Robert

3/5-2010

ENDELIG – 3 maj 2010…  ..skulle være dagen hvor det endelig kunne lade sig gøre at komme i vandet. Efter et mega stunt i uge 7 og 6,5 uge i gips, fik hånden frit løb – endelig. Vejret kunne selvfølgelig havde været bedre (less wind) men ok. Rungsted kl. 9 og 4 friske fyre samles. Da jeg ankommer ser jeg bekymret miner hos Jones og Anden, det skulle vel ikke være motoren igen? Nej, det måtte det ikke, jeg havde jo selv været med til rep. J Det viste sig dog at være et lidt svagt batteri som dog til sidst fik sparket ”dyret” i gang – stor glæde. Jeg er mærket af en 10 ugers indelukket hånd, som nu minder allermest om en slatten fugleunge, så ”drengene” får pakket båden og havnen bliver forladt med stor forventning om en vidunderlig dag på Robert.

Se glædenSe glæden.. Læs resten

Themis

2/5-2010

Themis S/SSol og ikke meget, men til gengæld aftagende vind – Det var søndagens vejrprognose. Dykkersæsonen er jo for alvor startet og det er meningen at vi nu skal gi’ den gas, som nævnt tidligere i beretning fra i år. Denne søndag var ingen undtagelse, bortset fra at vi ikke var så mange der ville give den gas denne dag. PPP, Kim, Jakob og jeg. Eller dvs. Kim ringede om morgenen at han ikke kunne nå med, trods ihærdige og omhyggelige forberedelser. Hamstercellerne skulle fodres og passes og stresses så de kunne være flittige Faktor producenter. Et par opringninger til mulige meddykkere gav nitte, så vi endte som en lille sluttet flok, klar til en tur i Kattegat – og et besøg på Themis, et fint fiskevrag hvor jeg kun har været en enkelt gang før. Boosterpumpen fik lov at gøre sit til, at vi kunne få ekstra procenter på flaskerne til lidt længere bundtid. Havgassen kom i Hundested havn i vanlig fin stil, og blev pakket med rod, proportionalt med pladsen. De 12 sømil til Themis var bestemt præget af friskhed. Der var bløde dønninger som vi havde lige imod os, så det gav lidt hug og friske havsprøjt. Fremme måtte vi lige sikre os at den forkerte af de to indkodede GPS positioner blev slettet, så vi derefter kunne smide dræget på den rigtige position. Vores stille tøffen omkring vækkede et par af Hesseløs jagende sæler. Først stak en enkelt sæl hovedet over vand og iagttog os fra behørig afstand. Og i løbet af nul komma fem kom tre nysgerrige hoveder mere til syne. De holdt øje med os et stykke tid fra flere forskellige retninger.

HesseløHesselø med lidt dønninger Læs resten

Wave

2/5-2010

S.S. Wave – fra sin bedste side Trods en perfekt vejrudsigt, var det næsten umuligt at skaffe et par mand til en tur i Storebælt. Der blev ringet til nær og fjern og flere gav dog også halvt tilsagn, men udeblev da det gjaldt. Vi kørte dog uanfægtede af sted søndag morgen, kun 3 mand, Thomas, Henrik og jeg – for dykkes skulle der.

På vej til EventyrPå vej til Eventyr Læs resten

Polaris, Vagöen og Otto

30/4-2010

Polaris, Vargön og Otto Dykkerture har det med at blive arrangeret, når man er optaget til anden side, og denne tur var ingen undtagelse. Men som så ofte før – er der en vilje, er der en vej, og ved at ”hugge en hæl og klippe en tå” lykkedes det heldigvis at nå på jobbet og alligevel næsten være på Helsingør Havn kl. 10:00, hvor Manley, Sten Nicolai, Rune og Allan J ventede. Der var hverken vind eller bølger og det ud til, at der ikke var strøm – præcis som prognoserne havde forudsagt! Til gengæld pissede det ned – sikkert noget Manley hensynsløst havde arrangeret for at prøve sit nyerhvervede vejrbestandige kamera.

PanoramaDet blanke vand over Wargöen Læs resten

Eftermiddagsdyk på Otto

24/4-2010

Alternativ turSelvom der var annonceret Havgasseture både lørdag og søndag, – hvor jeg naturligvis gerne ville have deltaget, følte jeg mig dog mere fristet af et mere maskulint tilbud og hvor der ikke var risiko for at ende på Venprammen. Kort sagt, jeg takkede ja til Henriks tilbud, om en sen eftermiddagstur for fire mand, på Otto.

Det er jo længe lyst i slutningen af April, så selv med et mødetidspunkt klokken 16.30, var der takket være den korte sejltid udsigt til 2 dyk. Båden blev læsset og selvom det luftede noget, var det ikke så koldt som ventet. Ankommet til positionen var det også somom vinden aftog lidt og inden jeg var færdig med at klæde om, havde jeg virkelig fået varmen. Bøjen vuggede lidt frem og tilbage i bølgerne, så Thomas og jeg hoppede i vandet vel vidende, at strømmen ikke ville være den store udfordring. Normalt er bøjen jo her på stedet trukket halvt under vand af strømmen, men i dag nåede vi ned omkring 10 – 12 meter, før strømmen vendte os 180 grader og tiltog i styrke, så det ikke var nogen god idé at slippe tovet.  Nå, men en del af opgaven på første dyk, var at binde på tæt på et sted hvor Henrik skulle ned og arbejde, på at fravriste vraget noget han mente var hans. Vi burde have løst opgaven bedre, jeg ved ikke hvad der gik galt, men… – ja jeg fik fanget et par tunger og havde alligevel et godt dyk. Overfladetiden gik med at drikke beholdningen af øl og Fernet Branca ned, til et niveau som var deleligt med fire. Det nåede Thomas og jeg lige akkurat, da en hævesæk brød Øresunds nu næsten stille overflade.

Sækken på vej ombordTurens eneste billede – sækken på vej ombord Læs resten

Robert og Hvemprammen

24/4-2010

Robert og Hvenprammen Afgang kl. 13:00. Så sen en afgang burde man jo snildt kunne nå, men desværre kan man jo også nå at starte en masse andre ting op, så jeg kom halsende kvart i, og mødte Havgassen på vejen. Men jeg skulle jo hente flasker og andet udstyr og kunne ikke bare vende om og køre efter. Ved svømmehallen var der heftig aktivitet. Der blev boostet og diverse andre ting, så jeg havde pludselig god tid og var bestemt ikke den sidste, der blev klar! Jeg brugte tiden på at forsøge at flytte turen fra Rungsted til Helsingør, hvor Farvandsvæsnet lovede nul strøm og de hvide pile pegede i alle retninger. Nu har de strømfyldte vande ved Helsingør sine absolutte modstandere – Karin og Søren, ikke mindst – og de stoler jo ikke på nogen som helst prognoser – og da Lotte så samtidigt faldt mig i ryggen med, at hun ville på Robert, ja – så vidste jeg jo godt, at vi skulle køre til Rungsted…

Tjek SørenThjek Søren Læs resten

Flemse VS Nissen

22/4-2010

Google og chefmekaniker flemse VS drillenisse!  Vi havde været på minestryger og dykke og lige før havn gav motor en alarm og gik ned i omdrejninger. Jeg ringede til serviceværksted, og bad dem om at lave et service og fejlsøgning på motoren. De konstatere at det kunne være noget med strømmen eller, at den ikke havde fået vand kortvarigt, og da strømmen blev målt igennem og intet fejlede og at den fik vand fint nu, lavede jeg en tur til Robert.

Den stolte KaptajnDen stolte Kaptajn Læs resten

Tæt På i Trykkerdammen

21/4-2010

Tæt På i Trykkerdammen Ikke mange gad en tur i Trykkerdammen en onsdag eftermiddag men vi var da 2 og det er minimum når man har ryglynlås. Vi havde begge udstyr der skulle testes, Lennart med tørdragt med nye manchetter og jeg selv med kamera og 105 mm makrolinse og fokus lys til samme. Læs resten

Eftermiddagsholdet på Otto

Søndag eftermiddag ville vinden løje af, og der blev SMS’et og mailet lidt om et hurtigt hyggedyk i øresund. Et dykkerforum blev sågar kontaktet, men der var ikke gevinst denne søndag. Men vi var nu alligevel fire dykkere; tre eftermiddagsdykkere og en enkelt formiddagsdykker, som grundet forskellige omstændigheder beskrevet andetsteds her på sitet, var sprunget på eftermiddagsholdet. Vel ankommet til Helsingør var der lidt vind at spore i masterne på lystbådene, men et kig ud over sundet viste fladt vand, så alt var vel.

Efter lidt håndgemæng med bom og bomkort til slæbestedet lykkedes det til sidst Henrik, Kasper, Anders, og Anders at få sat båden i vandet, og kursen gik mod S.S. Otto. Vel ude ved vraget kunne vi konstatere at vinden var løjet helt af, og det var perfekt dykkersolskinsvejr.

Vraget blev loddet og dræget kastet. Jordbærret indikeret at der var lidt strøm i sundet. Anders hoppede kort tid efter i vandet, som første dykker, og sørgede for påbindingen på vraget, sådan ca. 2-3 meter foran broen. Anders fulgte trop.

Havde været rart at have det billede med på dykket ;-)De fine sonar detaljer, inkluderer bundtovet Læs resten