Efter nogle anstrengende logistiske udfordringer mødtes jeg med de andre i Helsingør. Da jeg ankom lå Havgassen allerede i vandet , flyttet rundt om broen, for der var pres på slæbestedet.

Det var bl. a. Havskum, der skulle en tur i det nordlige Øresund med fire uv-jægere.

Vi skulle have lyttet til Allan; tænkte jeg, da jeg stod ud af bilen på Helsingør Nordhavn hvor vinden susede i masterne. Men nu var vi jo nået så langt, og selvom vi ikke ligefrem kom tørskoet frem, så skulle vi jo ikke så langt.

Tidligere på ugen lugtede det af langtur – men da vi mødtes i havnen torsdag eftermiddag så blafrede flagene heftigt og der var hvide toppe i horisonten – dog ikke mere end at vi kunne begive os nordpå.

Så blev det tirsdag, som bekendt betyder dette klubdyk og da vejrudsigten lovede stille vejr og sol, var min første tanke: åhh nej, vi komme til at kæmpe om pladserne i båden, som vil være helt fyldt op med dykkergrej, havegrill, dingleflasker m.m.

Der var lovet masser af sol og varme på denne søndag, hvor turen gik til Robert og Hvenprammen.

Fint vejr på en søndag kunne kun mønstre 3 Havbasser men det er nok til en hyggelig dag på havet.

I Farum fik vi drukket en kop morgenkaffe mens vi alle pakkede os i Havkassen og med kun tre dykker var der rigelig med plads til alle.

Det var lidt som i gamle dage på et tirsdagsdyk med hård vestenvind, Trykkerdammen når alt andet er umuligt.