Efter lang tid med blæsevejr var der lovet et vindhul, og så endda i en weekend. Selvom vejrudsigten meldte om temperaturer på op til 10 graders frost, planlagde vi en tur til det svenske. Steffen havde talt på fingrene at vi godt kunne nå over broen og dykke på Ares indenfor seks timer og dermed opnå smuttursrabat over broen.
Smukt, men småkoldt
Tja, det skal åbenbart ikke være nemt at være dykker i Danmark. Klar med billedlegitimation og en vejrudsigt, hvor vinden var faldet til under 8 m/s, og strøm ikke over halvanden knob – og så var det så tåget, at vi måtte opgi’ på slæbestedet…
Vi kom, vi så og vi gav op!
Et vindhul og udsigt til hyggeligt selskab fik os til at rykke et par dage ud af kalenderen for at supplere nytårsmenuen med lidt friskfangede skaldyr. Turen startede med at rejse mod Limfjorden, nærmere bestemt Mors, hvor vi skulle overnatte hos Jørgen og Kersti, som vi før har besøgt. Denne gang skulle vi mødes med Jørgen og nogen fra “Krabben” og “RSK”, i alt en 10-12 stykker, som fejrede mellem-julen med frokost på Fur Kro.
Next Stop Fur – der hvor regnbuen ender!
DMI havde lovet mindre vind og mindre strøm ved Helsingør om morgen og frem til ved middagstid, så vi skulle lidt tidligt af sted.
Klar til afgang , sådan da!
Det havde nu ikke noget med det at gøre, men mest, at Steffen skulle nå sin egen julefrokost kl. 13, hvorfor han havde ordnet flæskestegen og sat den i ovnen, så Mette bare skulle tænde for den. Læs resten
Cognacnissen på springtur
Traditionen tro starter juleaftensdag i Havbasserne med et dyp i Furesøen og efterfølgende traktement med lune æbleskiver og kakao varmet over bål. Der var dog lige ved at opstå uro i geledderne indtil 2 minutter over 10 (2 min i! red), hvor formanden kom med nøglerne til området ved naturskolen, og vi kunne køre helt ned til vandkanten og få kittet op. Der var i dagens anledning ganske mange Havbasser som man ellers kun meget sjældent ser i vandet (efterhånden).. Læs resten
Vi skulle ha’ været en lille tur i Sundet, men strømmen var ikke gunstig, så derfor var der en eller anden, der mente, at Kattegat ville være bedre. Om det var bedre, får vi nok ikke svar på, men det var da ok, uden på nogen måde at være prangende. Udturen var med vind og sø i ryggen, og gik egentligt ok. Vraget var ikke det letteste at slå, men til sidst blev loddet smidt op ad styrehuset, og så havde man en chance for at finde tilbage til tovet, der stod inde midt i den skrotbunke, der udgør vraget.
Han ser ikke helt afbalanceret ud
En fredagssejltur blæste væk med Helga, og i stedet kørte jeg direkte fra valgurnen til Trykkerdammen i mørke og småregn. På destinationen var et andet hold ved at kitte op og Kim og Carsten stødte til straks efter.
Natdyk før aftensmaden – næsten som i Rødehavet!
Da jeg er i familie med Henrik, har jeg hørt en del (røver) historier om Havbasserne, og var derfor spændt på at komme med ud og dykke, da det endelig lykkedes mig at komme med på en af jeres ture.
Selvom de fleste af dem som har haft dykkerudstyret fremme i år, allerede har pakket det væk for vinteren, lykkedes det os at stille 3 mand på en dag i november. Det havde været dejligt med en tur i Østersøen, men der luftede det noget og i Kattegat ligeså. I Storebælt ville det være stille, men tåget. Så var der Øresund tilbage, – men som Steffen sagde, Øresund kan vi altid komme i og så tåget bliver det vel heller ikke.
Per og jeg kunne ikke argumentere imod Steffens logik og hvad ved vi også om tåge. Snart var vi derfor på vej mod Mullerup havn, for at dykke på S.S. Wave, som ligger i fred for rutetrafikken i Storebælt. På vej vestover måtte vi konstatere, at selv over land var det usædvanligt tåget, men vel ankomne i Mullerup, kunne vi se omkring 500 meter ud i bæltet.
En smule solskin ville gøre underværker
1/11 2015
Otto og ferniseringLang historie kort: Jørgen, Kim og jeg spændte Tasken bag Kassen, satte båd i vandet i Helsingør. Fandt Otto, smed loddet og bøjen. Så bøjen gå under. Sejlede i havn, drak kaffe på kajen, og vendte tilbage til Farum.
Da vi stadigvæk troede på det!
