Der var et sammenfald mellem et hul i kalenderen og vinden så vi fik samlet et lille hold til en eftermiddags/aften tur søndag.

Endelig en dag med en fornuftig vejrudsigt og samtidigt nogen med både tid og lyst til at tage på langtur. Vejrudsigten så gunstig ud for Kattegat, ikke mindst i den østlige del, så vi valgte dagens mål derefter, først Walther, som Allan nu har omdøbt til S.Fi. Heinrich (26 sømil) og  dernæst S.S. Walkyre (36 sømil)

De lange aftener går på hæld, så der var god tilslutning til tirsdagens fyraftensdyk. Med 2 både i vandet og godt med basser gik turen imod Robert.

Vi var 3 mand i havtasken og nød turen med den nye 4-takt 100 HP Suzuki-motor, den er noget mere støjsvag end 2-takteren i Havgassen.

Vel fremme, var den faste bøje desværre endnu ikke blevet genetableret, men det lykkedes uden de store problemer at få bundet på og i røg basser i en lind strøm.

Som så ofte før må min beretning indledes med at der var gået lang tid siden sidste dyk- sørgeligt. Selv den 2-årlige tur til Ålesund havde jeg måttet undvære grundet anden forpligtelse, så det trak efterhånden at komme i vandet.

Efter et par års afsavn var det omsider tid til at drage mod nord og besøge de norske fjorde og Atlanterhavet.

Ja, så skulle vi på tur og vejret var godt eller? Nå, men solen skinnede. Som sidste mand har man jo ikke noget at skulle ha sagt, så de andre var blevet enige om at køre til Dragør og sætte båd i. Og det gik rigtig godt, god havn, hvor alt var som det skulle være.