8/10-2010
Endelig tilbage Efter sommerferie med familien og nogle uger hvor vejret var bedst i Kattegat, skulle vi så endelig tilbage i Østersøen, ned til god sigt og ingen brandmænd på deko, som kunne svide læberne. Men også farvel til det rige dyreliv, som er på vragene i Kattegat. Dagen ville starte med ingen vind, tiltagende til 5 m/sek.omkring middag, for at tiltage yderligere til 3-8, stedvis 10 m/sek. om eftermiddagen. Vi skulle altså tidligt op. Vi mødtes i Kastrup før kl. 7.00 og så af sted, vejret perfekt med lette skyer til at dæmpe den brændende sol og Østersøen flad som et stuegulv. På grund af den truende vejrudvikling, ville vi ikke sejle så langt og et nyt vrag, ca. 13 sømil i sydøst blev sat ind i plotteren. Vi fandt vraget allerede for et år siden, men har ikke haft tid til at dykke der. Eller rettere, vraget er på grund af sin ringe størrelse blevet nedprioriteret flere gange, forstået sådan at der er lidt mere stemning for at dykke de større vrag og vi finder hele tiden nye, som vi ikke når at dykke samme dag vi finder dem.

Sidste dyk er slut
Hummer og hummerjæger
Fint vejr og lækre brandmænd, så kan man ikke ønske sig mere
Første mand på vej vandet 