Det var en af de dage der krævede temmelig meget diskussion om vejrudsigten var god nok til at tage fri fra arbejde – men nogen af os er både stædige og gider samtidig helst ikke arbejde så trods en lidt ulden vejrudsigt blev vi enige om at mødes kl. 0600 i Gilleleje.

Da vi stod op midt om natten var vejrudsigten blev bedre og humøret var højt trods det ukristelige tidspunkt og det faktum at vi skulle pakke båd i mørke.

Der skulle være mest stille tæt på svenskekysten så vi satte kursen ca. 19 mil mod nord mod vraget af S.S Bygdøy – en norsk damper der sank i efter at den ramte en mine i 1943.

Vi var tidligt afsted og jeg kunne således hoppe i vandet lige omkring kl. 0800 – det sker ikke så tit.

Henrik var omhyggelig med at placere loddet – og det lå også helt perfekt midt i stævnen som rager op til ca. 23 meters dybde – sigten her var fuldstændig fantastisk – vel noget der minder om 10-12m. Samtidig stod der en pæn stor stime af små sej højt over vraget – et flot syn. Det tog kun få sekunder at hive loddet op og svinge det rundt om en stor pullert så jeg kunne begive mig på eventyr.

Når man bevæger sig væk fra bakken bliver vraget lavere. Sigten på bunden var dårligere men stadig ret godt – vel 3-5m. Jeg har kun været her 1 enkelt gang før – men 3-5m sigt er rigtig fin sigt på det her vrag jf. Allan (https://www.vrag.dk/s-s-bygdoey/) – og diverse beretninger her på siden – og markant bedre end mit første besøg.

Vraget er noget ødelagt men der er masser at se på – helt agter kan man se en del af skruen og roret og så kan man følge store dele af akseltunnellen – som ender ved resterne af motoren og kedlen. Herfra er det lidt en rodebunke indtil vraget rejser sig frem mod stævnen. Rundt om stævnen ligger lidt plader og andre vragrester hvor der gemte sig forskelligt dyreliv.

Der var meget liv generelt – hvilket er opløftende hvis man tænker på hvad vi normalt ser.

Jeg undrede mig lidt over at Kim eller Henrik ikke kom ned – men det skulle vise sig at Henrik havde fået lagt sin dykkercomputer derhjemme og derfor ventede på jeg kom op i håb om at jeg havde en ekstra (og hvis ikke han kunne det ville han dykke tæt på Kim).

Det lykkedes at nulstille min backup-computer og sætte den over på åbent system så den kunne blive sendt med Henrik i dybet.

I ventetiden dukkede kystvagten op – de ville lige fortælle at der var fuldstændig fiskeforbud i området – det var nyt for os – men heldigvis havde Henrik ikke taget fiskestangen i brug og vi havde alligevel ikke måtte fange noget mens vi dykkede.

Det viser sig at der i hele området omkring Kullen og Hallands Väderö er lavet et relativt stort forbudsområde.

Henrik og Kim kom retur med store smil og vi drøftede lidt hvad vi så skulle finde på – det endte med Saturnus som ofte også kan have lidt dårlig sigt men vi håbende på at med gode sigt her tæt på ville oddsene også være gode på den lille tyske hjælpeminestryger.

Vi sejlede langsomt derover og det kom til at passe med mit overfladeinterval så jeg kunne komme i så snart loddet lå rigtigt.

Henrik havde endnu engang lagt loddet perfekt – lige hen over kanonen – så inden jeg så mig om var jeg på opdagelse. Sigten var også rigtig god her – både på bunden og oppe på vraget – dog kunne det ikke helt måle sig med Bygdøy.

Jeg tog et par runder på bunden hvor der var både torsk, langer, krebs og masser af kæmpe taskekrabber.

Oppe på vraget var der endnu flere taskekrabber – jeg brugte en del tid på at få overblikket over vraget – det er ikke så stort men det tager alligevel lidt tid at sætte det hele sammen til et rigtigt skib når det efterhånden er godt nedbrudt.

Der er et par affutager efter de maskinkanoner der har været på vraget oprindeligt – og så selvfølgelig den ”store” kanon på agterdækket. Derudover kan man se resterne af toiletterne, stikke hovedet indenfor på broen der er ved at dratte af vraget, kigge ned til toppen af maskinen – og svømme ind i kabyssen – i det hele taget er der nok at tage sig til.

Jeg havde lovet en dykketid på ca. 75 minutter – og pludselig blev det lidt stramt for jeg havde nok brugt lidt rigeligt tid på vraget… men op kom jeg i det mindste til sidst – og kaptajnen blev formildet af indholdet af køletasken.

Inden vi nåede til Gilleleje, var det blevet helt havblik og vi kunne skimte marsvinene der kom i overfladen ikke langt fra båden.

Tak for en god tur !

Steffen