Der blev blæst til Kattegat tur midt i november for at fejre den lange sensommer, hvor vandet og luften endnu ikke var blevet koldt.

Der blev blæst til Kattegat tur midt i november for at fejre den lange sensommer, hvor vandet og luften endnu ikke var blevet koldt.

Så er årets klimajagt løbet af stablen. Der var flere aflysninger pga. af undskyldninger som kursus, koncert, andre planer eller folks Landrover med V8 turbo diesel ikke måtte samle folk op i byen pga. manglende partikel filter. Men værst for arrangementet var dog, at flere Basser havde meldt afbud med mande-influenza.

Ja det skulle jo have været flere dage med dykning, fredag, lørdag og søndag men det var vejret nu ikke med på.

Vi var 5 mand, der var klar til at sejle ud og dykke med tornado ( TIL SALG for øvrigt). Planen var 1 dyk, (Robert) lidt kage og så hjem igen, men lidt uforudsete ting som blev klaret på vejen gjorde, at valget blev Hvenprammen. 4 ud af 5 havde et godt dyk, men 1 kom hurtigt op igen grundet en utæt handske.

En prognose med svag vind og næsten ingen strøm skulle bruges til noget, og da vi netop har haft god sigt i det nordlige Øresund, valgte vi at dykke fra Helsingør – på Otto, som sædvanlig.

Der var ikke meget blæst på mailen om dette års UV-jagt mesterskab og krebsegilde, men blæst, det var der på dagen og tilmed krydret med flere heftige byger.

Fredag d. 2. September satte 4 unge, samt 2 erfarne, Havbasser kursen mod Tustna i Norge – Mikkel, Sigvard og Mads i bil 1, Jesper, Frank og Storfangeren Niels Klaris i bil 2 med Havtasken på slæb. Vejrudsigten lignede et eventyr, og forventninger var tårnhøje, især for Mikkel, Jesper og Mads, der skulle UV-jage i Norge for første gang.

Efter nogle anstrengende logistiske udfordringer mødtes jeg med de andre i Helsingør. Da jeg ankom lå Havgassen allerede i vandet , flyttet rundt om broen, for der var pres på slæbestedet.
Det var bl. a. Havskum, der skulle en tur i det nordlige Øresund med fire uv-jægere.


Vi skulle have lyttet til Allan; tænkte jeg, da jeg stod ud af bilen på Helsingør Nordhavn hvor vinden susede i masterne. Men nu var vi jo nået så langt, og selvom vi ikke ligefrem kom tørskoet frem, så skulle vi jo ikke så langt.
Læs restenTidligere på ugen lugtede det af langtur – men da vi mødtes i havnen torsdag eftermiddag så blafrede flagene heftigt og der var hvide toppe i horisonten – dog ikke mere end at vi kunne begive os nordpå.
