Robert

31/8-2010

Tirsdags dyk på Robert Med god optimisme kørte jeg hjemmefra kl 16, skulle hente udstyr og møde i god tid i Farum. Ankom lige da badekaret trillede ud gennem bommen, så den var sikker.. Sidst ankommet. Brugte lige forpladsen til garagen til at hører vi skulle til Rungsted og vende bilen. Først i Rungsted fik jeg overblik over deltagerne på tirsdags dykket.    Turen gik til Robert, Teddy med de største flasker bandt på, efterfulgt af Manley og Nicolaj med de mindste flasker. Dykkerplanen for de resterende lå ikke helt fast, men som Kim R tørt nok sagde: ”Planen er den jeg binder af” Så var det op til os andre at dykke inden.

HavålenHavålen i sit hul Læs resten

Birgit S/S

29/8-2010

S/S Birgit Der blev ringet, sms´et, meldt til, aflyst, godt vejr i Kattegat, meldt fra, genarrangeret, dårligt vejr i Østersøen, godt vejr, ingen steder, flere aflysninger, flere muligheder, ingen muligheder, dobbeltaftaler, ingen aftaler.. og det hele endte med en klubtur i Øresund og noget dykkerudstyr til salg.  Thomas og Kim R blev prajet sent og vi blev enige om at mødes i Farum til sædvanlig tid. Allan H var også mødt op, men ellers var der faretruende stille på sådan en fin søndag formiddag. For fin var den, solen skinnede og flagene var flove. Vi daffede mod Helsingør, Kim R havde set strømprognose og den sagde ingen strøm, så vi forberedte os på en god kraftig strøm og i bedste fald så holdte den stik!

Helsingør nordhavnBåden pakkes i Helsingør nordhavn Læs resten

Uvejr over Otto

21/8-2010

Otto Tja, vejrudsigten havde skræmt halvdelen af de mange tilmeldte fra at deltage på den annoncerede tur, afmeldingerne var kommet i en lind strøm i takt med, at DMI ændrede deres prognoser. Nu har DMI jo haft svingende held med deres prognoser her i sommer, så vi var da 5, der trodsede vejrudsigten, som vel egentlig ikke så slem ud! Vi tog til Helsingør, for der var sejlturen til vragene ikke så lang.

Det fine og varme vejrDet fine og varme vejr og en kogende standbydykker Læs resten

Dykkertræf i Lillebælt

14/8-2010

Lillebælt, DykkertræfLigesom det er jul en gang om året så er det også ved at blive en tradition at vi tager et lillebæltsdyk 1 gang årligt i forbindelse med www.dykker-forum.dk  fødselsdag. I år var arrangementet lagt ved Dykkerklubben Aktivs klubhus der ligger stort set under den nye Lillebæltsbro. Vejrudsigten lød fornuftigt med regn i de østlige egne og det passede ganske godt med at regnen begyndte da vi  5 stk forlod garagen kl 8. Vi blev noget urolige da regnen fortsatte over Sjælland og videre over Fyn og også over Fredericia. Med et smil drøftede vi de 5 ledige pladser som Hirthals Dykkerklub havde annonceret  men regnen holdt op kort efter at vi ankom. Der virkede stille i bæltet hvor marsvinene trak forbi med deres karakteristiske rygfinne. Dog kunne man tydeligt se at der var nordgående strøm ved bropillerne. Vi fik råd og vejledning af de lokale folk fra Aktiv der også stillede båd og bådfører til rådighed. Vi blev enige om at blive dumpet ved bropillen og de ville så holde øje med om vi svømmede ind eller tog et dyk med strømmen.

Lillebæltsbroen Lillebæltsbroen med det berømte ”dykkerdræberskib” Læs resten

Robert

13/8-2010

Robert Man kan jo bruge en fredag aften på mange ting, og hvis man ellers ikke har fået et bedre tilbud, så kan dykning jo være et alternativ til slendrian og almindelig hygge. Der var slået en tur op til Robert med et optimistisk afgangstidspunkt, og med vanlig urealistisk optimisme slog jeg til, men alt som tiden nærmede sig 16:30, måtte jeg bide i det sure æble og ringe til Flemming for at sige, at jeg nok ikke var i stand til at være der til tiden. De ville heldigvis vente, og jeg nåede det også til tiden – sådan da! Vi kom til Rungsted, og bortset fra at vi lige måtte forbi min bopæl for at hente det jeg manglede, så gik det som smurt. Og båden lå allerede i vandet og ventede kun lige på det sidste udstyr.

De nåede færgen Han nåede færgen Læs resten

Hornbæk Plantage

10/8-2010

Hornbæk Plantage  10 august 2010Temperaturen var der ikke noget i vejen med og det regnede heller ikke men vinden var stik Syd med 8-10 m/s og så er det ikke altid helt sjovt at ligge ude i Øresund. Tilfredsheden var ikke helt i top blandt alle de fremmødte men Hornbæk Plantage blev dagens dykkermål. Jeg kan huske at have dykket der de sidste 20 år, men godtnok går der efterhånden nogle år mellem . Et dyk står stadig lysende klart nemlig dengang der gik ild i Juhl’s støvle http://www.havbasserne.dk/Blade/1998/hbn0398/havbasse_i_brand.htmVi var 6 stykker denne aften.  Der var fuldkommen læ og efter at have indtaget ”kanon-lavetten” gjalt det om at komme i udstyret og komme i vandet. Sandet på stranden kommer og går men oftest er der glatte sten der går 5-10 meter ud som besværligør i og opstigningen, og det var også tilfældet nu. Vi var nogle der havde taget fotoudstyret med for at øve os i vand hvor der også var lys. Jeg havde godt set at der stod en bøje til et garn ikke langt ude men havde ikke set hvor garnets anden bøje var. Vandet var rimeligt klart og der var lyst og alligevel var det en overraskelse da jeg mødte garnet.

GarnetGarn på langs med kysten Læs resten

Endelig hjemme

8/10-2010

Endelig tilbage Efter sommerferie med familien og nogle uger hvor vejret var bedst i Kattegat, skulle vi så endelig tilbage i Østersøen, ned til god sigt og ingen brandmænd på deko, som kunne svide læberne. Men også farvel til det rige dyreliv, som er på vragene i Kattegat. Dagen ville starte med ingen vind, tiltagende til 5 m/sek.omkring middag, for at tiltage yderligere til 3-8, stedvis 10 m/sek. om eftermiddagen. Vi skulle altså tidligt op. Vi mødtes i Kastrup før kl. 7.00 og så af sted, vejret perfekt med lette skyer til at dæmpe den brændende sol og Østersøen flad som et stuegulv. På grund af den truende vejrudvikling, ville vi ikke sejle så langt og et nyt vrag, ca. 13 sømil i sydøst blev sat ind i plotteren. Vi fandt vraget allerede for et år siden, men har ikke haft tid til at dykke der. Eller rettere, vraget er på grund af sin ringe størrelse blevet nedprioriteret flere gange, forstået sådan at der er lidt mere stemning for at dykke de større vrag og vi finder hele tiden nye, som vi ikke når at dykke samme dag vi finder dem.

Østersøen

Læs resten

Ålesund – dag 5-8

7/8-2010

Alesund dag 5-8 (4-7/8) Så blev det sidste dyk. En lille sluttet skare af havbasser med et enkelt afkom tog over på husrevet. Der skulle gasses af. Nogle skulle ned på den anden side af de 50 m hvor der var set en lange så stor, at halen nåede helt ned på 70 meters dybde. En enkelt ville gerne have et billede af en rødfisk. De øvrige ville bare nyde turens sidste dyk.

Sidste dyk Sidste dyk er slut Læs resten

Ostmark S/S

7/8-2010

Ostmark d. 7/8-2010                 Note: Eftersom medlemmer har givet udtryk for at klubbens renomme lider under vores normale beretningsform, er følgende beretning censureret således at  medlemmer samt andre sarte læsere ikke udsættes for beretninger om sjove bemærkninger, dumheder, navigationsfejl, brølere, øldrikkerier, benzinmangel, fiskefangst, løsfund og andet der kan få klubbens ture til at fremstå som afvigende fra idealet. Beretningen indeholder derfor kun trivialiteter samt evt. heltemodige gerninger. Det efterlader jo godt nok ikke meget at skrive om, men nuvel så er skriveriet hurtigt overstået.


Læs resten