Der var fuldt hus på turen – men nogle stykker faldt fra, så vi var kun 5 dykkere; Kim, Thomas, Malte, Peter & Steffen.

Der var fuldt hus på turen – men nogle stykker faldt fra, så vi var kun 5 dykkere; Kim, Thomas, Malte, Peter & Steffen.
Storfanger – Nu med hyttefad?
Hvis man nu skulle rangere bedste afholdelse af Havbassernes klubmesterskaber gennem tiden, så tror jeg med sikkerhed, at årets udgave ville komme ind på en sikker 1.plads 🙂
Let vind fra øst gennem flere dage. Sol fra en skyfri himmel. Lufttemperatur 22 grader. Vandtemperatur ca. 16 grader. Sommerhus med egen kok, yacht, sauna og dertil hørende isbad. Det var en intet mindre end legendarisk dag i Havbassernes historie.
Vi kunne kun skrabe 3 sammen til en tur fredag eftermiddag selvom vejret lovede vindstille og solskin i Kattegat.
Jeg var bagud allerede inden jeg kørte hjemmefra da arbejdet trak ud. I klubben blev Bjørn og Allan derfor sendt i forvejen mod Gilleleje mens jeg fyldte de sidste flasker og kørte forbi Kvickly for at proviantere.
Der var et sammenfald mellem et hul i kalenderen og vinden så vi fik samlet et lille hold til en eftermiddags/aften tur søndag.
Endelig en dag med en fornuftig vejrudsigt og samtidigt nogen med både tid og lyst til at tage på langtur. Vejrudsigten så gunstig ud for Kattegat, ikke mindst i den østlige del, så vi valgte dagens mål derefter, først Walther, som Allan nu har omdøbt til S.Fi. Heinrich (26 sømil) og dernæst S.S. Walkyre (36 sømil)
Efter at have blæst kraftigt i en måned løjede vinden af. Det skulle udnyttes med en tur til Kattegat. Vi kunne dog kun mønstre to mand, Rune og Rasmus. Vi mødtes i Farum, fik gjort båden klar og tog afsted til Hundested. I Hundested fik vi lige koordineret vrag med en bådfuld dykkere fra Roskilde.
De lange aftener går på hæld, så der var god tilslutning til tirsdagens fyraftensdyk. Med 2 både i vandet og godt med basser gik turen imod Robert.
Vi var 3 mand i havtasken og nød turen med den nye 4-takt 100 HP Suzuki-motor, den er noget mere støjsvag end 2-takteren i Havgassen.
Vel fremme, var den faste bøje desværre endnu ikke blevet genetableret, men det lykkedes uden de store problemer at få bundet på og i røg basser i en lind strøm.
Som så ofte før må min beretning indledes med at der var gået lang tid siden sidste dyk- sørgeligt. Selv den 2-årlige tur til Ålesund havde jeg måttet undvære grundet anden forpligtelse, så det trak efterhånden at komme i vandet.
Efter et par års afsavn var det omsider tid til at drage mod nord og besøge de norske fjorde og Atlanterhavet.