S.S Otto d. 19/11 2026

Der var ikke den store tilslutning på sådan en kold novemberdag, men vi var alligevel Steffen, Lasse og mig der trodsede kulden og fik stablet en tur fra Helsingør på benene, Det skulle være nemt og godt så, Otto blev valgt ud, bland andet pga. dem korte sejltur. Otto er desuden det bedste vrag i dårlig sigt, hvis det måtte forholde sig sådan.

Klar til en tur på en gammel favorit!

Steffen kom med klubbåden så det var ren luksus at køre direkte til Helsingør, da jeg havde kun  fået bevilget udgang i skoletid. Vi kom hurtigt afsted, det er nu nemt kun at være 3, men jeg undervurdere endnu engang hvor våd Havgassen kan være at sejle i, så vi måtte lige gøre et kort stop så jeg kunne komme i dragten.

Der var lidt sø i snuden men den lagde sig stille og roligt og fremme på positionen var der fint vand og endda et par solstrejf. Loddet blev smidt og vi konstaterede en svag sydgående strøm. Steffen gjorde klar for at binde på og kom godt i vandet, flåddet kom op og Lasse gjorde sig klar. Alene i båden stod jeg skiftevis på den lille stump måtte der var på dørken og sad med fødderne oppe for ikke at få aludørken til at suge al varme ud af mine fødder. Godt utålmodig gjorde jeg mig klar til Steffen stod på stigen, om end ikke andet, så for at kæmpe lidt det tunge grej for at få varmen.

Vejret var fint for årstiden…

Steffen kunne berette om varmt bundvand og rimelig sigt, så det var med forventningens glæde at jeg smed mig i vandet og trak mig ned ad tovet. Steffens blinker kom til syne inden mørket lukkede sig om mig. Sigten var vel ca. 3-4m men noget dunkelt. Der var bunder på i bagbord side på en david og jeg noterede mig at det ikke ville tage mig mange sekunder at gøre fri og jeg ville blive trukket godt fri af vraget. Jeg krydsede lidt rundt i broområdet inden jeg tog den langs dækket i styrbord side op mod stævnen. Under en plade lå der en meget pæn torsk efter nutidens målestok, som desværre ikke er prangende. Stævnen er efterhånden noget mølædt og det giver lidt shakes at svømme under dæk, gad vide hvornår den kollapser lige som agten gjorde for nogle år siden.

Der var ikke trængsel på Sundet….

En hurtig tur op og se ankrene, her lå der altid før i tiden en rødtunge eller to, men de var ikke hjemme og jeg så i øvrigt heller ikke andre nogle steder. Her var til gengæld en stor taskekrabbe som havde viklet sig ind i noget monofilgarn, den blev reddet og mindede mig om at det var på tide at bytte byggemarkedkniven ud med noget nyt stål inden der kun var kulstof tilbage. Tilbage til broen og rode lidt i mudder og sand og en tur bag om maskinen hvor det lignede at mere sand er på vej ud af vraget, der var detaljer jeg ikke har lagt mærke til før. Efter 43 min dykkertid var det på tide at svømme op til 3 min velfortjent stop i det kolde overfladevand. Det var 13 grader på bunden og acceptable 8 grader i overfladen. Sejlturen ind gik hurtigt, dog ikke hurtigere end at vi nåede en forfriskning på vejen. Hurtig afrigning og jeg måtte skynde mig så jeg kunne nå at hente børn i skolen. Det var faktisk helt ok at være på havet og så var det heller ikke værre, vi blev hurtigt enige om at vi er klar igen så snart vejret og strømmen er. En tør tørdragt ville nok også hjælpe lidt på det hele 🙂

Tak for en god tur.

Henrik