I lige år er vi altid i Ålesund – og i ulige år er der efterhånden tradition for at vi finder på noget andet – og ikke overraskende et sted hvor vi kan dykke vrag. I år var valget faldet på vragdykning med udgangspunkt i Plymouth i England, hvor vi havde booket os ind hos “In Deep”.

Udsigten til lidt svag til jævn vind lokkede fem basser væk fra terrassen og ud på havet.

Efter lang tid med snak, teori, diskussioner om grej, og øvelser oprandt endelig dagen hvor vi; Henning, Peter og Dennis, havde sat instruktør Kim i stævne i Lysekil for at demonstrere og afpudse vores evner til at klare ærterne, og dermed sigte mod et certifikat til normoxisk trimix på vores rebreathere.

Jeg blev hentet på adressen, vi nåede den planlagte færge og efter et hurtigt tisse- og sandwichstop var vi fremme ved Släggö hvor første duk skulle foregå.

Vi havde alle hver især vores gøremål om formiddagen, så da jeg spurgte om nogen ville med på en eftermiddagstur fik vi hurtigt samlet et hold. For nogle var det endda et ægre fyraftensdyk.

Årets første tirsdagsdyk løb af stablen på en smuk tirsdag aften.

Solskin og tålelig vind – det lokker havbasserne ud af stuerne.

Stjernerne stod på linje for 4 Havbasser en lørdag i Januar. Efter lidt vrøvl med Havkassen, måtte Steffen spænde Gassen efter sin egen bil, samle mig op på på adressen og køre til Helsingør.

Båden kom hurtigt i vandet og kursen sat mod S.S. Birgit under hensyntagen til lokale navigationsforhold.

Det blev lørdag, vindstille og tåget. Heldigvis skulle jeg lige forbi idrætshallen med ungerne, så tågen kunne lette lidt inden vi mødtes i Gilleleje og stak kursen mod Eisfish.