurgte om nogen ville med på en eftermiddagstur fik vi hurtigt samlet et hold. For nogle var det endda et ægre fyraftensdyk.

Årets første tirsdagsdyk løb af stablen på en smuk tirsdag aften.