21/11 2014
En tur med forhindringer
Så var der endelig hul i vind og regn og selvom jeg havde plan om en tur til Limfjorden fredag/lørdag, blev dette udskudt til lørdag/søndag for at komme i Østersøen, formentlig for sidste gang i år. Det skulle dog vise sig at blive sværere end vi havde forestillet os, for det første er danmarks mest aktive dykkerklub blot en skygge af sig selv, lad os håbe at det er forbigående. Nogle af de mest aktive havde forlagt aktiviteterne så langt borte, som Maldiverne. Andre har formentlig været i gang, med at pakke grejet ned til Lysekil-turen i maj 2015. Men internettet kom os til hjælp, inden længe var vi foruden Henrik og jeg selv, Daniel fra KDK og Frederik fra Ocean Dive.