Jeg kom, grundet hjemlige forpligtelser, som sidste mand så måtte jo hellere skrive beretning. 5 mand var dukket op i alt.

Jeg var tæt på at melde fra. Dels var jeg noget mør, efter at have været på havet og dykke hele foregående dag og med tanke på, hvor anstrengende klubdyk kan være, med mange deltagere, som gør at alt fra klargøring af båd til afvikling af dyk tager unødig lang tid (jeg får stress). Men så kom jeg i tanke om, hvor hyggeligt det også plejer at være og jeg havde jo fyldt trykflaskerne og pakket grejet, så jeg tog mig sammen og kørte mod Hundested, for at dykke på Frederiksholm.

Der var fuldt hus på turen – men nogle stykker faldt fra, så vi var kun 5 dykkere; Kim, Thomas, Malte, Peter & Steffen.

Vi kunne kun skrabe 3 sammen til en tur fredag eftermiddag selvom vejret lovede vindstille og solskin i Kattegat.

Jeg var bagud allerede inden jeg kørte hjemmefra da arbejdet trak ud. I klubben blev Bjørn og Allan derfor sendt i forvejen mod Gilleleje mens jeg fyldte de sidste flasker og kørte forbi Kvickly for at proviantere.

Der var et sammenfald mellem et hul i kalenderen og vinden så vi fik samlet et lille hold til en eftermiddags/aften tur søndag.

Endelig en dag med en fornuftig vejrudsigt og samtidigt nogen med både tid og lyst til at tage på langtur. Vejrudsigten så gunstig ud for Kattegat, ikke mindst i den østlige del, så vi valgte dagens mål derefter, først Walther, som Allan nu har omdøbt til S.Fi. Heinrich (26 sømil) og  dernæst S.S. Walkyre (36 sømil)

De lange aftener går på hæld, så der var god tilslutning til tirsdagens fyraftensdyk. Med 2 både i vandet og godt med basser gik turen imod Robert.

Vi var 3 mand i havtasken og nød turen med den nye 4-takt 100 HP Suzuki-motor, den er noget mere støjsvag end 2-takteren i Havgassen.

Vel fremme, var den faste bøje desværre endnu ikke blevet genetableret, men det lykkedes uden de store problemer at få bundet på og i røg basser i en lind strøm.

Som så ofte før må min beretning indledes med at der var gået lang tid siden sidste dyk- sørgeligt. Selv den 2-årlige tur til Ålesund havde jeg måttet undvære grundet anden forpligtelse, så det trak efterhånden at komme i vandet.

Efter et par års afsavn var det omsider tid til at drage mod nord og besøge de norske fjorde og Atlanterhavet.