Det startede med drømmen om en fridag og heldagstur. Det blæste ned til en fyraftensdyk og da dagen oprandt var der kun én reel mulighed. Vi drog til Hundested.

Det startede med drømmen om en fridag og heldagstur. Det blæste ned til en fyraftensdyk og da dagen oprandt var der kun én reel mulighed. Vi drog til Hundested.

Vejret var perfekt. Kombination af at vi var i lysekil sidste weekend og pinse gjorde dog at, vi kun var 7 mand som kunne finde hul i kalenderen. Vi kunne jo heldigvis tage på langtur.

Solen skinnede, der var kun mindre bølger og havet var koldt som et åbent køleskab da 5 gæve basser drog ud på årets første togt fra Hundested.

Der var tidligere på måneden blevet sejlet til Kronprinsen fra Gilleleje, men så stor var eventyrlysten ikke denne tidlige aprildag.
Læs restenEndelig ankom de sidste stumper, der skulle give mulighed for et helt tørt dyk igen.
Det var pølsevejr, med udsigt til strømslæk ved Helsingør. Jeg svingede forbi Harald efter gas og et supermarked efter pølser.

Dagens store overraskelse var at Kim havde meldt fra og det er sku ikke hver dag det sker. Dagens ikke så store overraskelse var at jeg kom sidst.

Dennis mente at vi skulle i det store kapel Langfredag, så han indkaldte nogle tro disciple. Det lykkes os hurtigt at samle 8 mand. Desværre må man jo sande, der er alt for mange frafaldne, så 8 blev til 6 dagen før.

5 gæve Havbasser havde med Wejnold som katalysator, sat hinanden stævne i det Nordjydske.
I sidste øjeblik måtte Jess melde afbud, hvorved teamet mistede 50% af den samlede gammelmandsjæger-erfaring, men vi fik en fuldgod erstatning i Anders.
Frank og unge hr. Berg tog en for holdet og tog båden med fra Farum (OG kørte den hjem igen), mens Wejnold, Anders og Frøsig eksperimenterede med hvor meget dykkergear kan komprimeres for at være en Audi 3.

På trods af en formidabel vejrudsigt, var der ikke mange, der kunne lokkes med på tirsdagsdyk. Om det var fordi vandet endnu ikke er alt for varmt eller fordi det var for meget strøm ved Helsingør må være usagt, men vi endte med at være tre dykkere og Jørgen som bådfører.

Der var styr på prioriteterne da jeg kom som sidstemanden til svømmehallen – ingen havde taget stilling til hvor der skulle dykkes – men Peter, Juhl og Henning var kommet frem til at grillen i hvert fald skulle med og var på jagt efter gas… glæden var derfor stor da jeg tryllede en flaske frem fra Touranen. Vi fik herefter afklaret de mindre vigtige ting – såsom at dykket skullet foretages på Robert.
