29/7 2014

Libra.Stiv pik og håret tilbage, ryg og udstyr skulle testes inden Ålesund, det blev det og det holdt. Det tunge bureaukrati i klubben var kørt i baggrunden, så bil og båd var kørt frem og gjort klar. Dykkersted var bestemt, så det var to mand ind i hver bil og af sted. Steffen og Christoffer i Havkassen og Kennet og jeg i Kennets bil (uden aircon). Hundested havn blev plottet ind, og af sted det gik. Der var ikke den store søgning ved slæbestedet, så vi havde det hele for os selv. Båd og udstyr blev rigget til, og Steffen mente, at det nok var en god ide at tage dragten på, da der nok ville komme en del vand ind over rælingen – hvorfor han ikke selv trak i dragten må guderne vide, men det er måske sejt at være våd. Om det var en hård tur eller ej, vi kunne sejle med et jævnt tempo hele vejen derud, så det var ok.

Hvem æder hvem?

Vi blev enige om at Christoffer og jeg skulle være første hold og derfor fik æren af at binde på. Jeg blev sendt i vandet, og Christoffer ville så følge efter et par minutter senere. Om der var mig, der var god til at smide loddet eller om det var Steffen, som var god til at råbe smid, vides ikke men loddet lagde lige agten for lastlugen i styrbor side, så det var bare en omgang rundt om masten og så en omgang rundt om kæden – nemt!

Libra er ofte en gavmild vært

Christoffer var kommet ned, og vi begav os en tur rundt om vraget. Sigten var god, og strømmen var lig nul, så det var en rigtig god tur, hvor man altid viste, hvor man var. Tilbage ved bundtovet igen svømmede vi ind i lasten og dykkede op i mod stævnen. Der er rigtig mange steder på Libra, hvor der kan stå fisk, og hvor der også gør det, så det var bare om at holde øjnene åbne, et rigtig godt dyk. Vi gik i overfladen, og de andre sprang i, der er nu ikke noget så godt, som når man hviler ud i båden efter dykket, og så solen bare skinner fra en skyfrit himmel, og der er 30 grader.Medbragt mad, kaffe og hvad der ellers hører sig til med indtaget, oplevelserne blev fortalt inden der blev gjort klar til anden dykket dyk.

Libra er tæt bevokset med sønelliker

Christoffer var blevet ganske ganske lidt søsur, men nok til at han var blevet enig med sig selv om at dyk to skulle springes over, så jeg måtte nøjes med mig selv som makker… hvor heldig kan man være, altså at få mig som makker. Vraget blev fundet igen, godt med bundtov og den samme tur blev dykket en gang mere. Som så mange gange før er der altid mange flere ting, man får øje på andetdykket. Dem, der har været der, ved nok hvad der er at se, for jeg har glemt, hvad jeg så, og ja, det kommer med alderen.

Skruen har forfatteren ikke set…

Hold to fik også et godt andet dyk, inden vi vendte snude hjem af, så i grunden en godt måde at brænde en fridag af på.Jeg fik en god og hyggelig snak med Kennet om alle livet genvordigheder på vejen hjem til Farum, jeg vil tro vi nåde det hele ellers kører jeg gerne med en anden gang. I dag kan man betale sådan en tur over Mobil Pay, det er da genialt, så hvis konen ikke vil betro en at gå med rede kontanter, skal man ikke afholde sig for at møde op til dykkerturene mere. Som sagt i starten, holdt ryggen til turen, og her ti dyk senere i den skrivende stund i en hytte i Norge, er den stadig OK. Så hvis man lige ser bort fra nogle dragt-squeeze, fordi jeg glemte at fylde luft i dragten, da jeg dykke ned (men som der ingen problemer var med at forklare, da jeg stod foran ægtesengen om aftenen) var alt OK.Vh. Lennart

27/7 2014

Libra Med på tur : Lis, Karin, Lærke, Lærkes bror, hvis navn jeg desværre missede … pinligt :-(, Oliver og Mikkel et par store knægte, Manley, Juhl, Søren, René, Kim og Stig … og i starten Lennart og Christoffer, som vi dog blev nødt til at sætte af igen, da Havgassen nægtede at komme op og plane.Lennart og Christoffer ville egentlig bare ud på et stranddyk i dag og snuppe nogle fladfisk, men vi overtalte dem til at tage med … hvilket vi så ikke skulle have gjort :-(Karin prøvede igen og igen med kyndig speedbådsføring at overtale Havgassen til at tage de to med på en plan tur over vandet, men nej, den gamle Havgasse blev ved med at pløje en dyb fuge i vandet, der ville have gjort gravemaskinerne ved Fehmern bælt misundelige … måske vi kan tjene lidt penge på hende dernede 😉 Nå, Lennart og Christoffer fik så deres stranddyk … vi håber, de også fik fisk med hjem 🙂

Det skal lige tilføjes at “Havets dronning” også var med. Den var hurtigt i vandet og sejlede lystigt derud af på må og få, mens Karin kæmpede med Havgassen. Da der kom styr på Havgassen havde dronningen opgivet på grund af manglende gps, kompas, kyndigt sømandskab mv 😉 … altså, kom nu ind i kampen … enhver mobil i dag har gps … hvor svært kan det lige være 😉 tihi 😉 Nå, men de var så vendt om for at prøve at følge os på vej derud … men nej, let skal det jo ikke være, og nu flød benzinen let i årene på Karin 🙂 “Dronningen” … gad vide hvordan hun har fået det navn … måske fordi den mageligt helst bare vil tage livet stille og roligt, for den blev sejlet så langt agterud, at de stakkels havbasser igen blev nervøse for ikke at kunne finde vej … det gik dog, og endelig var vi alle samlet ved Libra og “bølgerne” fik hurtigt lagt sig, da vi ombord på Havgassen fik forsikret Dronningens besætning om, at vi selvfølgelig ville have sejlet tilbage og ledt efter dem, hvis de ikke var dukket op … efter nogle timer ;-)))Nå, René skulle binde på og var hurtigt i vandet. Jeg (Stig) skulle så tage hans harpun med ned og følge hans jagt … Nu er det jo noget tid siden jeg har dykket fra båd og med Havbasserne, men med hjælp af lidt babyolie kom jeg i våddragten (man skal jo mærke vandet 😉 og overbord gik det … hen til linen og … nej ikke ned, for i min iver havde jeg lige glemt blybæltet :-(Det fik jeg dog bakset på og så var det nedad.

Forbipasserende PPP med den største torsk!

Da jeg fik øje på Libra og fortøjningen, fik jeg også øje på noget andet, der overhalede mig på vej ned … mit blybælte … der fortsatte forbi fortøjningen og ned på bunden. Det går jo fantastisk !!!Jeg havde dog fat i bundtovet og prøvede lige, hvor meget opdrift jeg havde. Ikke mere end hvad et par raske finner burde kunne klare og ganske rigtigt, midt i en sky af dynd fra faldet fik jeg fat i bæltet … René fandt mig næsten samtidig og på trods af at min kamp med bly, dynd, bund, balance og Renés harpun, hvilket må have kunne få enhver til at flække af grin, hjalp han mig hurtigt på med blyet og fik styr på mig … tak for det René 🙂

Søsol

Nej ingen panik, kun lidt kamp, irritation fra min side over en “fantastisk” start og så lige 50 bar var prisen. En positiv ting var der dog ved det, for det var først senere at jeg opdagede at det faktisk var ret koldt dernede.Nå vraget … fik jeg ikke det store indtryk af, men der var liv, masser af liv, det der sad fast rundt omkring, forskellige slags vifte-ting, det der kravlede, søstjerner, slangestjerner, krabber og mange andre jeg var glad for ikke var større 😉 og så var der de svømmende, torsk, sej og nogle andre … fik jeg fortalt 😉

Nøgensnegleæg og dødningehånd

René er ret god med harpun og krøb ind i alskens sprækker for at finde fisk … flere store og et par små blev det til … den ene lille var en Søren “bad” os fange … og for første gang så jeg René lidt forsigtig, for ud fra Sørens fagter og undervands”sprog”, blev han i tvivl om Sørens kæmpe ville gøre det af med os, inden vi fik overmandet den … Det gik nu godt ;-)Ellers var det et Havbasse dyk, når de er bedst 🙂

Ung mand med blodrus

Fantastisk solskin og varmt … dog krydret med et kraftigt regnskyl på stedet, som lige gennemblødte et par Basser med tørdragt, altså inden de fik dragten på 🙂

De her er de heldige – med dragter på!

Karin fik sammen med Lærke studeret nøgensnegle og andet bundliv, mens “bror” som de sagde piskede rundt og slog alt ihjel omkring sig … eller ville i hvert fald gerne … så vi var nogle stykker, der var glade for at der var rigeligt med fisk :-)Mens nogle dykkede, svømmede andre rundt i pausen mellem et par dyk og nød vandet uden dragt. Manley fx badede ganske lystigt rundt om bådene og var også lige en tur nede på vraget kun iført maske og badebukser … 17m og overskud nok til at posere for havfruerne på vej op :-)Jo jo, og da Lis var færdig med sit andet dyk proklamerede hun, at nu kom hun op og smed tøjet, hvilket medførte en del jubelråb rundt omkring. Anstændigvis vil jeg dog skifte emne her … skulle gerne kunne se Lis i øjnene næste gang ;-)Ak ja, de unge havbasser … eller i hvert fald nogle af dem (flere 😉 ja, nu var de jo ikke ret gamle, for det med at pakke grejet hjemmefra … det gør far da … heldigvis kunne man låne sig til både hætte og handsker af andre mere hærdede Basser 🙂

Lille lange – en kort?

Og når man kommer op fra et dyk, stiger man da bare ud af fødder, dragt, flaske og andet udstyr og hopper i vandet og leger mens far rydder op … eller burde … 😉 😉 😉 så knægte, der fik i lige den ;-)På hjemturen lovede Havgassen at vente på Dronningen undervejs og det gik da også over al forventning … alle kom hjem 🙂

Man kan også blive våd selv om det ikke regner

Dog på turen hjem, altså alt skal jo opleves på en rigtig Havbassetur … nej, ingen overbord, men det føltes næsten sådan, for pludselig kom der et skybrud med hårdtslående store regndråber. Vi krøb sammen under håndklæder, dragter, hvad som helst, mens regnen hamrede ned på os … og midt i det hele stod vores seje kaptajn Karin med dykkermaske og ledte Havgassen sikkert hjemad.

Torden og lynild (når man ser oppakningen, forstår man godt, at båden ikke kunne plane! red)

Alt endte godt, vi er alle blevet tørre igen … selv Renés underbukser 🙂

Travlhed i havnen

Ser frem til næste gode Havbasseoplevelse 🙂 Stig.

26/7 2014

Lørdags luftning på Kullen  Et ønske om luftning på Libra på en torsdag blev til dobbelt luftning i en weekend med tur til både Kullen og Libra. Adskillelige havde meldt sig på havbassemailen og med et par enkelte, der alligevel ikke dukkede op, endte vi med en fyldt båd med 5 + 4 kutlinger samt en overordentlig masse udstyr – mængden blev dog helt sikkert overgået om søndagen, men mere om det i en anden beretning.

Havnerundfart

Afsted asti til Gilleleje, hvor der var travlhed på havnen med roterende karusseller, muligvis radiobiler og øltelte. Vores egen øl-kurv var dog fyldt til randen, så der var ikke nogen tidlige havbasse afhoppere. På slæbestedet lå en tech-rib med afgang til Holmen IV eller VI – ingen af os kunne huske nummeret, men når nu der absolut må være mindst fire af dem – og muligvis seks, er nummeret så heller ikke så vigtigt (Holmen VI-seks! Vigtigt, når man har ret! red.). Oceanet var tilnærmelsesvis fladt, i hvert fald viste vindheksen sig fra en klart bedre side end forventet var og mange kærlige tanker blev tilsendt Lotte. 

Børnene skal i tøjet!

Kullen blev nået ganske hurtigt, og vi fandt et dejligt sted med god dybde at lægge til i. Karin med kuld – en i tørdragt og en i snor – lagde ud, hvorefter Juhl med sønnike blev gennet ud over kanten. Inden Piv og jeg nåede at hoppe i baljen, sendte Karin og Lærke Asbjørn op med fire liter vand i hver støvle. Han synes ikke være overbevist om værdien af sin fars tørdragt! Piv og jeg svømmede ud over skrænten – vandtemperaturen faldt drastisk igennem to springlag fra de 22 grader i overfladen til de ca 9 grader på 24 m, og efter at have luret lidt på sandbunden kravlede vi op i varmen ved de ca 15 m og gik på jagt under stenene. Dagen bød på hummere i flere nuancer og størrelser, masser af torsk og taskekrabber.

Rugemor

En enkelt mindre trådnøgensnegl blev fundet på en væg fyldt med pumpende søpunge og flade var at finde, hvor der var plads. Et absolut fantastisk dyk med masser af liv! Oppe i båden var madpakker blevet spist, badebuskerne vasket og Kim og Mikkel kom op kort efter. Mikkel, som også var i tørdragt var heller ikke tilfreds, men mente trods alt at det var en selvforskyldt rullet halsmanchet.

Overfladetid

Overfladetiden gik forsvindende hurtigt i solen med teenage fjollerier og pludselig var klokken et tidspunkt hvor andetdykket burde være afholdt, men i realiteten først skulle til at starte. Karin og kuld hoppede fluks først i – nu med to stks i våddragte.

…mere overfladetid

Lidt trægere gik det med Oliver, som absolut ikke havde travlt med at skulle i vandet og fodre de stor slubske taskekrabber med hjemmebragte portionsanrettede dåsefisk, så efter handske-, hætte- og hår-nursing endte han med et kærligt spark, så også damen kunne komme i vandet. Andet dykket var bestemt også i særklasse.

En af flere hummere…

Flere hummere havde indtaget fotoposition, og smukke brandmænd ville i nærkontakt. Piv vandt dog hanekampen og forførte mig dog på vildspor ud omkring fyrtårnet. Ikke mindre smukke bevoksede klipper derude og efter en snak i overfladen med et sæt turister var vi tilbage hvor vi startede; næsten. Kysten var fyldt med fisk i store mængder; berggylte, karusser, og enorme mængder yngel, og hvor der var lidt bevoksning havde søstjerne også fordelt deres afkom som smukt stjernestøv.

Skrub a’!

Efter Kim og junior kom op blev der badet, klatret på klipper og tænderne sat i eksotiske frugter, alt i mens at vi ventede på at uvejret skulle ramme os.

Et par vildfarne ungersvende

Tropestemning

Meget meget mørke skyer dukkede pludselig frem over klippekanten og vi nåede ikke mange meter væk før vi blev ramt af hårdtslående hagl og regndråber med missilkraft, som skulle følge os det meste af turen tilbage til Gilleleje. En hård, men ret morsom oplevelse.

Dykkere er ikke bange for vand!

På havnen i Gilleleje var en ubetydelig havnefest på sit højeste – en mand stod og strintede op af plankeværket og pariserhjulet kørte i tomgang. Uvejret havde afbrudt sit besøg, og vi fik pakket alt udstyr i Havkassen, inden turen gik tilbage til Farum, hvor vi relativt hurtigt, nu kl 21, fik afregnet og sagt på gensyn til tidligt søndag morgen.Vidunderligt hvad man kan putte i oplevelsesposen for et par hundrede kroner – tak for en skøn skøn dag…Lis

22/7 2014

S/S Robert Steffen manglede åbenbart nogen dykkere at dele en benzinregning med, da jeg for nogen dage siden blev indskrevet til dagens dyk. Undervejs på turen blev jeg tillige gjort til midlertidigt (indtil jeg får meldt mig officielt ind) æresmedlem af havbasserne, hvilket gjorde mig til nyeste medlem på turen, og derfor turskribent… Sådan klarer man det! Mødetid var som vanligt ved 17-tiden i Farum, hvor Steffen, Kim R og jeg selv fik fyldt gas til en øresundstur; Dennis var arbejdsramt og måtte køre direkte til havnen. Efter diskussion af vejr- og strømforhold blev det besluttet at sejle en tur til Robert. Havgassen blev trukket til Rungsted, sat i vandet og læsset med 4 dykkeres grej. Afsted gik det så over roligt vand østpå.

Så skal loddet bare smides

Med 27 grader og høj sol var der ingen, der havde lyst til at kitte op hjemmefra, så fremme ved Robert kravlede Kim i dragten, mens skipper Steffen fandt  overbygningen på ekkoloddet. Kim blev sendt ned for at binde på og fortsatte derfra sin dykkertur. Imens krøb Dennis og jeg selv i dragter m.v. og tog turen ud over rælingen og ned i dybet.

Når fiskene sidder i nettene, så tør rejerne komme frem

På vraget mødte vi Kim der var på vej retur og advarede os mod net og liner på vraget (Fik vi at vide da vi var retur i båden. Dernede lignede det mest at han udpegede fisk så Dennis kunne afprøve sin nye harpun- dykkersprog er svært…). Imidlertid var der mange store torsk på vraget og den første minutters svømmetur mod stævnen gik mest op i at finde bytte til Dennis. Da det behov var stillet fortsatte vi stævnen rundt og kunne konstatere, at der rigtig nok var gevaldige mængder af fiskenet med fangst og liner på vraget, som tillige virkede mere nedbrudt end tidligere. Man kan kun spekulere på en evt sammenhæng med nettene?

Eremitkrebs

Retur til tovet var der stadig tid til en tur mod agterenden og vi kunne konstatere at der heldigvis var pæne mængder af liv tilbage og der blev fundet adskillige store torsk, en mængde eremitkrebs, søsole (2 forskellige arter: ru- og pigget søsol, vistnok) samt en altid imponerende fauna af sønelliker, søroser og snegle.

Havgassen i solskin

Efter 35 minutter på vraget havde jeg opnået en fornuftig dybde på første dekostop, og vi satte kursen mod overfladen. Tekdykker Dennis havde forberedt sig og havde ilt med, så han strøg ret hurtigt fra mig- eller afvikles dekotid dobbelt så hurtigt når man har to computere? Efter et kvarters temmelig begivenhedsløs tid på tovet, hvor de primære lyspunkter var, at vandtemperaturen ved 15m steg fra 7 til 18 grader, og at Steffen gjorde mig selskab på 3m stoppet, var vi alle retur i Havgassen og satte kursen hjemad.

Flot aften på Sundet

 Søren Skovlund

20/7 2014

Odin & Eisfish S/STuren startede mange dage i forvejen med en længere meningsudveksling på Havbasse-mailen omkring regler og ikke regler – og grunden var en vejrudsigt, der dikterede Østersøtur på en søndag…! Det hele løste sig selv, da den planlagte tur blæste væk – til gengæld var DMI så flinke at love ok vejr i Kattegat, der viste sig at blive perfekt vejr i Kattegat.Undertegnede skulle selvfølgelig sove længe, så klokken nærmede sig 9, inden jeg fik snøvlet mig op foran garagen. Her fik jeg besked på at indfinde mig i Havkassen sammen med Dennis, da Kasper skulle nyde airconditionanlægget i hans egen familiecontainer sammen med Rune. Allan J ville støde til i Gilleleje havn, og med ham var vi således 5 mand høj.

Dejlig dag på havet!

Der var sat en enkelt ”ekstra-dunk” i båden, da vi ikke regnede med at skulle ret langt nordpå. Ankommet i Gilleleje en times tid senere ville vejret det imidlertid anderledes – Kattegat så fin og nærmest nystrøget ud.  Vi var lidt i vildrede om hvordan vi fik vredet nok mil ud af den benzin vi havde medbragt – men heldigvis kunne den ekstra-dunk vi havde, lige klemmes i tanken og så kunne den jo passende fyldes igen, så vi havde en fornuftig margin, inden kursen blev sat mod Odin ca. 20 mil nordpå.Turen derop gik, som den nu går i havgassen – nogen blev lidt fugtige, men vi kom frem uden større problemer…

Hvorfor går en brandmand med røde seler?

Allan meldte sig vist nærmest selv til at binde på, så han blev smidt i, og kort efter kom også Rune i med sine flotte røde brandmands-seler og Allans harpun.Kasper kunne heller ikke vente, så han væltede også snart i, og så havde Dennis og jeg ro i et par minutter, inden Allan kom op og lod os komme ned til afkøling på ca. 35m. dybde. Jeg var lidt foran Dennis, og da han kom ned, viste det sig, at hans nye lygte var blevet opgraderet til model ”trådløs” (ledningen sad ikke længere fast på batteriet), da han væltede i vandet – desværre var opgraderingen ikke lykkedes helt, og han måtte i stedet låne min backup-lygte.

Der er jo nok en eller anden, der kan se, hvad det har været…

Vi fik en god tur rundt på det lille vrag med 3-4meter sigt, og Dennis fik vist også knipset en hel bunke billeder. Vraget var nyt for os begge, og der var masser at kigge på trods dets ringe størrelse. Især det store spil foran (?) broen er rigtigt fint. Tilbage i båden var benzinbeholdningen vejet og fundet passende til, at vi kunne tage et stop på Eisfish på vejen hjemad og sagtens nå i havn. Som sagt, så gjort og brandmanden styrede i fin stil kareten til positionen og sørgede også for, at vi blev kølet på vejen.

Der er stadigvæk vægt på drengen!

Efter lidt sejlen rundt fik vi et ca. lodskud af vraget og fik også smidt Allan i. Hans bælte var dog desværre træt af dage og gav op, da han hoppede over bord, så han ville gerne op i båden igen og ha et andet. Han fik mit i stedet, men da han ikke er DIR-dykker, kneb det lidt med at holde bæltet på plads (nogen vil mene det har noget med omkredsen af hans og min mave…) og det var vist en kamp at holde styr på både påbindingen og blybæltet, som begge havde deres eget liv, om end det lykkedes.

Koøje på vraget

For at fortsætte de gode takter (ødelagt lygte, tabt blybælte) besluttede Kasper sig for at rive sin håndledsmanchet i stykker. Det kunne dog afhjælpes med monteringen af et par (DIR/TEK-)tørhandsker i mangel på gaffa-tape. I med Kasper og samtidig kom Allan op og kunne berette om dårlig sigt, men enorme mængder af torsk – med det i mente sprang vi i og fik en fin tur på vraget og det lykkedes også at fange lidt aftensmad, inden vi vente næsen mod overfladen og en lunken øl.

På vej mod fjerne horisonter…eller er det mon hjem..

Takker for en fornøjelig dag på vandet.Steffen

20/7 2014

Nye dykkere i gamle dragter. Østenvind af den friske slags, det er jo ikke sagen i Øresund, og slet ikke, når det er strandyk, der står på menüen.Vi havde et par unge mennesker, der skulle hejles igennem deres debut i tørdragt. Men hvis de unge mennesker var urutinerede, så var dragterne det ikke. Asbjørn skulle prøve farmand Johns dragt, og Mikkel skulle prøve PIVs reservedragt, der i dagens anledning var forsynet med ny lynlås og halsmanchet.

Nogle af de mange…

Trykkerdammen lignede noget der var løgn, biler overalt og dykkere i hobetal, både på land og i vandet. De unge mennesker har jo været i vandet før, så de havde ikke voldsomme problemer med tilpasningen af deres nye grej, men skal selvfølgelig lige lære lidt om trim og afvejes korrekt. Det kommer hen ad vejen.

Små fjæsinger

Og dykket? Masser af yngel, små fjæsinger, og frimærkestore flade overalt på sandet, tangspræl og små ålekrabber ude og yngel af forskellige nålefisk. Vandet var over tyve grader og sigten vel fem meter på ydersiden  af ålegræsbæltet.

Lille tangnål

Kim R

15/7 2014

OttoLet vind, lettere overskyet og med fralandsvind, det kunne nemt lade sig gøre at sejle på Otto. 4 mand var mødt op til tirsdags dyk, Steffen, Dennis, Kim R og jeg. På trods af vi kun var 4, tog det den samme tid at komme afsted og sætte båden i vandet.. Velankommet i nogle dønninger fra Kattegat, blev loddet smidt, strømmen var der ingen af, og jeg tog gerne imod både beretning og påbinding.

Så skal den nye dragt i vandet!

Allerede på 10 meter kunne jeg skimte masten, på 16 meter kunne man se både masten og daviden, en nem på binding der ikke tog nævneværdig tid fra dykket. Sigten var omkring 3 meter, nok til at man fik kigget detaljer og svømmet vraget rundt. Dennis og Steffen kom ned efter 15 min og fik ik taget mange billeder, kameraet lå ved bundtorvet tappet for strøm. Håber Kim fik et pat billeder;)

Man kan altid finde en buskhoved på Otto

Eremitkrebs på skovtur

 Rune

12/7 2014

UV-jagt ved KulhuseDer var lagt op til den store UV-jagtdag, men vinden var i det friske hjørne, så vi droppede den stort anlagte tur på Libra med efterfølgende jagt ved Hundested. Vi fandt lidt læ i fjorden ved Kulhuse, hvor Kenneth dagen før havde fanget nogle fine fladfisk. Deltagerfeltet talte det meste af uv-jagtudvalget, jagt-elever og andre, der skulle passe på deres efterfølgere.

Tangnål

Vi blev overbevist, Kenneth plejer jo til en vis grad at være troværdig. Vi nåede frem til Kulhuse, fik gummibåden båret ned til strandkanten og fik eller gjort os selv klar til at dykke. En del af os gik i fra trappen på havnemolen, og vi svømmede stille og roligt ud mod sejlrenden. Vi så ikke mange fisk, og vi skulle ikke langt ud før bunden blev sort og livløs – selv om der var frisk strøm.Der var masser af aktive krabber overalt på det lave, men efter 45 minutter havde vi drillet så mange som vi orkede.

Slagsbror

Kulhuse behøver vi ikke at dykke igen lige med det samme!

Dagens eneste fangst!

Kim R

6/7 2014

Stenfragteren og Eisfish – de mindre besøgteSyntes ikke dagen så godt ud på prognoserne. Og havde indstillet mig på endnu et dyk på husvraget Robert.Stemningen ved boosteren var dog, at vi skulle prøve Kattegat. Specielt Kim mente ikke, der ville være vind, selvom FCOO havde lovet 7m/s aftenen forinden. Lidt SMS’er senere til Allan, så han vidste, vi kørte til Gilleleje, og så var det lige pludseligt mig, der skulle skrive beretning og trække. Livet er hårdt, suk!

Sidste mand om bord!

Nå, i med Havgassen, uden nogle skader på sjæl eller legeme (sådan som det skete sidst, vi var her), og ud af havnen til et roligt Kattegat. Vi havde sådan halvt lagt os fast på Stenfragteren, som jeg ikke kunne huske, så det var fint med mig.

På vej mod nord!

Efter blot ca. 25min tør sejlads slog vi fragteren. Den der buldrede mest var nok Allan, da hans tønde jo var i hvert fald halvtom, så han bandt på der, hvor Far havde smidt loddet. Dernæst kittede Manley og jeg op, så vi kunne dykke hver for sig. Den ene skulle teste sit nye fikse camera (håber det gav nogle billeder til beretningen), den anden dvs. jeg skulle noget bekymret teste om kraniet ville volde problemer.

Blåstak

Langhåret eremitkrebs

Dykket var glimrende. Vraget har en meget fin torskebestand, og udemærkede taskekrabber. Begge dele blev dog reduceret en smule, mens vi var der. Den nye for mig, bestod i den fine maskin-telegraf med flotte visere i messing, som både Manley og Allan viste var dernede. Skiven er blank, og det meste er af Jern, for ellers havde den nok pyntet et tørt sted, end dernede. Et mindre koøje blev også gravet frem og lagt til skue af Tøndemanden.

Fin nok – til havbunden!

Jeg befriede et par halvdøde taskekrabber, imens jeg var der, men havde ikke taget net med ned til de, der var frie.Derudover blev der set havkat og hummer af de andre dykkere.

Forfatteren i det lumre overfladevand

Kim bandt os af, og vi mødtes i det varme overfladevand, imens jeg hovedepinefri var på deko. Henrik fjollede rundt med sit kamera i let strøm og dårlig sigt, da han tog billeder af brandmænd. Lige hvorfor han skulle så langt væk ved kun han selv, for der var masser af brandmænd ved tovet. Jeg så ham forsvinde helt ud af synsfeltet, så han fik en blinkende lygte (han sgu da ha!), så han kunne pejle sig tilbage, hvilket lykkedes. Men han lærer ikke så nemt, så han gjorde det bare igen, og blev væk…

Sønellike æder gopl – bliv ved med det!

Nuvel, oppe i båden bulrede snakken derud af, imens vi til sidst tøffede til Eisfish. Igen et vrag jeg har været på, men knapt kunne huske. Denne gang tog jeg nettet med ned for at tage nogle tasker med hjem. Og ellers var proceduren som sidst. Vraget stod fint med sin flotte kedel og 3-trins dampmaskine. Skrue og ror, med et nødstyre-arrangement over dæk, som jeg ikke har set før. Ror-kvadranten så ud til at være en tværgående bom, hvilket jo ikke helt kan give det fulde ror-udslag?

Buskhoved

Nå alle kom i og op. Alle de krabber jeg fandt fast i net, havde rogn, eller var for små. Kun en enkelt vinder blev det til. Men de to klør fik Allan, da han allerede havde til en forret. Skulle hilse og sige, at når man fortæller det derhjemme, i forventning om at blive populær, fordi man ikke sviner køkkenet til for så lidt, ja så bliver man overrasket..  Så det fortæller jeg ikke igen 🙂

En buket sønelliker

Turen ind gik fint, selvom tøndens ejermand opførte sig noget krukket, når han skulle fortælle homofobiske historier og teorier…

Hjem over et fladt Kattegat… Den farlige rampe i Gilleleje

Vel mødt og tak for dykkene til: Allan, Dennis, Henrik, René, Kim, og jeg selv. Nicolai

1/7 2014

“Nye” dykkere på Otto:) Kim skrev på mailen, om han mon var den enste der skulle dykke. Det var han så ikke lige, og efter det sædvanlige mail-jam, endte det hele med, at seks mand ville båddykke, og ligeså mange (Otte! red.) ville stranddykke, inkl. Kim selv. Mærkeligt, men det var noget med Mikkel osv. Der var i hvert fald livlig trafik ved garage og kompressor. Udover alle stranddykkerne, havde Steffen (tek dykker flap hætte) der for første gang, lovligt, skulle være trækker dreng, inviteret sin kammerat Søren med på tur, Torben dukkede søreme også op (og så stod intet stille), og ikke mindst jyde Niels (UV-rugbyspiller) kom og ville med:) Og så selvfølgelig Morten, Eskil og mig selv. Jaaaaa, der var indtil flere, der burde have givet en omgang, men ikke gjorde det:( Steffen for lovlig erhvervelse af titlen: Trækker dreng flap hætte (ikke rødhætte), Jyde-Niels for første tur med Havbasserne, og så selvfølgelig Torben for over hovedet at dukke op! Og så burde han vel også give en omgang for sit løsgående mundtøj. Vi andre skulle helt op på naglerne for at få et ord indført;-) Jeg ved i hvert fald alt om biler, ferieboliger, hans liderlige kone og en helt masse andet, jeg alligevel ikke kan huske. Vi fik pakket, fyldt flasker m.m. og af sted gik det til Helsingør. De havde lovet 0-strøm, men til gengæld en dum nord-vesten vind og lidt for meget af den. Prøves skulle det. Vel fremme i havnen fik vi hurtigt pakket båden og af sted ud af havnen mod positionen Otto. Jooo, der var en frisk vind og nogle fine bølger med tænder 😀 Dykke skulle vi. Jeg fik lov til at binde på, og alt imens jeg sprang i udstyret, forsøgte Steffen at lodde vraget. Efter nogen søgning lykkedes det. I med dræget. 0-strøm var der så ikke helt, men den der var, havde ingen betydning for dykket.

I dybet med mig. Overfladevandet ned til 10 – 12 meter var super klart. Fra ca. 10 – 14 meter var vandet fyldt med store “nullermænd” af alger, og neden under kunne man se der var klart (og koldt) vand, som kørte den modsatte retning. Ret flippet at ligge og se på (her tager jeg mit dybde stop – trip). Og vupti var jeg på Otto. Bundtovet hang udover styrbor ræling foran daviden. Så det var nemt lige at trække kæden op og binde på stykke af den gamle ræling, alt imens jeg nåede at se en stime torsk komme forbi.  Masser af lys på vraget og sigten var ganske fin. En smule sydgående strøm, men ikke noget der generede. Så jeg tog turen langs styrbord ræling ned agter. Lige bag bundtovet en meters penge  inde på vraget lå en fin stenbider og rugede på sine æg. Tungerne lå og flød på rælingen, men ville ikke lege med mig, så de flygtede i alle retninger. Ned på bunden der, hvor den er knækket. Bundvandet var lidt klarere, end oppe på vraget. Så jeg tog en tur ud på bunden og studerede forskelligt skrammel. Tilbage til Otto, hvor spisekammeret gemte på mellemstore torsk. Videre ned til stævnen og flere mellemstore torsk. Fra stævnen gik det så ned mod agter igen. Oppe på vraget og en tur fra agter til stævn, hvor jeg bl.a. kunne nyde mellemstore sej svømme forbi lidt ude og oppe i vandet, rejer, et mylder af buskhover og meget andet. Der er rigtig mange nøgensnegle æg på den. Så dog ingen snegle. Så var tiden ved at være gået, så jeg tog fra stævnen en tur ned på bunden igen og svømmede op langs styrbord side, til jeg nåede bundtovet. Et smut hen og sige farvel til stenbideren, og så op til det flippede stop på ca. 14 meter. Ha ha, det så sjovt ud. Oppe i båden, hvor Steffen og Søren (kammerat) var ved at gøre klar. Umiddelbart derefter, og inden de nåede i vandet, kom Torben, Morten, Eskil og til sidst jyde-Niels op. Og så stod den på øl, hygge og løgnehistorier.

Efter nogen tid blev der bundet af og tek dykkerne Steffen flap hætte (ikke rødhætte) og kammerat Søren dukkede op på stigen. Om bord med dem, op med tovet og stryge dykkerflaget og tøffe mod havnen, mens der blev drukket mere øl og endnu flere løgnehistorier skulle fortælles.

Steffen på stigen

Så er den allersidste dykker og loddet på vej op!

Tilbage i havnen blev der hurtigt pakket og af sted til Farum, hvor der blev afregnet, og farvel og tak for et super godt dyk i hyggelig selvskab. Det gør vi snart igen:) Piv