10/3-2009

Oktoberfest aflyst Invitationen til den aflyste oktoberfest indløb pr. e-mail d. 24. august kl. 15:29:33, og lød cirka sådan her: ”På grund af ringe tilmelding til årets oktoberfest d. 3 okt. Kl. 1800, er vi fra arrangørens side nødsaget til at afbestille tyroler orkester, de barmsvære ølpiger og drikke øllet selv. Vi kunne ellers have været ca. 28 personer til lidt simpelt druk, salt kringler, tysk øl, grill pølser og den ringeste kartoffelsalat der kan købes på dansk jord og måske en enkelt drueagurk men nej, folk vil heller side foran computeren og stresse hinanden med diverse ligegyldige rykker mails om turberetning…..tænk at være den sidste der kommer til en oktoberfest og skal skrive beretning? Man kan jo skrive hvad man vil og resten vil tro på det.”

Læs resten →

17 September 2009

Krebsegilde 2009

Det er ikke nemt at finde hoved og hale i hvad der egentlig er sket på dagen – det skyldes vist nok at effektiv dykning kræver meget få hjerneceller og dem man har skal benyttes til at overleve, ikke til at huske. Håbet er derfor, at en række personer kan hjælpe med at stykke historien sammen. Læs resten →

18/9-2009

På den igen  Torsdag aften gik med at fylde flasker, for vi var enige om at når det gode vejr ville fortsætte, så ville vi også – vi står ikke tilbage for nogen eller noget. Næste dag skulle derfor heller ikke være arbejdsdag, men dykkedag og med gårdsdagens gode sigt og vejr i hukommelsen, var det dejligt at stå op, smøre madpakke og køre til Kastrup for at mødes med Henrik, Kasper og Anders P.

Undine i sin pragt Læs resten →

18/9-2009

Frederiksholm og Libra En sen afgang på en fredag kunne måske kompensere en smule for alle de dykkerture jeg havde takket nej til gennem de sidste par uger. Det var da i det mindste et forsøg værd, og da Marianne og Flemming tidligt på ugen signalerede, at der ville blive ture både fredag eftermiddag og lørdag morgen før krebsegildet, skyndte jeg i vanlig optimistisk stil at melde mig til dem begge to.

Jeg nåede som sædvanligt frem til svømmehallen i tilstrækkelig god tid til lige at nå det fastsatte afgangstidspunkt kl 16:30. Vi fik aftalte med Nicolai, at han skulle møde os i Hundested, og vi fik sendt Marianne og Flemming af sted med Havgassen. Vi var også lige ved at få Thomas med. Han var lige ved at lade sig overtale til at en tur på havet, da han lige kom forbi svømmehallen, men han blev i sidste øjeblik ramt af fornuftens klarsyn, og huskede på et eller andet vigtigt han skulle.

Klar! Læs resten →

17/9-2009

En perfekt dag på havet  Med den vejrudsigt,  er det godt man ikke er uundværlig på sit arbejde tænkte jeg, da jeg onsdag aften fyldte flasker. Målene for turen var vrag, som jeg vidste lå i et område hvor dybden er omkring 50 meter, så en nitrox 30 blev valgt som bund, mellem og topgas. Det er ikke så ringe med det nitrox, man skal bare ikke overdrive.

Nå, men det var blevet næste dag og jeg vil starte et stykke op ad formiddagen; Henrik og jeg havde sat båden i vandet og var ved at fylde den, da Kasper ringede og fortalte, at Thomas var havareret med sin nye bil og nu stod de to et sted i Trelleborg og hang med næbbet. Enden på det blev, at Henrik hentede Kasper – og så var de tre… der var én der var to der var tre (syng med). Efter at Thomas på så uheldig vis var stemt hjem, drog vi andre afsted. Vi var naturligvis tyngede af den uheldige omstændighed, men man er vel kyniker og inden båden var oppe og plane havde vi glemt alt om det, strøget håret tilbage og stukket næsen op i vinden. Første vrag lå knap 30 sømil i sydøst, der var ingen anden vind end den vi selv lavede, men der var temmelig meget dønning, som fik båden til at åle. Et par hop ind imellem blev det også til, men det oplevede vi kun forfriskende, i den ellers monotone sejlads, i den times tid det stod på. En meget venlig svensk fisker, havde loddet vraget op for mig, så vi vidste positionen var sikker. Nu var så bare spørgsmålet, hvad var det som lå på positionen?

Blankt vand i Østersøen Læs resten →

15/9-2009

Trykkerdammen Ligesom det altid bliver jul en gang om året, lige så sikkert er det at natdykkersæsonen starter om efteråret. Vi kunne godt have nået et tirsdags båddyk, men manglen på ”trækkerdrenge” var udtalt og da flere havde problemer med at forlade deres arbejde blev tirsdagsdykket udsat til afgang kl. 19.30.  Tyvstarten på natdykkene blev traditionen valgt til Trykkerdammen.

Læs resten →

11 September 2009

Robert

Allerede torsdag aften var jeg begyndt at glæde mig. Der var meldt dykketur igen. To af dem på en uge det var næsten for godt til at være sandt. Målet var klart – uanset hvad skulle ham den lange – der vist nok også hedder Peter – fange fisk. Lige efter mit hjerte. Så familiehygge måtte bortprioriteres, arbejde lægges dødt tidligt og udstyr pakkes i en fart. Jeg var helt afklaret med, at denne gang var beretningen min, for jeg ankom først til svømmehallen fem minutter før afgang.

Læs resten →

11/9-2009

Gensynsglæde  Efter lang tids blæst, blev der endelig et kortvarigt lyspunkt i DMI´s vejrudsigt, desværre var det præcis den dag på året, hvor jeg skulle til tandlæge. Nå men dykkes skulle der og de øvrige deltagere var så venlige at udskyde afsejlingstidspunktet indtil middag, hvilket betød at det blev en kort tur. Da det ligesom var mig som havde ”amputeret” turen, gjaldt min stemme ikke da der blev valgt dykkemål, så jeg måtte pænt tie stille imens Bonita blev udpeget, kursen lagt og positionen nået.   Anders P., Henrik og Nicolai sprang først i og første mand i overfladen igen, kunne glæde Mark og jeg med at fortælle, at sigten var af de bedre. Snart skulle vi selv opleve dette og da vi allerede fra omkring 20 meters dybde kunne se masterne knap 10 meter under os, tegnede det rigtig godt.

Over Bonita Læs resten →

8 September 2009

Robert

Noget gange er man helt utrolig heldig. Den følelse ramte mig allerede da ugen startede. Kalender og risiko for arbejdspres så fornuftigt ud. Vejrudsigten var lovende. Så det kunne blive en uge, hvor der var mulighed for en dykkeroplevelse. Havde det lidt ligesom jeg hørt ældre mænd har det med sex – forventningens glæde er sku det vigtigste.

Så det var dejligt – hverken på den ene eller den anden måde – at føle sig gammel, da jeg tirsdag satte kursen mod Farum.  At jeg så kom som den sidste og dermed hang på beretningen gjorde ikke glæde og forventningerne mindre. Det gjorde heller ikke noget som helst indtryk, at jeg måtte tåle lidt kærlig mobning allerede inden jeg var kommet ud af bilen. Der var nemlig flere som stod og lavede fagter, som kun kunne tolkes derhen at jeg da helt klart var udset til en eller anden form for skriveopgave. Fred være med det.

Læs resten →