25/10-2/11 2012
Rødehavet Meget tidligt fremmøde i lufthavnen, hvor ikke alle var klar over at Kasper og undertegnede var booket ind på turen. Faktisk havde Kasper og jeg ikke sagt en lyd om at vi skulle med, så der var et par forbløffede ansigter hos Sten, Marianne og Flemming, og da Niels Germod kom, troede han at vi blot var kommet for at vinke farvel til de andre. Han fattede først sammenhængen, da vi kørte en bagagevogn ind i køen ved skranken. Af sted mod Marsa Alam, som vi, for første gang, skulle flyve direkte til. Alt gik smertefrit, når man lige abstraherer fra, at det var et charterfly, der appellerede til mange småbørnsfamilier med alle de velsignelser, det bringer. Men vi kom frem, landede og fik vores visum uden, der var det mindste forsøg på at platte os… Og turen fra lufthavnsbygningen hen til bussen var lige så lang om selve busturen, der varede mindre end et kvarter.
Skik følge, eller land fly… Læs resten →