Der var spået et vindhul og strømmen var gættet til at være svag ved Hven, men rivende ved Helsingør, så vi kunne passende tage en tur på Robert. Vi håbede at sigten for en gang skyld ville være tålelig, for vi har, mildest talt, været udfordret af sigten gennem længere tid.

Nu har vi i de sidste 3-4 år prøvet at få vores gamle “Brother in Arms” med på tur. Det lykkedes omsider efter et tilbud han ikke kunne sige nej til. Men ingen roser uden torne, så en weekenddykketur blev til en enkelt dag på havet ud fra Gilleleje.

Jeg havde meldt mig på en Havbassetur, da vejrudsigten lovede rigtig godt. Men dagen før vi skulle afsted, gik det op for mig at det var en uddannelsestur, på ”ikke så dybt vand”. Jeg kontaktede turlede Dennis og vi aftalte, at det var ok at jeg annoncerede en anden tur til Robert, da der var tilmeldte nok til 2 både. Jeg sejlede min båd over på lastekajen i Rungsted og Bjørn, Anders og Kim, ankom straks efter, Bjørn med en orange bøje, til erstatning for den Havbassebøje (en dunk), som allerede var fastgjort på vraget.

Den sidste idiot er ikke født endnu, og beviset var en halv snes havbasser, der mødte frem i hård sydøstlig vind til et dyk i Trykkerdammen – og for at det ikke skulle være løgn, så var det naturligvis ikke tørvejr…
Fordelen ved det elendige vejr var, at der undtagelsesvis var parkeringspladser til alle, dog nogle midt i store vandpytter, men våde fødder er trods alt bedre end at gå for langt.

Juleaften og juledyk er en fasttømret tradition klubben, og denne jul var naturligvis ingen undtagelse. Cognacen var i fare, og vi bryder os jo ikke om varm chokolade uden lidt hjælp til at få det ned.

Dagen efter den årlige julefrokost var vi nogen stykker der havde overbevist os selv om at et dyk var verdens bedste ide – dog var der et par frafaldne sjæle – måske pga. Sørens bryg fra dagen før?