Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle af sted mod Sognefjorden.

Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle af sted mod Sognefjorden.

Jeg var uden bil denne tirsdag, men vejrudsigten var rigtig god og jeg anglede derfor efter kørselshjælp på Havbasse-turnettet. Det virkede, Ali tilbød at hente mig på vej til Helsingør og han kom i god tid, så vi var i Helsingør omkring 45 minutter før resten af holdet.

Dagen startede fint, Thomas proklameret hurtigt at efter 8000 km køretur fra Norge kørte han ikke Havkassen…. ja, afstanden debatterede vi lidt.
Nå, der var lovning på vrag, sol, vindstille og tør sejlads i shorts samt at alt ville være godt for Hundested var det bedste udgangs punkt. En ud af fire og niks, det var ikke tør sejllads i Gassen…

Strøm og vindstille afgjorde sagen – vi skulle til Helsingør og dykke Otto eller Emil til tirsdagsdyk.

Turen går til Frøya via Trondheim med fly 1t20 min. Alle vores tunge tasker med grej, mad og harpuner kommer ubesværet frem, bliver proppet i vores lejede Volvo stationcar og så afsted til vores faste hytte fra 1899 smukt beliggende ud mod Norskehavet.

En skøn solskinsdag, efter længere tids regn og dårligt vejr, gjorde det næsten umuligt at sige nej til en tur på vandet.

Vejrudsigten var lidt uforudsigelig og det påvirkede antallet af deltagere, for vi startede med at være en syv-otte stykker og endte med at være fire. Jeg må indrømme, at jeg var selv lige ved at vælge at melde forfald, men strammede op og kom af sted.

Endelig en søndag med tåleligt vejr, ankom igen ”kun” en halv time før så blev skriver. Syv tilmeldt og med to afbud var vi fem der tog på tur.

I den lidt blæsende sommer dukkede der pludselig en helt vindstille dag op. Det fik Rune og Christian til at snakke om en tur til vrag ude i Kattegat. Efter et opslag i Facebook-gruppen blev båden hurtigt fyldt op med Rasmus Berg og Jacob Buus. Jacob blev desværre forhindret og måtte efterfølgende melde afbud.

Der var indbudt til dyk og de 6 opslåede plader var hurtig væk. På dagen var jeg i Farum kl. ca. 7.30, men at komme ”kun” en halv time før afgang sikrede mig pladsen som sidste mand og retten til at skrive.
