11 September 2009
Robert
Allerede torsdag aften var jeg begyndt at glæde mig. Der var meldt dykketur igen. To af dem på en uge det var næsten for godt til at være sandt. Målet var klart – uanset hvad skulle ham den lange – der vist nok også hedder Peter – fange fisk. Lige efter mit hjerte. Så familiehygge måtte bortprioriteres, arbejde lægges dødt tidligt og udstyr pakkes i en fart. Jeg var helt afklaret med, at denne gang var beretningen min, for jeg ankom først til svømmehallen fem minutter før afgang.