27/4 2013
Saturnus d. 27.4 Så var det blevet tid til lidt dykning igen, vi var en lille sluttet flok der var blevet enige om at benytte hullet i blæsevejret til at komme en tur op i Kattegat, nærmere bestemt Saturnus.På vej mod Gilleleje blev jeg ringet op af Allan som ud fra vejrudsigt og forskellige andre parametre valgte at melde fra. Vel ankommet til slæbestede mødte jeg Henrik J som ligeledes havde modtaget en afmelding fra en anden deltager. Så nu var vi 3. Da Kasper endelig mødte op fik vi rigget til og begav os ud på det stormfulde hav. Lidt buler var der da, så vi kom ikke op pa marchastighed de første 10 sm, men derefter gik det fint. Vel ankommet til vraget meldte Henrik sig til at binde på, utroligt pænt af ham at ofre sig igen.Jeg valgte så at tilbyde at binde af og overlade mudder skyerne til Kasper. Først i vandet med Henrik, derefter Kasper og jeg kunne så passende gå og dimse indtil Henrik kom op igen med lidt opvask og beretningen om god sigt.
Sulten dykker
Lille hårhvarre – der skal mange til et stjerneskud!
Klart vand på det lave
God plads – i vandet!
Tja, det var da godt vi ikke havde mere med…
God plads i båden
Morgendis i Rungsted
Rune passer biksen