7/5-2010
Lysekil 2010 formandens beretning Ja, 2eren er sjældent bedre end 1eren ( Lysekil 7/5 – 16/5 ), men Manley slap nu for let hen over turberetningen fra Lysekil i år. Jeg har et par tilføjelser bl.a. at der var mindst 5 dykkere i vandet ved Slägö allerede den første aften – før løgsuppen, for efter løgsuppen var der lisom ingen, der kunne eller turde! Det var de selv samme energibundter, der manglede luft lørdag morgen, og derfor skulle gennem prøvelserne med den nye gamle rejsekompressor før de kunne komme i vandet. Med kun en mindre forsinkelse samledes vi alle i havnen, hvor turene gik til, som nævnt i den tidligere beretning, Berggylteskär og Skår. Søndag morgen var turen(e) til Amasis planlagt i detaljer, og derfor gik alt galt – det viste sig endnu en gang at være alt for svært at følge en plan og tøjle anarkiet. Det gav en del forsinkelse, som generede hele dagen. Madholdet, og dermed aftensmaden, blev hårdt ramt af dagens uoverskuelige og dynamiske dykkerplan, og derfor blev madlavningen indledt ved spisetid, altså ca. 19:30. Resten af lejren havde trøstedrukket og fortsatte med dette forehavende frem til serveringen kl. 22:30. De fleste var i et mægtigt humør, hvilket nok var en god ide menuen taget i betragtning, men den del er også med i 1eren. Mandag var første hjemrejsedag og der var et udtalt ønske om at komme på Gåseklevan inden hjemturen. Endnu en gang kom de detaljerede planer i modvind og endte med en blanding af situationsbestemt ledelse og de stærkes ret, men alle, som ønskede det, kom i vandet på Gåseklevan. Gåsen var som sædvanligt en fin oplevelse, hvor der både blev dykket dybt og svømmet langt selv om nogen vist svømmede knapt så langt! Sigten var god for de første, men boblerne fik løsnet sediment og maveindhold fra søpungene, så de sidste svømmede i lort til op over begge ører. Herefter var der lidt frokost før afskeden med Lis, Lotte, PPP og Rasmus, og så skulle nogen af os i vandet igen! Andre planlagde natdyk, der eventuelt kunne forsvinde i et par glas rødvin… Aftensmaden blev serveret relativt rettidigt, og efter maden blev der gjort alvor af truslerne om natdyk ved Alsbäck. Endelig var der noget af det forventede liv i vandet.
En af mange halvtamme blæksprutter
Vi så legesyge og halvtamme blæksprutter, jomfruhummer, knurhaner, store cylinderroser, søfjer, meterlange søstrå, eremitkrebs, langebarn, ulke, kutlinger, ørreder, tunger, taskekrabber, kutlinger, fløjfisk, småtorsk, sej, rejer, tungehvarre (iflg. Hans) o.m.a. Der var millioner af små ribbegopler, der gav et imponerende fluorescerende lysshow, når man baskede til dem, eller når de hang fast i et eller andet, og det gav en pragtfuld afslutning på dette super natdyk. At der samtidigt var helt læ for den stride og kolde blæst gjorde, at denne aften føltes helt lun og helt fantastisk, så vi stod lige og nød natten og en lille forfriskning.
En til af de små Blæksprutter
Tirsdag morgen var nogen af os lidt slidte efter natdykket, men dem der var blevet tilbage i lejren var vist endnu mere trætte. Men det var jo en dykkertur, så vi startede med en tur på Berggylteskär. I frokostpausen drønede Mads C og Allan H hjemad og lidt efter fulgte Juhl. Eftermiddagsturen gik til Gulskär og det var tydeligt at rutinerne havde indfundet sig, og afviklingen foregik relativt smertefrit. Specielt gummibådsholdet var blevet et fasttømret team, der havde optimeret dykningen. Sidst af sted fra havnen, ud til Havgassen, som havde kastet anker, smide en tamp ombord og så væltede hele besætningen i vandet samtidigt. Herefter op og hjemad mod havnen som de første. I løbet af aftenen kom Torben, Henriette, Lars og Nicklas. Onsdag gik det mod Gävens vestside, hvor vi kunne dykke uden de store problemer. Vi så ikke så meget nyt, men alt det gamle var der jo stadigvæk. Klippesprækkerne myldrede med troldhummer, masser af sortvels, enkelte hummer, hårhvarrer, langer og torsk. Berggylterne lå på stenene og inde i hulerne overalt, men de plejer at være mere fritsvømmende, men de har vist haft en hård vinter. Der blev også lavet lidt huledykning, der er et par fine sprækker derude. 2. dyk gik mod Berggylteskär for nogen og Skår for andre. Natdyk? Muligvis, men det er igen lidt uvist. Til gengæld var der rykind i lejren, Marianne, Flemming, Sten, Kenneth, Teddi, Peter B, Anna og Rosa kom i løbet af aftenen og blev budt behørigt velkommen, da de dristede sig ind i førerbunkeren.
Sabella på Gäven
Torsdag startede med Gäven vest, selv om Flemming havde svært ved at slippe gassen, for stævnen pegede lige ud mod Amasis. Dykket var fint som de andre gange på denne side af Gäven. I frokostpausen ankom sidstemanden Lars Bøge, en genfødt dykker med turens tørreste dragt 2½ år i klædeskabet! 2.dyk gik igen forskellige steder hen, dels til Skår og dels til Gulskär. Middagen bestod af Torben og Henriettes fiskesuppe, fulgt af en vegetarkarryret fra Kenneths tid som indisk hippie en fase han åbenbart ikke er kommet ud af endnu på det gastronomiske plan! Et modigt valg blandt Havbasser for hvem fedtprocenter og promiller plejer at være kvalitetsparametre! Natdyk! Og denne gang var vi mange. Faktisk var vi så mange ved afgang fra lejren, at forvirringen blev så stor hos Lars Bøge, at han agerede gatecrasher på Roskilde Frømandsklub ved Slägö De boede tilfældigvis på Sivik og kørte tilfældigvis på natdyk samtidigt med os. Han fulgte troligt efter dem den stik modsatte vej af alle os andre. Han fik lidt telefonisk vejhjælp og nåede frem inden de sidste var kommet i vandet. Ved Alsbäck var det bare med at komme i vandet i en fart inden mudderskyerne gjorde dykket uinteressant. Udover at vi selv var mange, så var der også et dykkercenter, der skulle bade en flok svenskere. Hvad de tænkte om vores måde at organisere dykning på, kan man kun gisne om, men de var høflige og sagde ikke så meget. Vi så næsten det samme som sidst, dog var der ingen blæksprutter, så vidt jeg ved. Festen i lejren efter dykket var begrænset, trætheden var vist udtalt. Eller måske var vi blot svækkede af den sunde mad
Havgassen lidt for neden
Fredag var Amasisdag der var lovet svag vind og tillige høj sol, så vi troede og håbede! Der var delt 2 hold, og første hold skulle af sted kl. 7, andet hold kl. 10:30. Der var naturligvis udfordringer, da alternativ GPS og ekkolod måtte anvendes. Undertegnede havde fornøjelsen af at binde på, og på 1. dyk måtte jeg vende om, da jeg nåede 48 meter og kunne lyse ned på en bunke kæde, der var rullet sammen ved loddet på bunden. Trods den gode sigt på 6-8 meter var der ingen silhuet, man kunne trække tov og lod hen imod, og dybden var ikke til cirkeleftersøgning. Op igen og søge videre, inden der kom flere dykkere i vandet. Vi har før smilet højt over, at man ikke kan finde et vrag, der er 4 håndboldbaner stort, men mens jeg sad klar i dragt og udstyr stivnede smilet mere og mere som tiden gik. Der blev omsider sagt Smid, men efterfølgende var lodskuddet uldent af så stort et vrag at være, men vi var jo kommet for at dykke, så jeg hoppede i igen. Denne gang så jeg vragets stævn fra nogleogtyve meter, kom ned og fik halet loddet op og gjort fast. I bestræbelserne tabte jeg min eneste fungerende lygte, nemlig backuplygten, som jeg havde om venstre hånd. Den forsvandt ned i vraget med et blåviolet skær, der dog hurtigt forsvandt. Jeg kunne ikke komme samme vej og opgav, og gjorde fast. Heldigvis var der lys nok til, at jeg kunne tage en tur langs med rælingen tilbage til broen. Der var også lys nok til, at jeg kunne se, at min deko hastigt nærmede sig komfortgrænsen. Jeg vendte om og svømmede mod bundtovet, og pludselig skete miraklet! Jeg så lyset! Dvs. et svagt og fesent violet skær fra dybet 10 meter længere nede lygten var faldet ud af vraget og ned på bunden, så jeg svømmede ned og genforenedes med den på 50,0 meter! Dekotiden blev bestemt ikke mindre af denne udflugt, men alligevel var jeg lidt opstemt over min genfundne lygte. Og heldigvis havde jeg min dekoflaske med! På havnen stod andetholdet og mukkede over vores lidt forsinkede tilbagekomst men de havde også haft fine dyk på Amasis, da de kom tilbage! Dem, der ikke ville dykke Amasis dykkede på Gulskär fra gummibåden, hvor de lavede en base og sejlede frem og tilbage. De, og det var Manley, Lennart, Peter B., Anna, Rosa, Kenneth og Lars Bøge, havde haft en god dag på skæret! Fredag eftermiddag gik det mod henholdsvis Berggylteskär og Skår. Der var problemer med bil-logistikken, hvor vi måske havde sparet lidt for meget på antallet af biler, men Bents bus klarede en del. På Skår skulle Morten og Hans have et hurtigt dyk inden de kørte hjem. Søren, PIV og jeg var først overflademandskab og dernæst skulle vi ned og se på de mange rejer, der gemmer sig i dybet fra 52,5 meter og nedefter. Her står rejerne tæt og venter på at blive fanget af rejetrawlerne. Ellers ikke meget nyt, en af de store rød/hvide takkede søpølser, nogle jomfruhummer, ekstraordinært mange tangspræl og en enkelt hummer. Senere var der desuden natdyk for dem, som havde kræfter og promille til det!
Lige til en rejemad
Lørdag var traditionen tro kammuslingedag, men Gåseklevan var for stor en fristelse for Flemming, Marianne, Sten, Teddi, Mads B. og Lars Bøge, så de racede tidligt af sted på et gummibådstogt! Vi andre tog til Berggylteskär, hvor Manley traditionen tro sikrede en beskeden forret til os alle. 2. dyk gik til Gulskär, hvor der tidligere var set en del kammuslinger, som jo ikke behøvede at ligge og flyde lige der! Efter sikringen af forretten blev bådene hevet på land og gjort klar til hjemturen.
Kammusling med fyld af Kammusling
Aftenens gallamiddag var, som Manley forsigtigt prøvede at forbigå i 1eren, også en fejring af en forestående 50 års fødselsdag. Forbigåelsen skyldes jo nok, at det var ham selv, der var hovedperson ved denne festlighed, der startede med et glas boblende et eller andet, hvor man var glad for, at glassene ikke var større! Herefter var der de omtalte kammuslinger, som i år var rigelige eller så rigelige som sådan nogle kammuslinger nu kan blive, for der er jo aldrig for mange – fulgt af en mesterligt grillet (i medbragt Weber) dådyrkølle med bagte kartofler og asparges m.m.
Neeeej Dessert, det er jo det vi altid får……
Det meste af klubben i tænkeboxen
Desserten var ikke bare én, men to islagkager med lys i. Der måtte jo være to for at få plads til lysene. Han fik naturligvis også en gave, der var en midaldrende herre værdig et slumretæppe og et tekrus, hvorpå der stod Morfar. Vi kunne ha valgt et krus med KOMPIS, men det ville overtræde Manleys komfortzone, og han ville sikkert føle at vi var påtrængende. Et par af deltagerne, og her vil jeg ikke nævne Bent ved navn, begyndte at synge, som var vi til en fest i et midtjysk forsamlingshus! Efter middagen blev fødselaren fejret på behørig vis med diverse GT & Irish mm., heldigvis i hans egen vogn!
Kedelige typer
Søndag morgen gik med hurtig rengøring af vognene og så gik det ellers hjemad så hurtigt som muligt! Eftertanker: Der manglede fisk på skærene – normalt står de i sværme over tangen, men ikke i år. Der var ikke så meget liv i fjorden og på indersiden af skærene. Hele området virkede påvirket af en lang og hård vinter under isen. Der var meget sediment overalt, man, eller i hvert fald nogen, kunne mudre op på en lodret væg! Kim R.