19-29/10 2013
Maldiverne 2013 Maldiverne var ikke den destination, der stod lige for, da dykkerturen skulle bestilles. Traditionen byder jo, at en efterårstur er til Rødehavet. Men et arabisk forår, som trak, og stadig trækker i langdrag, ville, at Ægypten blev suspenderet. Vores rejseselskab havde forudset, at hvis de ikke kom med et attraktivt tilbud til en anden destination, ville de gå glip af en handel. Tilbuddet var desværre ikke i samme periode, så der var et par stykker, der måtte blive hjemme. Vi var seks personer, der kunne i perioden og nåede at booke, inden de allersidste pladser forsvandt. Det ændrede dog ikke ved, at der både før og efter tilbuddet var 7.853 km mellem København og Male, som er hovedstaden i Maldiverne. Maldiverne ligger sydvest for Indien, og består af 22 atoller, som er resterne af vulkanøer, der er blevet omkranset af koraller. Man kan nok bedst beskrive det som en række meget små øer eller rev der ligger i en cirkel med en relativ lavbundet lagune i midten. Cirklen kan være meget stor, hvilket bevirker at der trods en begrænset tidevandsforskel, kan være ret meget strøm ind/ud af de kanaler, der er mellem øer og rev. Strømmen, der medfører en del næring, bevirker at der ved udløbet af kanalerne er en ekstraordinær stor artsrigdom. Og, kort fortalt, udadgående strøm er uklart med manta, indadgående strøm er klart med hajer! Lørdag d. 19/10Efter et kig på Købehavn Lufthavns hjemmeside, måtte tidsplanen speedes lidt op, idet man skal møde tre timer før afgang, når man flyver med Emirates, mod normalt 2 timer. Hvad årsagen til det er, er svært at gennemskue, men giver om ikke andet mulighed for at bruge lidt ekstra tid i baren. Vi kom efter nogle prøvelser i sikkerhedskontrollen, og nåede frem til den nærmeste kilde, hvor vi kunne dulme nerverne før den lange flyvetur.
Feriestemning
Læs resten →