Livlig

8/3 2014

Livlig -To tørre og en våd Endelig lykkedes det at komme fri af arbejde og komme en tur på sundet og dykke, hygge og fiske :)Allan lagde båd til en lille sluttet kreds (Kim, ham selv og mig) i det dejligste solskin fra en næsten skyfri himmel, ingen vind af betydning. Til gengæld havde vi ca. 2 knobs strøm i hele sundet at slås med. Vi opgav Roberet for istedet at sejle en tur over til Livlig, et af de lavt liggende vrag på vestsiden af Hven. Fin tur i et fantatisk vejr, hvor man kunne varme sig i solen og nyde det hyggelige samvær med masser af muntre og sandfærdige historier. Undervejs var der de mærkeligste strøm skel. Der var sydgående strøm i hele sundet, som ved Hven sendte strømmen mod Sjælland fra den vestliges side af øen. På den østlige side af Hven fortsatten den og tog til ved Drogden. På den vestlige side var der så nordgående strøm op til en hel knob.

Bundtovet kortes 20-30 meter

Vel fremme ved positionen blev bundtovet kortet op og Kim sendt i vandet for at binde på.

Stadigvæk tør!

Sonarbillede af Livlig – man ser strøm på Kim’s bobler ned til 8 meter, og et bundtov, der ikke er strammet op endnu

Alt i mens jeg var ved at påføre mig udstyret dukkede Kim op og mumlede en hel del eder og forbandelser om, at han var våd de forkerte steder.

Det dykker jo ikke af sig selv!

I med mig og en tur i det klare vand, som mest af alt mindede om et dyk i Østersøen = et træ vrag (lille), fyldt med kul briketter, klart vand og blåmuslinger og fisk. Dog var fiskene ikke ret store, så på det punkt var der ret beset ingen sammenligning. Efter en halv time på vraget, og jeg ved ikke hvor mange gange rundt om det lille fine vrag, var der ikke mere at se på, så turen sluttede og op til den varme sol og kaffe:)

Strømskel…

Da jeg kom op lignede dækket et tørrestativ og Kim mente at han havde mindst 10 liter vand i hvert ben. Så var det jo godt at foråret og solen er kommet sig så meget, at tøjet kan tørre og Kim kunne holde varmen. Allan kom op med lidt briketter som skulle med hjem. Op med bundtorvet, og så gik turen tilbage til havnen i Rungsted, alt i mens der blev fisket på hver en stime vi fandt på ekkoloddet på vejen ind. Og der blev fisk til alle – ammmmm 🙂

Masser af små torsk og sej – sildene var til gengæld store…

Ja, det var på sådan en dag alle dykkere i klubben skulle have været med og få banket rusten af, komme i vandet på en dybde alle kan være med på og et meget overskueligt vrag man ikke kan fare vild på:)

Aktiv rusmiddelpolitik

PIVOg så alligevel nå at være hjemme til en halvsen frokost (red)

S/S Otto

   5/3 2014

Otto og Cimbria                                                                            En herlig vejrudsigt, som lovede svag skiftende vind og opklaring, afgjorde hvad eftermiddagen skulle bruges til. Peter og jeg kom godt nok først, men jeg er så begejstret over hvad denne dag bød os, at jeg ikke kan lade være at skrive.Samlet i havnen, fik vi grinet lidt over en debat på nettet, som handlede om hvor vidt det er sikkert at dykke, dagen efter at man har fået sig en drink. Eller om at det er forsvarligt, at tage sig en øl eller to på vej hjem fra dykning. Sjov at tænke på, at de som har størst lyst at ytre sig og som er ivrigst efter at lave regler, hverken drikker eller dykker noget af betydning. Men de er altid den gode morals vogtere. Nå, men i dag var det i hvert fald for koldt til at drikke øl før dykket og man kan også dårligt nå det, på de 5 minutters sejltid der er til Otto. Strøm Læs resten

Fastelavn

2/3 2014

Fastelavn i Furesøen.I år var der frit vand i Furesøen, og vi kunne uden problemer komme i vandet. Men, der var flere dykkere på broen, end der var i vandet. Om det var fordi, vi havde haft generalforsamling aftenen før må være usagt, men det er det mindste felt i vandet, vi har set i mange år.

Så mangler vi bare dem, der skal i vandet…. Læs resten

UV-rugby mod Nordsjælland – set udefra!

22/2 2014

Da ingen på vores ellers storskrydende UV-rugbyhold har modet til at håndtere et nederlag og selv fortælle om det, så må berigtigelsen af begivenheden jo komme fra en neutrale opmand på sidelinien.Kampen startede lige – dvs. der var næsten lige mange spillere på hvert hold, selv om Mik ventede med at gøre sig klar til Havbasserne var kommet bagud. Og det tog ikke mange minutter! Kampen bølgede lidt frem og tilbage, mest tilbage, hvis man ser på det med et havbasse-perspektiv. Den smertelige sandhed var, at havbasserne var bagud ved pausen!

Betænkelige miner i pausen… Læs resten

S/S Otto

19/02  2014

Da jeg kom et kvarter efter officiel mødetid, var jeg allerede forberedt på at skrivetjansen ville lande på mit bord og ganske rigtigt, fremme på havnen var de øvrige gaster (Allan, Kasper, Kim) og kaptajnen kommet og ventede blot på, at formanden fik hentet et kort til bommen (Eftersom vores klub-kort på mystisk hvis ikke var på sin plads).Med høj hastighed og vanlig tilskyndelse af kaptajnen fik vi læsset båden, og vi kunne stå ud af havnen relativt kort efter ankomst. Vel ude kunne vi konstatere at den opklaring, som var lovet af DMI var knapt så klar, men selv på et par sømil kunne man ane skibenes omrids, så kunne de vel også se os. Kaptajnen havde allerede på forhånd klargjort lod og tovværk, så det var blot at smide det over bord, så snart vraget var lokaliseret. Der var en smule uorden i linen på vejen ned, og kaptajnen måtte lige kontrollere en ekstra gang, at det lå som det skulle, eftersom han selv havde tilbudt at binde på. Han blev smidt oven på bøjen og væk var han.

Mand over bord – eller noget.. Læs resten

S/S Otto

11/2 2014

Det var en af de dage, hvor Henrik havde set, at det ikke skulle blæse; men regne skulle det da :0) Men som den kloge kan se, kom jeg som den sidste. Der var en masse liv på kajen,7 mand høj skulle vi af sted ud på Otto! Så i med båden og hurtigt af sted. På vej derud sad jeg og spottede efter Manleys trylledrik, som han havde sagt, han havde med :0) for der var jo ingen madpakker med på så kort en tur.

Det stakkels dyr burde ha’ et varmt bad! Læs resten