Vi var 5 mand, der var klar til at sejle ud og dykke med tornado ( TIL SALG for øvrigt). Planen var 1 dyk, (Robert) lidt kage og så hjem igen, men lidt uforudsete ting som blev klaret på vejen gjorde, at valget blev Hvenprammen. 4 ud af 5 havde et godt dyk, men 1 kom hurtigt op igen grundet en utæt handske.

En prognose med svag vind og næsten ingen strøm skulle bruges til noget, og da vi netop har haft god sigt i det nordlige Øresund, valgte vi at dykke fra Helsingør – på Otto, som sædvanlig.

Der var ikke meget blæst på mailen om dette års UV-jagt mesterskab og krebsegilde, men blæst, det var der på dagen og tilmed krydret med flere heftige byger.

Efter nogle anstrengende logistiske udfordringer mødtes jeg med de andre i Helsingør. Da jeg ankom lå Havgassen allerede i vandet , flyttet rundt om broen, for der var pres på slæbestedet.

Det var bl. a. Havskum, der skulle en tur i det nordlige Øresund med fire uv-jægere.

Vi skulle have lyttet til Allan; tænkte jeg, da jeg stod ud af bilen på Helsingør Nordhavn hvor vinden susede i masterne. Men nu var vi jo nået så langt, og selvom vi ikke ligefrem kom tørskoet frem, så skulle vi jo ikke så langt.

Tidligere på ugen lugtede det af langtur – men da vi mødtes i havnen torsdag eftermiddag så blafrede flagene heftigt og der var hvide toppe i horisonten – dog ikke mere end at vi kunne begive os nordpå.

Så blev det tirsdag, som bekendt betyder dette klubdyk og da vejrudsigten lovede stille vejr og sol, var min første tanke: åhh nej, vi komme til at kæmpe om pladserne i båden, som vil være helt fyldt op med dykkergrej, havegrill, dingleflasker m.m.

Der var lovet masser af sol og varme på denne søndag, hvor turen gik til Robert og Hvenprammen.