Korsør og DSF Repmøde

10/4-2010

Korsør og DSF-Repmøde  En pragtfuld forårsdag og der var invitationer fra højre og venstre om dykkerture til det meste af Sydskandinavien, men vi havde jo en aftale i Korsør og derved blev det! Vi havde i den anledning også skaffet os lidt information om, hvor vi kunne komme i vandet før Rep-mødet, men vi havde dog ikke læst godt nok på lektien og endte med at dykke i bunden af den gamle færgehavn – eller noget der lignede i hvert fald. Det startede med at min flaske var tom. Da jeg fik sat automaterne på var ikke det mindste tryk på flasken og jeg var på nippet til at stå over, men Hans kom og havde heldigvis(?) en ekstra flaske med. Nicolai og Manley var på det tidspunkt hoppet i vandet, og Hans og jeg hastede i efter dem, for vi skulle jo gerne nå frem til kaffen inden mødet. Og dykket? Tja – det bedste man kan sige om det er, at det var kort! Sigten var mellem en halv og en hel meter, og der var ikke andet end affald at se på.

Død SkarvEn død skarv, faktisk meget sigende for dagen som sådan Læs resten

Kongebroen og Rep-møde i DSF

18/4-2010

Lillebælt og DSF-repmøde d. 18. april 2010  DSF-repmøde 2010 skulle afholdes i Middelfart, og vi, dvs. Manley, Nicolai og undertegnede, kunne jo lige så godt gør en dyd af nødvendighed og nappe et dyk før mødet – så var vi da helt sikre på at de aktive dykkere også blev repræsenteret, selv om vi nok ikke ville gøre en forskel. Manley havde lavet en løs aftale med et par gutter fra Cousteau i Horsens, og da vi nåede frem til Kongebrogården kl. 7:15, var de næsten klar til at gå i vandet. Vi andre fulgte efter og i vanlig havbassestil fik vi lavet 3 hold.   Lillebælt viste stor biodiversitet, som sædvanligt. Først blæretang på det laveste, så masser af bølgende sukkertang og lidt dybere var der andre brun- og rødalger og masser af forskellige svampe. Sigten var 4-5 meter på det lave og lidt mindre på det dybe. Overalt var der konksnegle, der havde travlt med at lave flere konksnegle, masser af muslinger af forskellige arter og mange anemoner.

Morgen sex Avanceret morgensex Læs resten

Generalforsamling

20/3-2010

Referat af Ordinær Generalforsamling i Havbasserne d. 20. marts 2010 kl. 17:00 1) Valg af dirigent, samt stemmetæller.Henrik Jensen valgt til dirigent 2) Bestyrelsens beretning om foreningens virke i det forløbne år.Vi har igen i år levet op til vores ry, som en aktiv dykkerklub med fokus på vragdykning, og vi har i årets løb gennemført mange ture – ikke kun i Danmark, men også til andre steder i verden. Stranddykningen er fremdeles ikke vores spidskompetance, så der er plads til forbedring, hvis der er nogen med den slags lyster. Dette efterår har, ligesom de foregående, ramt vores dykning hårdt med omskifteligt vejr, men hvis vi ser på året som helhed, har vi alligevel haft masser af god dykning!

Formandens beretningFormandens beretning, i god ro og orden Læs resten