9. maj
Vi stod op til et formidabelt solskin og blå himmel. Vinden var i sydøst og der var ikke meget af den. Så formiddagsdykket blev gjort på Amasis. Turen der ud gik fint. På den anden side af Gäven var der dønninger med lidt bølger, men ikke noget, der kunne minde om dagen før.
Rødkoral
Så kom dagen, hvor en gammel Havbøsse skulle prøve om dykning stadig var noget for ham, så jeg havde tilsagt ham til at møde i svømmehallen kl. 0900. Vejrudsigten så lidt ulden ud, noget med regn og torden, men jeg tænkte, vi ser på det. Da der ikke var andre, der ville med på begyndervrag, måtte jeg også tilkalde en dæksdreng.
Har Kaptaijenen husket det hele?
På vej mod Farum hang jeg i kø på Motorring 3 og ringede til Kenneth og fortalte, at jeg ville køre til Rungsted og møde dem i havnen for at have styr på tiden. Han overtalte mig til at tage til Farum og dette er jeg 100 % sikker på er en ”gemen konspiration”, da jeg derved blev sidst ankommen og opnåede retten/pligten til at skrive beretningen (Kenneth pas på ”karmakanonen” er rettet mod dig)…
Klar til afgang – fotografen er altid den sidste…
Et fyraftensdyk på en fredag lokkede fire frem fra deres skjul. Der var lidt mere søgang fra syd end forventet, men turen fra Rungsted mod Robert gik nogenlunde smertefrit, omend det var den helt rigtige disposition at lukke dragterne inden vi forlod havnen.
Søhøne på Ceylon
Jo nærmere vi kom Robert, jo tættere stod garnene. Vi overvejde situationen og forsøgte at hitte rede i hvilke bøjer der hang sammen, og om det nu var mod nord bøjen med to flag skulle stå. Vi endte med at søge rundt om den nærmeste bøje, og på ekkoloddet kom der udslag i retning af Robert.
Vi var 3,25 mand, der blev til 3 mand, der gerne ville dykke lørdag, mens resten af klubben ferierede i Lysekil.
Nervøs buskhoved …
Hverken Søren (Skovlund) eller Kenneth havde meget holdning til, hvor vi skulle tage hen, så jeg foreslog Hundested og Themis som mål. Både fordi det er længe siden vi har været der, og så fordi jeg kunne liste hjem direkte fra havnen. Læs resten
Med en eventyrlig vindprognose kan det virke uopdragent at klage over vejret, men der var udsigt til hård vind ved Sandhammeren i Sverige, hvor vi oprindeligt have aftalt (og håbet på) at dykke. Vi valgte Østersøen ned mod og forbi Kriegers Flak i stedet.
S.S Friesenberg fra dengang. Lånt fra vrag.dk
Endelig blev det tid til en af årets helt store konkurrencer i undervandjagt og mig bekendt det største stævne i Danmark. Stævnet kaldes Scorpena Cup, Battle of Copenhagen, Slaget på Reden eller Øresund Cup, og blev afholdt i forløbne weekend på Flakfortet.
Torsk i Sundet
7. maj
Vi stod op et forrygende vejr som gjorde alle glade, da så kunne få en tur til Amasis. Tror alle de rustne dykkere efterhånden har fået banket rusten af. Det gik i hvert fald noget hurtigere med at få klargjort udstyret og pakket båden, end de foregående dage.
Sønellike…
4. maj
Blev hente af Søren lidt over 8.00 i sol og stille vejer. Turen gik som vanligt med et enkelt stop ca. 40 km. fra Gottenborg. Vejret skiftede mellem godt og mindre godt på vejen der op. Temperaturen kom aldrig over 13 grader. Vi nåede Skär ca. 13.30 og tog det første dyk der. Her var der sol fra en skyfri blå himmel.
Skär i solskin
Med alle klubbåde optaget i Lysekil og til Scorpena Cup havde jeg lige nået at love derhjemme, at jeg ville være at finde på matriklen hele weekenden, før Kim ringede og sagde at han havde fået overtalt Allan til en tur på Robert – med den vejrudsigt, som DMI havde brygget sammen, var det næsten umuligt at sige nej – så det lod jeg være med.
Intet hastværk – for de første!