Efter lang tid med snak, teori, diskussioner om grej, og øvelser oprandt endelig dagen hvor vi; Henning, Peter og Dennis, havde sat instruktør Kim i stævne i Lysekil for at demonstrere og afpudse vores evner til at klare ærterne, og dermed sigte mod et certifikat til normoxisk trimix på vores rebreathere.

Jeg blev hentet på adressen, vi nåede den planlagte færge og efter et hurtigt tisse- og sandwichstop var vi fremme ved Släggö hvor første duk skulle foregå.

Grundet diverse hjemlige og arbejdsmæssige forpligtelser måtte jeg møde i havnen, tak til dem der tog turen forbi Farum. Steffen skrev Helsingør, og så kunne det næsten kun være Otto, der var i sigte på et tirsdagsdyk.

Vi havde alle hver især vores gøremål om formiddagen, så da jeg spurgte om nogen ville med på en eftermiddagstur fik vi hurtigt samlet et hold. For nogle var det endda et ægre fyraftensdyk.

Vel ankommet til Farum kunne jeg se der var store, næsten episke, ting i gærde, en “ny” tek-grill med både longhose og det hele var ved at blive rigget til. 

En lørdag med tålelige fornuftige vindprognoser gav anledning til dykning.

Havde misforstået mødetid, så blev ringet op kl. 8 med ”Hvor fanden bliver du af?” og derved kørte jeg direkte til Helsingør og havde fået retten og pligten til at skrive.

En lørdag med høj sol skulle bruges på at ordne klubbens grej. Heldigvis var der en frisk og kølig vind, så man ikke blev alt for skuffet over manglende dykketur.

Årets første tirsdagsdyk løb af stablen på en smuk tirsdag aften.

Solskin og tålelig vind – det lokker havbasserne ud af stuerne.

Man skulle umiddelbart tro at det var vanskeligt at fylde en båd på en ganske almindelig fredag, hvor de arbejdende skulle tage fri fra arbejdet for at tage med – MEN nej der var sørme så mange tilmeldte, at båden blev helt fyldt.
Der var vist flere, inkl. mig selv, der længtes efter at komme ordentligt på/i havet, så vi var 8 der drog på fredagstur.