28/11-2009

Julefrokost 200918.00 Alle undtagen undertegnede er mødt frem 18.20 Referenten ankommer. Alle andre sidder pænt bænket. Hvad sker der? Er I virkelig så bange for at skrive beretning?

Kickstart

Aalborg årgangssnaps, masser af smag .. og procenter. Drikkes bedst af flasken!

Haps, haps og en lille snaps

Aalborg Nordguld, brygget over, under eller på et solbrændt pigebryst …? Smager i hvertfald godt.  Søren xformand har egen snaps med (og yderst velsmagende). Kløgtig mand: flasken rummer kun en et par deciliter. Nogen kunne lære noget her! Vodka …. hvad laver den til en julefrokost? Nå, så skidt da, den går jo fint til silden 🙂  Henriette får en sjasker af Søren B. Tager det med ophøjet ro.  Mer sild, mer laks. Det varme kommer på bordet. Flere øl… mere snaps..

Ja, ja Torben

Søren fik snaps på og ikke i hovedet. Av, av … men han blev da mindre højrøstet for en stund. Piv hjælper Søren B. udenfor i den friske luft (eller er det omvendt?). Det er så også ca. sidste gang vi ser Piv i vertikal stilling.

Så gik den ikke videre

Flere øller…. Hvordan er Lis tunge havnet i Juhls øre?  Ris á la mande, hvor blev mandlerne af? Nå, nej, de lå stadig i sølvpapiret…. kom de ned i skålene eller hva’? Nå, skidt, der var vist indtil flere, der havde deres egne mandler med. Og hvor blev mandelgaven af? Husker jeg helt forkert, eller er det altid enten Lis eller Lotte, der får mandelgaven? 

Grønlændere

Mer ris á la mande, hvorfor spiser I andre ikke noget? Piv sidder tungt i sofaen. Efter omstændighederne relativt vågen .. Kasper forsøger at fodre Piv med chokolade. Det lykkedes, men så faldt han vist i søvn. Chokolade er også noget usundt stads. 

Nogle er misundelige på PIVs tynde linie

Niels prøver at vække Piv ved at fylde mere chokolade på. God strategi: Rejs dig ved det træ du er faldet.  Piv bæres væk i sofaen. Nogen måtte have forudset hans næste træk og ville skåne os. Stor tak til heltinden med spanden.   Pakkeleg, først er der ingen terning, og der er ikke andet at gøre end at fordele pakkerne blandt de tilstedeværende. Så kom terningerne og pakkerne blev konfiskeret igen. Hvordan er reglerne nu? Er det noget med 6‘ere? Nå, nej, det var i gamle dage. Nu udløser alle øjne en pakke. Det gik hurtigt. 

Pakkelegen er knap så sjov uden terninger, men det går hurtigt

Så skulle vi slå igen og stjæle hinanden pakker, men terningerne var atter forsvundet… eller hva’ Juhl??  Det endte vist med, at vi pakkede pakkerne op.  Birte vandt tre elektriske fyrfadslys. Det tog overraskende lang tid at få lys i dem, men at dømme efter billederne, så lykkedes det vist til sidst. 

Herr Birthe og lys

Dans og slagsmål om jukeboxen. Der var mange meninger om, hvad der skulle spilles og det var ikke de dansende, der fik lov at bestemme. Til gengæld blev der i hvertfald spillet højt.  Så drak vi gin og tonic, og spiste chokolade.  Benjamin er ikke fuld … eller måske alligevel … hvem er den nydelige unge mand han tungekysser med?

Flere grønlændere

Smeden lækker opskriften på squash bøffer …. det var vist perler for fuldt svin. Du må komme med den igen ved lejlighed.  Mer dans og flere øl…

Gås på bordet til natmaden

Kroejeren sluger en hel øldåse, næsten da…. måske er det bare for at imponere de unge kvinder..? Skidt, det ser rigtig godt ud på billedet.   Røg på gangen og en skraldemand, der brænder blomster.  Suk, alt for mange fulderikker fra forstæderne og ingen med praktisk erfaring udi ristetobak. Godt instruktøren har boet på Nørrebro halvdelen af sit liv og kan lære lidt fra sig i en presset situation 🙂

Hun kan vist ikke lide det

Hmm.. det blev vist lidt omtåget alt sammen. Godt taxaen dukkede op, så man kunne komme hjem.  Tak for en umådelig fantastisk oplevelse. Godt Manley havde kameraet med, det gav mig lidt at arbejde med til beretningen 🙂  /Kenneth

Seeman. Klon af Tintin og Haddock

21/11-2009

Det er nok ikke den bedste dag at jeg skal skrive beretning da jeg sov en del pga. jeg havde fået madforgiftning aftenen/natten før, jeg var vist ikke den eneste. Nogle stod tidligere op end andre, jeg hørte ikke til dem, efter morgenmad begyndte vi så småt at pakke vores udstyr sammen det var lige som lidt lettere, end da vi skulle her op, der var mere plads i taskerne.

Jeg mener jeg hørte, mens jeg blundede, at der var nogle op at handle lidt mad og SODAVAND til hjemturen da maden i toget ikke var noget at råbe hurra for. Før vi kørte skulle vi lige have vores varme mad for sidste gang. Kartoffelmos god flødesovs og kødstrimler i, (jeg skulle bare have lidt mos uden sovs) jeg måtte gå ind i min kahyt da jeg ikke kunne klare lugten af maden, jeg var jo “syg”.

Galten på sin plads i Narvik

Vi kørte fra “Galten”, vores båd, ved 2-tiden til toget som kørte kl. 1515, det er godt at være de første i toget med al den bagage vi havde med, vi blev installeret i vores kuperer og begyndte 25 timers køretid inden vi var i Farum igen. Vi fik en Svensker ind i vores kupé men konduktøren var så flink at flytte ham til en anden kupé, så vi havde den for os selv.

Efter vi havde set en film var Flemming sulten igen, det var han hele tiden, nu var det jo helt mørkt så Manley begyndte at presse mig til at gå i seng fordi jeg lå i øverste køje og ham selv på den nederste så da klokken alligevel var 2000 blev jeg hjulpet af de andre, jeg tror de andre krøb til køjs lidt efter, og sov til kl. 800 næste morgen.

Sten

Søndag 22/11
Der var blevet købt mad, te, kaffe og en dypkoger til togturen hjem. Sidstnævnte (dypkogeren) havde vi stor glæde af, da den blev til en rigtig tidsrøver når man spændt sad der og ventede på om det blev til kaffe eller om togets propper sprang. Thomas prøvede at riste brød på et 10 ton tungt varmt jern element der kom forbi på et modgående tog, men det nåede at køre inden at brødet var færdigt… Ellers blev det til en del læsning og film på Manleys computer og så til køjs.

Der kom lidt grus i øjnene på vejen hjem

Skift i Stockholm med en ventetid på en time og så videre i et fyldt tog mod Københavns hovedbanegård. Et hurtigt farvel og så videre mod Farum i et tog med cykelvogn – det var kaos da der var fyldt med cykler og havbasser… nå, men det gik jo alligevel, tak for en god tur !

Søren B

Mere om vragenes historie..
http://www.historyofwar.org/articles/battles_narvik_first.html

www.xray-mag.com/pdfs/xray05/xray05_part4.pdf

Forrige side/dag/nat Tilbage til første side 😉

20/11-2009

Ørnetur/spækhuggertur og Dyk 8 – “Stråssa” (og evt. nabovrag Martha Heinrich Fisser):
Fredagsmorgonen började som de tidigare mornarna med kaffe i kabyssen strax efter 0600 och Kim var som vanligt först uppe och hade fixat nybryggt kaffe. Idag var det sista dykdagen, men viktigast var att vi skulle förhoppningsvis få se späckhuggare igen på vår resa tillbaks till Narvikshamn. Det var rejält kallt på morgonen vilket även märktes inne i kabyssen där min bäste kompis – elementet under bordet - värmde gott.

Havbassernes nye ansigt udadtil når der skal skaffes nye medlemmer

Efter vi lämnat kajen och M/S Galten seglade ut på fjorden samlades de flesta på fördäck, ordentligt påklädda och förväntansfulla, spejande ut över vattnet i jakt på att få se späckhuggare eller några andra stora fiskar som helst skulle hoppa upp över vattenytan.

Klockan gick på förmiddagen, men inga späckhuggare, någon tipsade att man skulle titta efter fåglar och måsar, för det kunde vara tecken på att det skulle finnas fisk/späckhuggare i närheten, men de var också någon annanstans. Det tog inte så lång tid på förmiddagen innan det började dyka upp både den ena och den andra termosen med rykande drycker innehållande diverse drycker på fördäcket, stämningen och värmen höjdes snabbt (och även promille halten i blodet). Nu såg vi den första havsörnen, fantastisk, så graciöst svävande uppe i skyn. Det anslöt sig fler och fler örnar på himlen allt eftersom vi seglade vidare, vi kom in i ett sund där det var väldigt grunt vatten och bergsväggarna på sidorna var otroligt imponerande. Sällskapet på fördäck var nu helt upptagna med att ta bilder på örnarna och de andra fåglarna som flög omkring, nu hade dykarna på späckhuggaresafarin blivit ett gäng “ornitologer”, plötsligt skrek någon “tumlare┝ i det stilla vattnet. Vi kunde se ryggfenorna på två stycken tumlare ovan vattenytan.

Fuglepind med 2 fine havørne på

Efter ännu en välsmakande lunchmåltid seglade vi in i Narviksfjorden och det började blåsa upp på eftermiddagen, det var dags att börja packa lite och förbereda för dyket på M/S Stråssa och M/S Martha Heinrich Fisser. De båda vraken låg strax utanför Narviks hamn på 26 meters djup och endast ca 80 meter ifrån varandra. När vi kom i vattnet var det redan mörkt och jag hoppades att detta dyket skulle bli lika bra som nattdyket dagen innan, men sikten var inte lika god.

Briefing tavle

Vraket av malmfartyget, M/S Stråssa är 127 meter långt och 18 meter brett, stående på sin köl på bottnen, stort fartyg men djurlivet var inte lika imponerande, dock var det en ganska stor långa som höll till i ett av lastrummena. När man simmade runt vraket på bottnen kunde man inte undgå och tänka på hur många stora vrak som ligger så nära varandra här i fjordarna runt Narvik, det är verkligen vrak och skrot letarnas Mecca.

Søpung på Straassa

Väl inne tillbaka vid kaj i Narvik utspisades middag med ett mycket glatt “gäng” i mässen, drycker fylldes på, man förevisade vad “body gin och tonic” innebär, klart imponerande! Steen uppvisade en fantastisk magdans med tillhörande magrullning. Vidare in på aftonen kämpade vi oss upp för de ishalkiga backarna i Narvik till ett lokalt ställe (Norsk club), där vi gjorde av med kalorierna på dansgolvet och intog en och annan drink, vi hade verkligen mycket trevligt, kvällen övergick i natt vidare till morgon innan det var dags för sista vilan på Galten. Det blev verkligen en mycket angenäm avslutning på en otroligt trevligt dykvecka i Narvik tillsammans med “havsbasserne”, som jag lärt känna under veckan.

Lidt hygge før vi kom i byen (noget med 4 liter Gin osv)

(Lördagsmorgonen var huvudet lite tyngt av den friska havsluften och dykningen, mycket kaffe, sen vidare till flyget mot Oslo, men det är en annan historia).

Det var dagboken om Fredagen den 20/11/2009 i Narvik, men förutom upplevelserna och dykningen som gjorde denna dag så angenäm, så var det verkligen det mycket trevliga sällskapet som jag fick från “gänget ifrån Danmark”. Jag hoppas att jag får möjlighet att dyka och träffa er snart igen

Hej på er,
Erik Isacsson

Forrige side/dag/nat Næste side/dag/nat

19/11-2009

Narvik 68º26’18″N Torsdag
Vi havde efterhånden vænnet os til afgang lige før daggry, men når daggry var kl. 10, var det jo ikke nær så godt som det lød! Vi var jo nogen, der havde siddet i kabyssen siden kl 5-6 stykker, og vi kunne næsten ikke drikke mere kaffe. Vi endte (hver morgen) med at blive lidt rastløse, inden det hele kom i gang. Kokken derimod, han virkede som om han var tilpasset livet nord for polarcirklen, og han var indstillet på de sene morgener, så vi var et forstyrrende element i hans liv. Han så lidt slidt ud, når han kom op – et par timer efter os andre, men vi havde jo på den anden side kaffen klar!

Vejret relativt lunt og solen skinnede bag fjeldene og på de sneklædte tinder, så vi kunne nyde den smukke sejltur igennem fjordene. Vores 1. dyk var på vraget Black Watch – et norsk last- og passagerskib, der blev ”chartret” af tyskerne under krigen, hvor de brugte det til hotel- og supportskib for ubådsbesætninger. Black Watch blev sænket på krigens allersidste dag – d. 4. maj 1945 om eftermiddagen af engelske flyvere. U 711, der blev supporteret af Black Watch, blev også sænket, men den nåede ud på lidt dybere vand inden den gik ned, så den dykkede vi ikke på.

På Black Watch

Det var business as usual – båden blev gjort fast i den faste bøje (25 l dunk), der igen var gjort fast til et af de højeste punkter på vraget. Vraget lå på bagbords side og kunne dykkes fra 10-40 meter +/- et par meter tidevand. Agten, der lå lavest, var stort set grabbet op. Sigten var god, men bunden på det dybe var løs mudderbund, præcis ligesom der hjemme, så det gjaldt om at komme først ned – men det gør det jo altid! Vraget, eller de forreste 3/4 der var tilbage af det, var sammenhængende, og masterne pegede ret ud i vandet. Man kunne komme ind mange steder, men det ville være løgn at sige vi var de første på vraget. De fleste koøjer manglede og løstsiddende detaljer på vraget var det så som så med! Af “must see” var udsigtstønden i masten og den luftværnskanon, der lå på bunden ude ved stævnen, de mest fremtrædende.

En meget fin nøgensnegl

For de biologisk interesserede var der meget. Vraget myldrede med brosmer, og de sædvanlige små rødfisk var spredt over det hele. Ved bundtovet var der en stenbider. Der var flere forskellige arter af nøgensnegle og masser af dem. På det grabbede område var der flere fritsvømmende torsk og sej i 3-5 kg størrelsen, der patruljerede rundt mellem det skrot, som ikke var kommet med op På vraget gemte sig også velvoksne rødtunger, men vi turde ikke komme op med flere fisk til kokken, så de fik lov til at fortsætte med at gøre det fisk gør, når de ikke skal på panden!

Jeg fik masser af deko – igen! Men vandet var 7-8 °C, så det gik alligevel. Jeg havde efterhånden vænnet mig til at være i blandt de første i og være den sidste, der forlod vandet. Det skyldtes måske, at min dragt omsider var tør – en af de få, der var ombord på “Galten┝.

Ude og nyde middags solen

2. dyk var samme sted, men vi skulle lige ha’ lidt overfladetid og en omgang kartoffelmos og flødesovs – eller var det nu fiskesuppe? I hvert fald fandtes der ikke kalorielet forplejning om bord på båden.

Skumringen var allerede sat ind, da vi hoppede i vandet til andet dyk, men vi kendte jo vejen. Nu er det jo ikke tilladt at bjærge fra vragene i Narvik, men de tre blybælter, der blev sendt op fra dybet med improviserede hævesække/dragtposer, er der vist ingen myndigheder, der vil straffe os for. Ellers var der var ikke meget nyt, bortset fra sigten ikke var blevet bedre af besøget af 12 dykkere og så var der de sure opstød fra den fyldige frokost Og så selvfølgelig den ekstra lange deko, der var det uundgåelige resultat, når man ikke har så lang overfladetid mellem et par lange dyk og i øvrigt ikke tør udsætte kroppen for en Cochran computer. Igen var jeg sidst ud af vandet, og heldigvis var der forplejning klar. Manley havde forsvaret den sidste sjat trylledrik, så både humør og temperaturen i fingrene fik et betragteligt og behageligt løft.

Klart vand

Vi sejlede af sted, og vi skulle natdykke. Vi skulle dykke på Karmøy – et af de utallige malmskibe, der blev sænket under krigen. Dykkedybde fra 9-22 meter +/- tidevandet. Vi kunne ikke dykke før kl. 20, for der var en færgerute lige forbi dykkerstedet. Middagen valgte vi, belært af den urolige mave efter frokosten, at vente med til efter dykket. Motivationen var lidt forskellig, så det var ikke fuldt hold, der dykkede. Der var en 3-4 stykker, der hellere ville styre trylledrikken.

Vraget stod kølret, var delvist bjærget og resterne stod i tre sammenhængende sektioner. Agten af vraget stod relativt intakt, men selvfølgelig uden skrue. Midten af skibet var noget medtaget men dog opretstående og stævnen ragede højt og intakt op, massivt draperet med fiskegarn, der nu gav skjul til mange af de fisk, det engang skulle fange. Vraget var ubetinget det mest levende på hele turen, måske pga tidspunktet, men det var jo egentlig mere eller mindre nat på alle vores dyk.

Kan han så skynde sig….

Der var et mylder af torsk i alle størrelser, både ved og i vraget og ude på bunden. Der lå et par havtasker – med fiskeigler på, så vi lod dem blive â€- og så var der en af de allerstørste rødspætter, jeg nogensinde har set! For at det ikke skal være løgn, så var der naturligvis også havkat, stenbider, rødtunger og knurhane plus lidt brosmer og langer. Og naturligvis de allestedsnærværende små rødfisk. Der var også stimer af små blanke torskefisk, men de var ikke nemme at artsbestemme. Bunden var dækket af lilla kalkalger, der nærmest lignede miniaturekoraller med sarte forgreninger, og her var masser af mindre hvirvelløse dyr. Der var busknøgensnegle – de mere diskrete rødlige modeller vi kender hjemmefra, og så store hvide busknøgensnegle, som var meget talrige! Selv de blinde kunne finde nøgensnegle på dette dyk – 10-12 cm lange og blændende hvide på lilla eller mørk baggrund placeret overalt, gjorde det til en udfordring at undgå dem! Det viste sig dog, at et par af de mest inkarnerede vragdykkere kun havde set jernet under nøgensneglene, men det skyldes nok deres overudviklede røntgensyn, der som bekendt kan se en armslængde ned i mudderet. Søanemoner, søpunge, troldhummer, taskekrabber, maskeringskrabber – ja, man kunne bare ta’ Dyreliv i havet og skrive indholdsfortegnelsen af! Hvis vi havde fisket her, havde vores kok renset fisk endnu!

Fin havtaske lige til at spise

Efter dykket var appetitten i top. En hurtig øl og lidt trylledrik mens udstyret blev rigget af, dvs automaten blev skruet ud, så flasken kunne fyldes, og så ellers ned i “salonen” for at stille sulten. Den fyldige middag klarede det på et øjeblik! Herefter er det lidt uklart hvad der egentlig skete, men en bytur og så ellers aftenhygge på båden – det havde sikkert noget med øl og gin at gøre! Og sauna og koldt vand til dem, der havde den slags afvigende lyster! Der var også lidt nordlys, men det havde vi jo allerede set for flere dage siden…

Fint nordlys over blålysene

Kim R

Forrige side/dag/nat Næste side/dag/nat

18/11-2009

Narvik 68º26’18″N Onsdag
Jeg har så fået æren af at få lov til at berette lidt om Onsdagens dyk.
De forgik på vraget af D/S Elise Schulte, som ligger i Dyrøysundet ved Finnlandsneset meget tæt på en bro over sundet. Rederiet: Atlas Reederei A.G, Ejede gennem tiden 3-4 skibe med navnet Elise Schulte. De forliste alle. Et belastet navn.

Elise Schulte

• Skibets navn: “Elise Schulte”, tidligere “Rounton Grange”
• Hjemhavn: Embden
• Nationalitet: Tyskland
• Type: dampskib (D/S)
• Brt: 4613
• Dim: 117,08 x 15,90 x 8,24 meter
• Byggeår: 1913
• Værft: Northumberland S.B.Co, Howden – on – Tyne – nr. 199.

Kilde http://www.vrakdykking.com

Skibet sank d 10.01.1942 efter grundstødning på et dengang ukendt skær, vor skipper sagde godt nok at lodsen der var ombord sejlede på grund med vilje. Men om dette er sandt, eller det med den historie som med mange af de danske frihedskæmper historier vides ikke.

Og nu et fint vrag

På grund gik det dog, og efter et stykke tid hvor besætning, papirer, ejendele osv. osv. blev reddet sank det og er så gennem tiden blevet til det vrag vi dykkede på denne onsdag. At skibets værdier blev bjærget er tydeligvis ikke noget der stoppede da skibet sank, da næsten alt hvad der tænkes kan var skruet af.

Lille Rødfisk på vraget

Dog står nødrattet stadig ude agter, dette skyldes nok kun at det er af jern.

Vraget ligger på grundt vand med knap 10 meter vand ned til bakken, hvor der er bundet en bøje fast. Største dykkedybde på vraget skulle efter sigende være 38 meter.
Skibet ligger med omkring 50° slagside til bagbord. Og var på trods af sin rimeligt ujomfruelige stand et meget flot vrag at dykke på da der var god sigt og der stadig er meget af dækshuse og overbygning tilbage, Broen er dog væk den blev bortsprængt efter krigen.

Jeg dykkede sammen med Juhl og vi nåede på første dykket hele vraget rundt, og der var skam masser at se på, Havkatte, rødtunger, dykkere og vrag. Men at der skulle være store mængder af nøgensnegle og andre bløddyr tror jeg nu ikke på. Men det var et fint vrag med kig gennem skylights ned til maskinen, svalegange, kahytter og faktisk utroligt lidt mudder.

Fin nøgensnegl på vraget

Da vi kom op viste det sig at der ved et uheld havde sneget sig noget marineliv med op på en flaske, dette blev naturligvis af synderen PPP overgivet til tures Mest troværdige (og eneste) biolog. Som ikke blev stum af glæde, desværre kan man næsten sige.
På andet dykket efter frokost som vistnok var noget med flødesovs, valgte Juhl og jeg at dykke hver for sig. Juhl vist for at jage noget andet end sovs, og jeg for at køre kultivatoren gennem lidt mudder.

I salonen blev det til en knækket suppeske og i en af messerne til en håndfuld flasker hvoraf de fleste pænt blev lagt frem til genfinding af interesserede, det var dog ikke alle der fandt dem. I kabyssen var det sjovt at se hvorledes alle jerngryderne var væltet ned i bagbord side og lå som en meget stor og uoverskuelig opvask.

kæmpe brandmand på sidste vers

For lige at bruge lidt mere af den dyre nitrox valgte jeg som afslutning på dykket at svømme ind på det skær skibet var stødt på og lå så der og kunne se tilbage på vraget og et væld af dykkere.

Da jeg som soluret kun tager mig af de lyse timer kan jeg desværre ikke berette noget fra de øvrige 19 timer i døgnet, og bortset fra det kan jeg faktisk ikke huske ret meget fra aftenen, men jeg er sikker på at vi havde det sjovt.

Styrmand Olsen

Thomas

Forrige side/dag/nat Næste side/dag/nat

17/11-2009

Narvik 68º26’18″N Tirsdag
Første rigtige dykkerdag i Narvik skulle foregå på Dronning Maud som var blandt skibene der blev sænket i søslaget d. 1 maj 1940. Vi var alle meget ivrige for at komme i vandet, og briefingen blev ganske kort og koncis. Dronning Maud havde fungeret som fragt- og passager skib i blandt andet hurtigrute-trafikken, men blev i forbindelse med krigen anvendt som troppetransport og hospitalsskib. Under søslaget blev hun ramt af flere bomber fra tyske vandflyvere og gik i voldsom brand. For at beskytte de nærliggende træbygninger ved kajen i Foldsvik, var hun blevet slæbt ud i bugten, hvor hun ligger fint i dag på ca. 40 m dybde og med skorstenene stikkende op til ca. 16 m.

Efter at have givet en hånd til nogle halvrustne havbasser med udstyrsmontering og sendt dem i vandet, fulgte makker og jeg efter ned langs bundtorvet. Vandet var overraskende ikke så koldt som frygtet ca 7 °C og sigten var også klart noget at prale af: 35-40 m!!!

Dronning Maud

Meget flot stod Dronningen på bunden som et andet anders and vrag. Den faste bøje var bundet på agter i styrbord side, så vi tog turen ned mod bunden styrbord side og svømmede frem mod stævnen. Siden var fint begroet og vi kunne have brugt meget tid på at dimse småkræ, men vraget skulle jo også ses. Et stykke fremme svømmede vi op på dækket og blev mødt af et væld af gennemsigtige søpunge der dækkede diverse barduner og stag (blev jeg senere belært om at det hed). Meget flot! Langt fremme i stævnen efter at have passeret bro, andre tilbygninger og sprænghuller, blev vi mødt af den første nøgensnegl. Hvis soldaten i fyrtøjet mødte hunde med øjne så store som rundetårn, blev vi her mødt af en nøgensnegl med buskede gevækster på bagkroppen så store som de snedækkede grantræer vi så på togturen op!

Middags solen på sit højeste

Ude at vende foran stævnen fik vi et super fint view og begyndte så at svømme tilbage langs bagbord side. Vraget var fyldt med liv – masser af nøgensnegle, buskhoveder, rejer, sej, rødfisk (som gloede på os med deres store øjne, ligeså meget som vi betragtede dem), stenbidder på skrueaksen, eremitkrebs, og mange krabber af forskellig slags. Så mange at én af dem vist gerne ville have haft et lift et andet sted hen, i hvert fald havde en pyntekrabbe fået et godt tag i Lotte.

Var nøgensneglene store, var det dog intet i forhold til de havkatte der mødte os, og under andet-dykket måtte en enkelt da også lade livet til fordel for kokkens kniv og en god sags tjeneste. Den smagte godt!

Vi tog en tur rundt på dækket frem til stævnen inspicerede undervejs søpunge og “ambulancer”, sidstnævnte skulle dog lige have justeret lygter og bremser samt et par enkelte andre mindre vigtige funktioner for at være i top. Ihh et spændende vrag og sikke meget liv. Det var så fedt at dimse småkræ, og så irriterende at blive afbrudt af Lottes hiven i mit ærme og pegen på suntoen! Hmm, både min computer og jeg havde vist glemt alt om tid – vi var vist gået i “Hans Jessen deko mode”. Et absolut fantastisk vrag at kigge ned på fra pladsen på tovet i de mange minutter, der havde sneget sig på dekoen.

Linedans

Oppe på båden kunne Thomas og Juhl berette ikke kun om en manglende lukket tisselynlås, men også om et kort besøg på jomfruvrag af typen sejlbåd med så nye vrageffekter, at det der havde vundet mest opmærksomhed var en svømmende kæmpe havkat.

Kabyssen måtte lægge plads til råhygge, stor dykke begejstring og løgne historier på sejlturen undervejs til byen, jeg helt uden skam har glemt navnet på. Men udover at vi klart udgjorde en større procentdel af byens indbyggertal den aften, havde den vist heller ikke den største interesse i os eller vores penge. Ingen kredit kort blev denne aften accepteret og den ellers godt øl-fyldte kurv i ICA, måtte stå for en hård sortering inden vi kunne forlade butikken et par norske mønter fattigere. Men utroligt hvor meget hygge et par ekstra flasker tonic kan medføre…

Lidt varm the efter dykket skulle være godt

Lis

Forrige side/dag/nat Næste side/dag/nat

16/11-2009

Narvik 68º26’18″NMandag
Første nat på Galten bød ikke på nogen form for rusken i båden eller ud-af-køjen-oplevelser, udelukkende blid vuggen og klukken fra vandet.
Tidligt op, troede jeg, men Kim og hans nye svenske meget-MEGET-tidligt-op-kammerat, Erik, var ude af fjerene for længst og allerede i gang med at tømme kaffekande nr. 2, selvom klokken endnu ikke havde ramt 6.00, hvor vi på slaget sejlede ud fra Narvik havn. Flere stødte til det halvtidlige morgenkaffe arrangement. Patrick Søstjerne, kokken ombord på Galten, var endnu ikke ude af køjen. Han var insisterende i selv at diske op med morgenmaden, samt de øvrige måltider, og vågnede brat op, da han troede han mødte ind i sin morgen-stille kabys, som allerede var fyldt med glade mennesker i gang med de sidste års fortællinger fra havet. I ventetiden til morgenmaden var klar, spiste han os af med dejlige norske peperkaker. Efter lidt forberedelse bød Patrick så på et morgenmadsbord med stort udvalg i rejesalat, makrel i tomat, syltede agurker, marmelade, havregrød, franskbrød, leverpostej, ost, mm. Alt blev disket op på det alt for lille bord.

Et let lille morgen måltid kendt som frokost i Sverige

Vi spiste i flere hold med udskiftninger påskift undervejs. Sådet blev lige en hurtig mad og en te-kaffe og så ud og kigge på udsigten nord over Lofoten eller påkonjunkturerne i baggrunden, som Juhl kaldte den naturlige opsætning af fjelde, vi lagde bag os i solopgangen, mens vi sejlede i sydlig retning væk fra Narvik.

Efter kort sejlads nåede vi første dykkerdestination Neuenfels, et tysk fragtskib torpederet d. 10. april 1940. Et stort vrag på 143 meters længde og 22 meters bredde, som står ret på kølen. Med 28 meter til bunden og en nitrox 33 på ryggen var det næsten kun vandtemperaturen der satte begrænsning på dykket. Briefingen var ganske kort med tilstrækkelige facts om vraget, ingen floskler som sorry guys, not today, my apologize, eneste krav var “Overhold den dykkertid I fortæller før I dykker” og “I kender selv jeres begrænsninger” og så var vi klar til at dykke, herligt.

Brieffing påvej ud til første vrag i Narvik havn

debrieffing

Vandet var klart, +25 meters sigt, men lidt mørkt. Skruerne sad endnu på vraget, men var 2/3 begravet i havbundens sediment. Det samme med roret. Under en plade på bunden gemte der sig en fin stor hummer, mørk brun/rød og blå i farverne. Den så ikke helt tilpas ud over situationen med den megen opmærksomhed og aktivitet omkring sig. Flere sej, i god spisestørrelse, stod ude i stævnen, en svømmetur 4-5 meter ud fra stævnen, og en 180 grader drejning gav et rigtig fint overblik ind over stævnen og ned til havbunden. Foruden flade fisk på havbunden og sej i stævnen var der masser af havliv flyttet ind påvraget, nøgensnegle i mange forskellige udformninger og farver, røde søanemoner, dødmandshånd, Bernhard l’eremit, pyntekrabber, store søpindsvin, mini-kammuslinger (eller nogle der i hvert fald lignede), små rødfisk, svampe, filigran, troldhummer, rejer, flasker, søpunge, konksnegle og akrobatiske søstjerner der øvede sig til at blive mestre i disciplinen at hænge-i-1-arm, med frit fald på mange meter under, og uden anden faldskærm end fem arme! Selvom vandet var fint tempereret, så slog kulden alligevel igennem efter nogen tid og der var ikke noget at rafle om, – Lis og jeg måtte liiige en tur påbesøg hos hummeren igen, før det gik tilbage til bundtovet og mod båden… op til varm te, kage og fortællinger fra dybet, mens vi sejlede videre påtur.

Spækhugger som vi fulgte et stykke tid

Selvom det ikke var meningen at vi skulle se spækhuggere allerede her første dag, dukkede der efter et par timer to mindre flokke op. Måske var det kun en enkelt flok, der bare var spredt, men vi talte omtrent 3-5 stykker på hver side af båden. Skuden blev vendt i en ruf, for spækhuggerne svømmede i den modsatte retning af os. Desværre lå flokken for langt fra os, og var så meget på farten efter fine friske sild til middag, at det ikke var muligt at fået undervandskig til dem. Men fine var de – også på afstand. Dagens naturoplevelser blev fuldendt med besøg af et par havørne, der var ude at sondere terrænet… fantastisk så stort vingefang de kan slåud!

En skygås…..

Solen kommer jo ikke højt på himmel på denne breddegrad i november, og solopgang går nærmest direkte over i solnedgang. Men udsigten var rigtig rigtig smuk, med sneklædte fjeldtoppe og gyldne skyer i fantastiske faconer.

Dagen blev sluttet af med G&T, kartoffelmos eller pasta i en eller anden udstansning, med flødesovs, dessert, og G&T og en bunke feriefolk i styrbord og i bagbord side, lige indtil godnat.

Solnedgang omkring klokken 1500

Lotte

Forrige side/dag/nat Næste side/dag/nat

15/11-2009

Narvik 68º26’18″N Søndag
Dag 2. Min del af beretningen starter. Kl. er 00.01. Vi befinder os et godt stykke nord for Stockholm og har nu været under vejs i næsten 12 timer. Udenfor har sne afløst regn og i vores 2 kuper har øl afløst G&T ligesom den tidligere rejsefriskhed var ved at blive afløst af lysten til at sove. En god nats søvn bliver afbrudt af noget der kunne minde om dagslys godt hjulpet på vej af et snedækket landskab. Tiden bliver brugt til, at kigge efter dyr i terrænet. Det bliver ikke meget andet end til nogle få rener.

Morgenmaden blev købt og indtaget i den medbragte spisevogn. Det var formentlig det nærmeste man kunne komme på en kulinarisk katastrofe. En skinke og ostesandwich der på samme tid både var blød og våd (undersiden) samt tør og hård (oversiden) samtidig med at både ost og skinke var helt og aldeles uden smag. Til gengæld var den rigtig dyr.

Næste stop var Kiruna, som er kendt for deres jernmalm-miner. Var her sidst for ca. 100.000 år siden. Umiddelbart var den eneste synlige forskel, at der nu var sne. Virker som om tiden står stille her på disse breddegrader. Helt stille.

Det sidste stykke vej på små 200 km. Mellem Kiruna og Narvik glædede jeg mig lidt til. Her er der storslået natur i høj klasse. Høje fjelde, store søer, masser af sne og en sigtbarhed der trods skydækket tillod, at man kunne se så langt, at man blev helt træt i øjnene. Tæt ved grænsen til Norge skulle jeg ligeledes gense Lapporten, som er et kæmpe u-formet “hul” i en fjeldside. Flot skue! Var her for mange år siden med Manley på vandretur. Midsommer i storm og snevejr uden mad og telt. I øjeblikket en knap så interessant oplevelse, men bagefter en begivenhed, der kan få smilet frem.

Lapporten ved Abisko

Efter at have passeret de høje fjelde på grænsen mellem Sverige og Norge, forsvandt sneen som ventet ganske brat. Der var tilsyneladende stadig liv i Golfstrømmen, hvilket vi senere kom til at nyde godt af. Fjeldene var blevet stejle og i bunden af dalene var der søer og elve. Da vi passerede en stor elv i bunden af en dal opstod der en lille debat om hvilken vej vandet løb. Pigerne mod drengene! Det muntrede vi os lidt med. Sædvanen tro i Havbasseregi var begge parter lige påståelige og det var tydeligt, at der ikke kunne opnås et kompromis. For at få fred blev pigerne indrømmet ret. Det hjalp ikke meget!

Lidt mere afdæmpet efter at have lettet bagagen betydeligt

På Narvik station blev vi modtaget af Anders som var ejer/skipper af båden vi skulle sejle med. Bagagen i en kæmpe trailer og de fleste ind i “rugbrødet”. En håndfuld med gode ben, valgte at gå de ca. 2 km der var til havnen. Vejret var lidt “snusket”. Overskyet og fugtigt. men uden regn og med solens manglende “virilitet” på denne årstid, var der altså ret gråt, selv om klokken kun var 13.00. Dårligt vejr og mangel på sollys kunne godt gøre det til en lang uge. Vi blev dog heldigvis benådet med et fantastisk vejr.

I havnen blev vi indlogeret på det gode skib Galten, som tidligere har sejlet som Svensk minestryger. Der blev pakket ud og rigget udstyr til, spist frokost og drukket en enkelt øl. Båden så ud til, at være en god ramme for en uges dykkeri. Allerede kl. 15.00 var der mørkt som natten. Der blev gået endnu en tur i en søndagslukket Narvik og hentet istapper til vores G&T.

Narvik station hvor vi blev hentet

Umiddelbart inden spisetid fik vi følgeskab af endnu en dykker der skulle med på turen. Det var en svensker ved navn Erik. Han må formentlig have fået et mindre chok over, at være landet midt i en gruppe af indspiste Havbasser. Erik faldt dog meget hurtigt til i gruppen, godt hjulpet på vej af hans yderst sympatiske væsen. At Eriks sovemønster samtidig passede med Kims, er der formentlig flere der er rigtig glade for.

Aftensmaden som jeg ikke husker, var med garanti noget med flødesovs. Alle måltider var med flødesovs undtagen morgenmaden, som var med makrel i tomat. Aftenen gik med et diskret indtag og tonic, citron og lidt andet sundt. Der blev traditionen tro naturligvis også udvekslet sandfærdige løgnehistorier, men ellers en stille aften. 24 timer i tog havde gjort folk en anelse sløve i betrækket.

Juhl

Forrige side/dag/nat Næste side/dag/nat

14/11-2009

Narvik 68º26’18″N
Efter at have kørt lidt i S-tog mødtes vi i god tid på hovedbanen forud for den lange tur mod Narvik. Det var noget fornøjeligt i starten, men efterhånden som der kom flere svenskere i toget faldt humøret stille og roligt. LiseLotte faldt i søvn ret hurtigt efter i hvert fald at Lis havde eftersøgt en stivert (med vogn). Manley er ligeglad med hårfarven.

Vi fylder jo lidt i toget (og der mangler endda lyd)

Resten af turen mod Stokholm gik stille og roligt med lidt film-kiggeri og sproglige finurligheder, det gik måske en smule over hovedet på vores svenske medpassager. Men i forhold til vores 900 kr’s billetter har vi meget fine forhold. Dog vil vi gerne anbefale, at vinduerne laves om til nogle mere åbningsvenlige typer. I dette tog var det forbudt at drikke stærkøl, så nu ser Sverige Elefantøl som en dejlig letøl. Alt dette imens ungerne skreg, og Manley var i gang med MMMMMMSSS (af de fleste kendt som SMS).

Togskiftet i Stockholm var en oplevelse. Svenskerne har beviselig ikke fattet, hvordan man laver en togstation, hvorfor skal man slæbe sin bagage ned af trapperne, når det nu er det tidspunkt på rejsen, hvor man har flest Elefanter med??? Efter at have vredet rigeligt tøj og vasket et par tasker på perronen, kunne vi med ølslæbespor entrere toget. Billetterne var uddelt efter førstevælger-princippet, så bord 1 (Manley, PPP, Flemse, Sten og Marianne) fik besøg af en meget stille svensker. Da vi opdagede, at han boede MEGET nordligt i Sverige og var på vej retur med kufferter fuld af whisky og vodka, bød vi straks på en guld Tuborg, 6-7 G&T (som blev toppet med Cola Zero) og vand i tonic, og som senere viste sig at være tarvelig at gøre gengæld. Så da den søde togstewardesse kom og tilbød vores svenske ven at flytte vogn, sagde han pænt “nej tak ” dom danskanar er snygge og bydar på sprit. Jeg stannar!“ “Jeg bytter ellers gerne plats med dig”, svarede den søde togstewardesse, som helt tydeligt ikke kender Manley! Forud for dette havde Dr. Margrethe af Danmark (normalt kendt som Henrik Manley) talt med Kongen af Sverige (en ven af vores svenske ven), og Manley mener helt sikkert, at han må være født i sprit! Manley og vores svenske ven (som herefter kendes som John) udvekslede telefonnumre og mailadresser. Dette blev kun besværliggjort af, at Manley ikke kunne huske sit telefonnummer, og hvordan man staver til “bends”. Desuden blev vores svenske ven ved med at kalde ham Henrik Jensen, indtil Manley aftalte med ham, at han nok skulle komme forbi næste sommer med masser af billig dansk sprit. Ny læring: “Toge i Sverige hælder mest til højre, altså afhængigt af hvilken vej man kører og man skal helt sikkert ALDRIG kommentere en kvindes vægt!” Heller ikke i Sverige!

Der var en med nyt legetøj (og en svensker)

I vogn B havde LiseLotte, Juhl, Thomas, Kim & Kaptajnen vundet nogle kort. I restaurantvognen var morderen stadig i live “han havde denne aften slået maden ihjel. Fiskekys + Hollænderkys = Tyrkerkys” skarpt demonstreret denne aften af PPP & Lis.

Før natten faldt på, skulle sovepladserne fordeles. I vogn 1 kom John sidst”. Men LiseLotte måtte gerne sove hos ham” og hvor er det tarveligt at gøre gengæld, når Gin ikke længere er Gin!

Der blev mixed en del til det sidste

Begrebet “gæt-et-svælg” blev opfundet uden vogn B’s udelte begejstring. Den der gætter Johns vinder. Måske er det den forstørrede numseåbning. Toget holdt stadig stille. Igen hikkede Henrik Jensen (normalt kendt i HB-regi som Manley). Spejlene i loftet kan IKKE åbnes! Nu er det endelig afsløret- Birte faldt for Manley (gjorde hun virkelig???) pga. hans høje intelligens. Vi har SÅ tit spekuleret over dette. Kamuflage må dermed også være en af hans helt store egenskaber. Så skal der soves.

Marianne og Manley

  Næste side/dag/nat