Den store nordiske konkurrence (kært barn har mange navne) Scorpena Cup 2017, Øresund Cup , The Battle of Copenhagen, Slaget på Reden, verdens mesterskabet i torskefiskeri, løb af staben første weekend i maj. Der var 48 deltagere fra mange nationer og det hele foregik på Flakfortet i Øresund.
Flot torsk og glad fisker!
Lørdagen inden var der meldt supervejr, men desværre også super cafévejr, så der måtte arbejdes. Søndagens dykkervejr rullede frem og tilbage mellem go og no go og til sidst blev det go til en aftentur fra Gilleleje.
Det var ikke så slemt, altså vejret!
Efter materialedagen skulle Dennis lige teste den seneste sevice/omkonfigurering/reparation, han havde udført på sin rebreather, og vi var fire der drog mod Trykkerdammen for at redde ham, når han kom ud på for dybt vand.
En af de lokale…
Der var der 4 fire friske dykkere (Kenneth, Henning, Kim og Malte), som på trods af lidt forvirring på mail listen, mødte op i klubben for at komme i vandet. DMI lovede lidt for meget vind, så formanden besluttede (foreslog! red), at vi skulle en tur til Trykkerdammen.
Der var god plads til de første, og det var heldigvis os…
Endnu en heldagstur blæste væk og vi måtte nøjes med et par dyk i den hjemlige andedam. Vi var fire personer, der ville ofre en frieftermiddag, selv om vindprognosen blev dårligere og dårligere i løbet af dagen. Og for at det ikke skulle være løgn, så begyndte det også at regne, da vi kørte fra Farum.
Selv om vandet var uklart, var der noget at se på!
Dagen stod på træning til den kommende Øresund cup, hvor Team Havbasserne skal konkurrere mod flere af Nordens bedste uvj-hold. Selvom ugen har stået på masser af vind fra vest, øjnede vi en chance med et vindhul på kun 3 m/s ifølge YR.
UVJ i det friske forårsvejr
Så blev det igen en af de rigtigt gode søndage.
DTU dyk samt ikke mindst havbasserne, havde valgt denne solrige varme søndag. Som dagen hvor Helsingør var det eneste rigtige sted at dykke…. Ligsom resten af landet.
Efter jeg ikke fik dykket ret meget i påsken, var jeg ret tændt på at komme en tur i vandet. Så da der blev slået en tur op om onsdagen kl. 12, skyndte jeg mig at springe til, men ak, turen var allerede fuld øv øv øv! Men heldigvis var der en, der havde været for hurtig, da han ikke kunne alligevel. Så blev plads til mig. Da jeg desværre først kunne køre fra arbejde kvart i tolv, lå det i kortene at jeg skulle skrive.
Lidt bedre end en dag på kontoret!
Da jeg denne gang var sidst ankommet, fik jeg til det prestigefyldte samt meget ærefulde hverv at skrive den sagnomspundne beretning….
Fin hummer – det meste af den er der endnu!
“Folk med rebreathere har ikke andet en bøvl med det” hører man tit. Det er sandt nok, hvis man har en større pilfinger end forstand. Summasumarum havde jeg efter et udfordret dyk fået pillet lidt mere og skulle se om det hele spillede.
Fin ising