29/7 2014
Libra.Stiv pik og håret tilbage, ryg og udstyr skulle testes inden Ålesund, det blev det og det holdt. Det tunge bureaukrati i klubben var kørt i baggrunden, så bil og båd var kørt frem og gjort klar. Dykkersted var bestemt, så det var to mand ind i hver bil og af sted. Steffen og Christoffer i Havkassen og Kennet og jeg i Kennets bil (uden aircon). Hundested havn blev plottet ind, og af sted det gik. Der var ikke den store søgning ved slæbestedet, så vi havde det hele for os selv. Båd og udstyr blev rigget til, og Steffen mente, at det nok var en god ide at tage dragten på, da der nok ville komme en del vand ind over rælingen – hvorfor han ikke selv trak i dragten må guderne vide, men det er måske sejt at være våd. Om det var en hård tur eller ej, vi kunne sejle med et jævnt tempo hele vejen derud, så det var ok.
Hvem æder hvem?
Vi blev enige om at Christoffer og jeg skulle være første hold og derfor fik æren af at binde på. Jeg blev sendt i vandet, og Christoffer ville så følge efter et par minutter senere. Om der var mig, der var god til at smide loddet eller om det var Steffen, som var god til at råbe smid, vides ikke men loddet lagde lige agten for lastlugen i styrbor side, så det var bare en omgang rundt om masten og så en omgang rundt om kæden nemt!
Libra er ofte en gavmild vært
Christoffer var kommet ned, og vi begav os en tur rundt om vraget. Sigten var god, og strømmen var lig nul, så det var en rigtig god tur, hvor man altid viste, hvor man var. Tilbage ved bundtovet igen svømmede vi ind i lasten og dykkede op i mod stævnen. Der er rigtig mange steder på Libra, hvor der kan stå fisk, og hvor der også gør det, så det var bare om at holde øjnene åbne, et rigtig godt dyk. Vi gik i overfladen, og de andre sprang i, der er nu ikke noget så godt, som når man hviler ud i båden efter dykket, og så solen bare skinner fra en skyfrit himmel, og der er 30 grader.Medbragt mad, kaffe og hvad der ellers hører sig til med indtaget, oplevelserne blev fortalt inden der blev gjort klar til anden dykket dyk.
Libra er tæt bevokset med sønelliker
Christoffer var blevet ganske ganske lidt søsur, men nok til at han var blevet enig med sig selv om at dyk to skulle springes over, så jeg måtte nøjes med mig selv som makker hvor heldig kan man være, altså at få mig som makker. Vraget blev fundet igen, godt med bundtov og den samme tur blev dykket en gang mere. Som så mange gange før er der altid mange flere ting, man får øje på andetdykket. Dem, der har været der, ved nok hvad der er at se, for jeg har glemt, hvad jeg så, og ja, det kommer med alderen.
Skruen har forfatteren ikke set…
Hold to fik også et godt andet dyk, inden vi vendte snude hjem af, så i grunden en godt måde at brænde en fridag af på.Jeg fik en god og hyggelig snak med Kennet om alle livet genvordigheder på vejen hjem til Farum, jeg vil tro vi nåde det hele ellers kører jeg gerne med en anden gang. I dag kan man betale sådan en tur over Mobil Pay, det er da genialt, så hvis konen ikke vil betro en at gå med rede kontanter, skal man ikke afholde sig for at møde op til dykkerturene mere. Som sagt i starten, holdt ryggen til turen, og her ti dyk senere i den skrivende stund i en hytte i Norge, er den stadig OK. Så hvis man lige ser bort fra nogle dragt-squeeze, fordi jeg glemte at fylde luft i dragten, da jeg dykke ned (men som der ingen problemer var med at forklare, da jeg stod foran ægtesengen om aftenen) var alt OK.Vh. Lennart