SMS Undine

26/7 2013

SMS UndineNu er vi nogen der godt kan lide at stå tidligt op, eller i hvert tilfælde, komme tidligt af sted. Så mødetiden var kl. 06.30 i Kastrup, hvor vi samlede os i to biler. Kim snakkede mit højre øre af og Michelle sad godt klemt ind mellem et par gæster fra Dykkerforum, Nikolaj og Ludvig, i deres kassevogn. Vejret var noget uldent, dvs. ingen vind, men tågen lå ret tykt over det ganske land. Det var dog helt befriende at rigge båd til i overskyet/tåget vejr, men når det så er sagt, så havde de jo lovet havblik og høj sol og det ville vi gerne have lidt af til de 21 mil ud til Undine.Det blev faktisk en halvkølig fornøjelse, men så snart vi tog farten af, så kom varmen og det tog heller ikke lang tid før vi klagede over, at det var for varmt. Vi fik smidt bøjen og Kim blev valgt til at binde på og jeg til at binde af, så de andre dykkede i mellem. Der var en del Undinedebut, så de skulle have lov til at få max udbytte. Uden at sætte mit lys under en skæppe, så var jeg ret sikker på at loddet lå omkring den forreste kanon og sagde til de andre, at der nok var bundet på i kanonen og gav derfor en hurtig briefing, om hvad og hvor der kunne forventes, at være hvor jeg sagde det var:-) Lowrance sonaren er simpelthen et perfekt værktøj og når man kender vraget godt i forvejen, er billedet let at tolke og man kan tydeligt se kanonerne på sonarbilledet.

Klargøring og lidt skepsis om det nu også var tørhandsker

Læs resten

Nixe og Mirs

25/7 2013

Nixe og MirsVi  kunne kun mønstre tre personer til en langtur, til trods for en gunstig vejrudsigt. Søren havde nærlæst prognoserne og var sprunget fra, da der på på trods af svag vind, også var lovet lidt regn og torden. Turen startede for første gang i en måned med afgang i regnvejr, vi sigtede mod Gilleleje og ville der tage den endelige beslutning om, hvorhen dagens færd skulle gå hen,

GillelejeIngen vind, men regnvejr

Læs resten

Trykkerdammen

21/7 2013

Trykkerdammen. Trods tropehede – eller måske nærmere derfor -var der ikke den store tilslutning til tirsdagsdykket. Enden på det hele blev, at Jeppe, Dennis og undertegnede måtte en tur i Trykkerdammen, selvom der var moderat østlig vind og lyst til noget andet.Vi var helt alene ved Trykkerdammen. Alle andre var åbenbart på ferie, så vi fik de bedste parkeringspladser ved trappen,  gjorde klar og hoppede i det helt flade og tilsyneladende klare vand. Temperaturen var 19 °C, og sigten på det lave var 4-5 meter. Der var lidt strøm, og den tiltog med dybden. Til gengæld blev sigten så tilsvarende dårligere. Faktisk så dårlig, at Dennis blev væk. Det var jo ikke os, der var væk, for vi vidste jo lige præcis, hvor vi var. Dennis kunne huske sine rutiner, søgte kort tid på bunden og gik til overfladen, som reglerne foreskriver, men de regler plejer jeg ikke at bruge, så han måtte klare sig selv, hvilket han også gjorde.

KrabbeKrabbeKrabberne havde travlt

Læs resten

Wacht og Norderney

22/7 2013

Wacht og Norderney7:30 i Kastrup og en vejrudsigt, der var blevet diskuteret lidt mere end sædvanligt. Vejrudsigten så nu god nok ud, selv om der var lidt morgentåge.Vi fik pakket et par biler og rykkede mod Smygehamn. Og Smygehamn – havnen har aldrig set renere ud og den lugtede ikke lige så fælt som den plejer!

I havnenSå skal er læsses…

Læs resten

Landgangsbåden og Anemonevraget

21/7 2013

På kollisionskurs i Øresund -Landgangsbåden og AnemonevragetHjemme fra ferie; så man endelig kan komme i vandet og dykke med fæller fra Danmarks mest aktive Dykkerklub – både når det gælder våddykning og kammerdykning. Fantastisk vejr til søndagsdyk – men kun 4 mand mødte op. Med så få fremmødte besluttede vi at det kunne være fint at prøve nogle vrag vi sjældent besøger – Landgangsbåden og Anemonevraget. Fra Rungsted var vi ikke blevet ruste over ferien med at få båden i vandet, og vi var tjept ude af havnen med kurs syd for Hven.

PjerrotPjerrot

Læs resten

Sommertur til Ukendt og Kronprinz Wilhelm

20/7 2013

SommerturTrods det, at turen var annonceret en uge i forvejen, at det var lørdag og meteorologerne lovede os stille vejr med høj sol hele dagen, var kun Kim, Kasper, Nicolai og jeg selv tilmeldt. Nicolai havde støvet mekano-dykkerapparatet af, smurt alle hanerne og virkede forbavsende selvsikker og rutineret, selvom det vist var et af årets første dyk for hans vedkommende. Jeg selv kom godt nok først til Gilleleje, men det viste sig at mit ene flaskesæt var mere tomt en fuldt, så da Else, min pligtopfyldende hustru, kom med et nyt sæt, var båden i vandet og alt var klar til afgang. Jeg havde sinket ekspeditionen og blev idømt at skrive denne beretning.

Lodskud Nyt vrag med masser af fisk

Læs resten

Jagten på Naziguldet

18/7 2013

Jagten på Naziguldet. Torsdag formiddag var der 2 tilmeldte til dyk, Christoffer L og Jess, det har nok afskrækket oldekolle holdet, at Havgassen/kassen var ude af drift og komfort niveauet i gummibåden ikke lever op til klubåndens standard om plads til hæmoridepuder osv. Der blæste igen en frisk vind fra nordvest, og vi måtte opgive dyk på nordkysten. Så der blev talt om nye steder, der ikke ramte 30 + meter og planer om 2 dyk.Vi drømte om nye eventyr og oplevelser, så vi også engang kan fortælle vores børn og nye medlemmer om, hvordan vi fandt Naziguldet. Vi spændte gummibåden efter bilen og drog mod Skovshovede Havn for at søsætte båden.Turen gik mod Trekronerfortet, og vi blev nok lidt overrasket over bølgernes størrelse. Men med vores fædres historier i erindring, om dengang mænd var lavet af jern og skibene i træ, tænkte vi, at der skal mere end en smule skumsprøjt til at stoppe jagten på Naziguldet.

LandgangVæbnet landgang

Læs resten

Humlebæk

16/7 2013

Tirsdagsdyk Humlebækstrand. Med 11 deltager og en kommende i maven, gik turen til Humlebæk Strand med øje for dyk, uv-jagt, grill og strandtur. Stefan har over sommeren gået og samlet mod og inspiration til sig i svømmehallen, og ville se hvad uv-jagt er for en størrelse.

KlargøringDer var trængsel på strøget

Læs resten

Stenfragteren og Mirs

12/7 2013

Stenfragteren og Mirs Med en perfekt vejrudsigt (sol, under 4 m/s og 0 strøm) på min første feriedag, havde Peter PPP slået en tur op. Noget i retning af, om der var nogen der vil/tør lege med mig på fredag. Det spørgsmål var jo til at forstå, da det var noget siden, PPP sidst var i vandet. Det kunne dog ikke mærkes ret meget, udover han mente, der var meget (så meget), der skulle med til en dykkertur :-). Det skulle så vise sig lidt senere, at der var så meget, at noget blev glemt i havnen (surt). Vi (Sten og mig selv) mødte Søren, PPP og Annette med hund ca. 08.15 ved garagen, i fuld sving med at fylde flasker, pakke og klargøre Havgassen. Annette var sendt i byen for at få fyldt Lennart og Jeppes flasker, så de kunne komme i vandet. Det fik vi gjort og ønsket Anette og hunde god tur, pakket færdig efter kik på motoren for at se, om vi kunne gøre noget for at rette fejlalarmen på motoren. Det kunne vi ikke, så den larmer stadig. Efter lidt drøftelser og en enkelt telefon opringning enedes vi om, at turen skulle gøres i Kattegat. Vejudsigten havde ændret sig en smule i løbet af de sidste par dage til det lidt ringere, men PPP’s arbejdeskollega kunne fortælle, at vandet var roligt med små krusninger.   Vel ankommet i Gilleleje Havn fik vi klargjort Havgassen og pakket udstyret i en ruf. Der var en del aktivitet i havnen, men ingen trængsel ved slæbe stedet, så vi kom hurtig af sted.

KlarKlar til en solrig dag på vandet!

Læs resten

Minestryger M575

9/7 2013

Minestryger M-575 Tirsdagsdyk, og valget stod mellem grill og stranddyk ved Hornbæk Plantage og ”rigtigt” dyk på et vrag. Som sædvanligt ville vi prøve at blæse og have mel i munden, så vi ville dykke Minestrygeren og så sejle ind til plantagen og nasse lidt rester fra grillen. Turen til Hornbæk gik hurtigt, og der var tilmed parkeringspladser på havnen i Hornbæk. Det tog kun ganske kort tid at fylde båden med vores grej og logistikopgaven var unægtelig meget nemmere, end søndagsdykket, hvor vi skulle ha’ 13 mands udstyr til 2 dyk med.Vi nåede Minestrygeren efter en kort sejltur, og vi fik også justeret vores position lidt, for den var meget yderlig på vraget. Jeg var enstemmigt blevet valgt til at binde på inde i havnen, så jeg klædte om allerede der. Det blev en varm tur og før jeg kom i vandet, var jeg gennemblødt af sved.Men efter lidt søgen efter et ordentligt lodskud kom jeg i – der var ikke meget strøm og sigten var fin. Heldigvis, for der kom den ene brandmand drivende efter den anden. Loddet lå i noget trawl lige ved vraget, og efter lidt besvær med at få det frigjort, blev der gjort fast på en skrueaksel.

SkoMon den passer?

Læs resten