Østersøen, ingenting, Øresund, ingenting, Storebælt, ingenting og til slut ingenting, men reddet på falderebet af en tidlig morgenmelding om bod og bedring. Jo det har ikke været nemt at arrangere langfart i år. Jeg havde lagt mig på den anden side, da jeg vågnede kl. 06 og checkede vejr, det så ikke ud til noget som helst og jeg var sikker på at jeg ville vågne til et par sms fra Steffen og Allan der sagde at de stod over.
Ossian dengang den sejlede…
Det lykkedes at skrabe 4 mand sammen til tirsdagsdyk på en halvkedelig juli-tirsdag.
Da jeg kom til Farum var Carsten, Henning og Piv i fuld gang med at fylde et helt arsenal af flasker – de var åbenbart i god tid. Vi blev hurtige enige om at (eller jeg dikterede) at Mirs umiddelbart var det eneste gode bud på et dyk ifølge DMI’s fortolkning af krystalkuglen.
Reje men for alene til en rejemad.
Vejrudsigten i dagene op til så rigtig fin ud, Havbasserne havde inviteret til gæstedag og der var ikke mindre end 8 basser og 5 gæster på listen til søndag morgen. Men som dagen nærmede sig så det ud til at vinden ville tage til, turen blev lørdag udsat, først til kl. 12.00 og senere lørdag til kl. 14.00 fra klubben.
Nøgensneglene sikrer bestanden til næste år…
Intet mindre end 12 dykkede var klar til dyk på denne julitorsdag. To både blev slæbt til Gilleleje og pakket med grejer. Kursen blev lagt mod Snorre i en sø der var stor nok til at gøre opmærksom på sig selv uden dog at umuliggøre sejlads med dygtig skipper.
Havgassen deruda’
Jeg var lovet fint vejr og ingen dyk på Otto, så det takkede jeg ja til. Efter ca. 1:50 kørsel, nåede jeg Rødvig. Peter var allerede i båden, men jeg skulle lige lette ryggen, før jeg fik læsset båden.
PPP venter – han er åbenbart blevet en tålmodig mand…
Diver below
Det lignede egentlig ikke helt dykkervejr men Dennis havde overbevist mig om at vi holdt fast i tirsdagsdyk og prøvede at liste ud.
For en gangs skyld faldt et vindhul på en traditionel dykkedag – tirsdag. Og den elendige vejrudsigt på begge sider af vindhullet gav også mange tilmeldinger, men som så ofte før, så kan det være svært at nå det hele, på trods af de gode intentioner – også for mg selv, der kom i allersidste øjeblik!
Nu bor der igen en taskekrabbe i kobberrøret ved styremaskinen.
Det var en af de dage, hvor der er mange historier at fortælle.
Jeg kan starte med den om hvordan jeg fra min position bagved Juhl på vej igennem Helsingør tydeligt kunne mærke helt over i min bil, hvordan hans blodtryk bare steg og steg af at køre bagved to stk søndagsbillister med blød hat.
Sommer på sundet
Så var tiden kommet til flere af klubbens medlemmer, der gerne ville møde Furesøkrebsens storebror, nemlig hummeren i Limfjorden. Der blev arrangeret klubtur med plads til 8 deltagere, men klubben kunne kun mønstre 6 friske UV jægere, så der blev fyldt op med et par ekstra udefra. Da vi alle var førstegangs hummerjægere, havde vi hyret den lokale Naturvejleder Jesper fra Appel Ventura til at guide os.
Jess leger med maden…
Masser af sol og kun op til jævn vind burde lokke mange på havet, men vi var kun fire der trodsede mageligheden og tog af sted. Jørgen, Steffen og Carsten kom til Rungsted med bil og båd, hvor jeg kom med mig selv!
Ikke lige det vi håbede på!