Det var en grå og småvåd eftermiddag, da vi mødtes ved havnen for at sæte kurs mod S/S Robert. Regnen silede stille og vedholdende, som om vejrguderne havde fået nys om vores planer og besluttet sig for at teste vores entusiasme.
Der var som så mange gange før forhåbninger om en tur langt op i Kattegat – men vi endte med at akkurat kunne liste ud fra Hundested.
En alt for frisk vind satte motivationen på prøve, men dykning var dog alligevel bedre end andre mulige alternativer…
Forholdene så ikke ud til at være optimale. Men en pinse i forlængelse af grundlovsdag åbner jo endelig mulighederne, så man må springe til. Forholdene skulle blive bedre i løbet af eftermiddagen, men nok til at bølgerne lægger sig?
På tirsdagsdykket for et par dage siden havde sigten for første gang i år været tålelig på Robert – ja egentlig havde den faktisk været god – så vi måtte afsted igen. Heldigvis kunne Kim, Kasper og Juhl også lokkes med.
Efter en lidt sløv tilmelding på mailen endte vi med at være 3 der dukkede op til tirsdagsdyk (fyraften).
Det var lidt sparsomt med tilmeldingerne til årets tur til Lysekil, til trods for at Jørgen havde forhåndsbooket hele dykkerafdelingen på Hotel Lysekil.
Efter lang tid med snak, teori, diskussioner om grej, og øvelser oprandt endelig dagen hvor vi; Henning, Peter og Dennis, havde sat instruktør Kim i stævne i Lysekil for at demonstrere og afpudse vores evner til at klare ærterne, og dermed sigte mod et certifikat til normoxisk trimix på vores rebreathere.
Jeg blev hentet på adressen, vi nåede den planlagte færge og efter et hurtigt tisse- og sandwichstop var vi fremme ved Släggö hvor første duk skulle foregå.
Efter en lang vinter var det igen tid til at komme ud og undervandsjage på vrag. Vejret var perfekt og Rune og Rasmus havde fået selskab af Jacob fra Kalundborg undervandsjagt-klub. Vi mødtes i Farum, kontrolleret båden, pakket lidt om og kørte til Hundested.
Grundet diverse hjemlige og arbejdsmæssige forpligtelser måtte jeg møde i havnen, tak til dem der tog turen forbi Farum. Steffen skrev Helsingør, og så kunne det næsten kun være Otto, der var i sigte på et tirsdagsdyk.
