Juleaften og juledyk er en fasttømret tradition klubben, og denne jul var naturligvis ingen undtagelse. Cognacen var i fare, og vi bryder os jo ikke om varm chokolade uden lidt hjælp til at få det ned.

Juleaften og juledyk er en fasttømret tradition klubben, og denne jul var naturligvis ingen undtagelse. Cognacen var i fare, og vi bryder os jo ikke om varm chokolade uden lidt hjælp til at få det ned.

Dagen efter den årlige julefrokost var vi nogen stykker der havde overbevist os selv om at et dyk var verdens bedste ide – dog var der et par frafaldne sjæle – måske pga. Sørens bryg fra dagen før?

Vejrudsigten var fin for Kattegat, men der ville komme lidt vind efter kl. 14, så vi havde rykket afgangen en halv time frem. Vi var ikke helt afklarede med hvorhen vi skulle for der var usædvanligt meget strøm i den østlige del af Kattegat. Vi valgte at prøve Eisfish, eller Proteus som vraget retteligen hedder.

Da vejrudsigten viste forrygende vejr i weekenden besluttede jeg at spørge i klubben, om der var andre Havbasser, som ville med på tur. Som det ses af opslaget herunder, lokkede jeg med et sted, hvor der kan være store torsk.

Efteråret har mildest talt været blæsende – så da der endelig var et mikroskopisk hul i DMI’s meldinger der tilnærmelsesvis linede op med både arbejde- og privatkalender var det bare med at komme afsted. De i alt 6 tilmeldte på en grå og kedelig torsdag viste tydeligt at jeg ikke var den eneste med abstinenser.

Vejret har ikke været gunstigt for dykning i månedsvis, kun lidt trøstedykning i Trykkerdammen er det blevet til, og således også denne regnvåde søndag aften.

Deltagere:
Madsen, Simon, Kokken og undetegnede.
Vi trillede fra Farum fredag eftermiddag efter at have gjort båden uv-venlig. Båden havde stået et godt stykke tid i garagen efter dykkerne sidst havde brugt den i Norge. Heldigvis kunne vi komme af sted tidligt og undgå myldretidstrafikken.

Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle af sted mod Sognefjorden.

Jeg var uden bil denne tirsdag, men vejrudsigten var rigtig god og jeg anglede derfor efter kørselshjælp på Havbasse-turnettet. Det virkede, Ali tilbød at hente mig på vej til Helsingør og han kom i god tid, så vi var i Helsingør omkring 45 minutter før resten af holdet.

Dagen startede fint, Thomas proklameret hurtigt at efter 8000 km køretur fra Norge kørte han ikke Havkassen…. ja, afstanden debatterede vi lidt.
Nå, der var lovning på vrag, sol, vindstille og tør sejlads i shorts samt at alt ville være godt for Hundested var det bedste udgangs punkt. En ud af fire og niks, det var ikke tør sejllads i Gassen…
