S.S. Birgit og Hjuldamperen Cimbria

28/4 2013

S.S. Birgit og Hjuldamperen CimbriaSommeren er startet  og søndagsdykkene er startet, kl 0830 rullede jeg ind i Farum som den sidste, storvogns chaufføren Kasper, Formanden, Søren, Juhl og Dennis havde allerede rullet vogntoget frem og vi var klar til at rulle til Helsingør. Vejret var noget blæsende og der kunne skimtes hvide toppe i kigget mod Sverige. Søren stod klar ved roret, motiveret af ikke at skulle tage en søsygepille. Sikkert guidede han os gennem bølgerne, våde blev vi i den noget hårde søgang.

vKlargøringSnart klar!

Læs resten

Saturnus

27/4 2013

Saturnus d. 27.4 Så var det blevet tid til lidt dykning igen, vi var en lille sluttet flok der var blevet enige om at benytte hullet i blæsevejret til at komme en tur op i Kattegat, nærmere bestemt Saturnus.På vej mod Gilleleje blev jeg ringet op af Allan som ud fra vejrudsigt og forskellige andre parametre valgte at melde fra. Vel ankommet til slæbestede mødte jeg Henrik J som ligeledes havde modtaget en afmelding fra en anden deltager. Så nu var vi 3. Da Kasper endelig mødte op fik vi rigget til og begav os ud på det ”stormfulde hav”. Lidt buler var der da, så vi kom ikke op pa marchastighed de første 10 sm, men derefter gik det fint. Vel ankommet til vraget meldte Henrik sig til at binde på, utroligt pænt af ham at ofre sig igen.Jeg valgte så at tilbyde at binde af og overlade mudder skyerne til Kasper. Først i vandet med Henrik, derefter Kasper og jeg kunne så passende gå og dimse indtil Henrik kom op igen med lidt opvask og beretningen om god sigt.

KasperSulten dykker

Læs resten

Robert og Hvenprammen

26/4 2013

Robert og Hvenprammen Endnu en gang spillede vejrudsigten os et pus, og vi måtte igen nøjes med Øresund i uldent vejr. Langfarterne lader vente på sig i år!Optakten gav unægtelig anledning til at tænke lidt over, om dykning er farligt, specielt for mænd i deres bedste alder (som jo altid ændrer sig). Og igen blev diskussionen om turen til dykning er farligere, end dykningen selv, vækket til live. Uden at nævne navn, og dermed bringe en tidligere kammerats kørekort i fare, så var der overtrædelser nok til 3 ubetingede frakendelser af førerretten, blot for at komme næstsidst. Den skyldige er blevet gjort bekendt med min opfattelse af hans usympatiske adfærd, men episoden er endnu ikke hævnet!Vi var fem personer, der godt turde risikere at blive lidt våde og kolde, Vi havde på forhånd sat næsen op efter Robert, der efter sigende havde haft gudesigt (8 m) dagen i forvejen, og så evt. besøge Hvenprammen på returen.Rungsted var noget blæsende og ikke voldsomt attraktiv, men vi kom jo alligevel af sted. Turen var, som forudset noget bumpet, og nyrebælter var mere nødvendigt sikkerhedsudstyr, end redningsveste. Men da vi passerede Hvens nordlige spids, blev alting bedre – ikke fint – men tåleligt, og strøm var der intet afLoddet blev smidt på et øjeblik, og jeg var i vandet et øjeblik senere.

HårhvarreLille hårhvarre – der skal mange til et stjerneskud!

Læs resten

Otto

21/4 2013

S/S OttoDet var med smalle sprækker, at jeg som det første tog vejrudsigten på telefonen kl. 05.30, stadig liggende under den varme dyne. 5 timer før var udsigten lidt ulden og skulle derfor lige checkes som det første, for at evt. kunne omdirigere gasterne til nødhavn. Ganske rigtigt, sydlige Kattegat var ikke specielt tiltalende og Helsingør blev valgt, suttekluden kunne sagtens dykkes.Vi mødtes på havnen 07.00 og fik rigget til, der gik dog lidt tid med at finde parkeringspladser, vi blev advaret om at parkere som vi plejer, da der ville blive en hektisk bådisætning i løbet af dagen, så vi måtte langt væk.

Stille i havnen God plads – i vandet!

Læs resten

Trykkerdammen

21/4 2013

TrykkerdammenNattens mandefald gjorde at vi kun stod to mand ved svømmehallen søndag morgen. Derfor blev den planlagte tur i Havets Dronning lavet om til en tur ved Trykkerdammen.  Vel ankommet til en solbeskinnet strand med fladt, klart vand kunne vi samle vores grej, og Rene kunne samle sit 1. trin, der havde en skrue løs.Vi lagde fra land igennem det meget klare vand, med masser af lys på bunden.

Klart på det lav Klart vand på det lave

Læs resten

Robert

Robert den 20/4-13. Defekt ophalerspil og Havkasse håndbremse lovede ikke godt for weekendens dykning. Og da jeg selv var låst søndag og derfor kun kunne lørdag så det lidt sort ud. Så da Allan Jensen tilbød en tur på Roberet lørdag var det bare om at slå til. Tidligt af sted og nåede Rungsted havn ca. 8.30. Lidt efter kom Allan, Kim, Rune og, som rosinen i pølseenden, kom Kasper. Da Allan skulle være hjemme kl. 14. for at flytte jord, blev det til et enkelt dyk. Så der var god plads i båden. Solen skinnede fra en skyfri himmel og det luftede en smule i havnen. Pakke pakke båd og efter at skulle vente lidt på Kasper, der lige skulle hente sit bly, kom vi af sted.

Grejet skal jo medTja, det var da godt vi ikke havde mere med…

Læs resten

Otto

16/4 2013

OttoNormalt starter tirsdagsdyk efter turen til Lysekil i Kristi Himmelfartsferien, men selv om turen falder tidligt i år, så var vi alligevel blevet lidt utålmodige. Lidt sol, og håbet om, at vind, strøm og bølger ville være os nådige, var det, der skulle til efter den lange og kedelige vinterVi havde aftalt standardafgang fra Farum kl. 17:30, og men vi var kun tre, der havde mod på det. Nok fordi vejrudsigten lovede vind omkring 8-11 m/s, faldende til 6-8 fra syd. Men vi tror jo alligevel ikke på andre end os selv, så hvorfor skulle vi gøre en undtagelse med DMI?

God pladsGod plads i båden

Læs resten

Hven

14/4 2013

En tåget søndag på sundet Det var en af disse forårsdage, hvor temperaturen på land bliver tålelig og hvor det iskolde hav møder den varme luft, så der dannes tåge. 7 glade basser tog risikoen og stak mod Hven i håb om at tågen ville lette. Ambitionen var et dyk på Robert og på hjemvejen en smut ned på Hven prammen.

TågMorgendis i Rungsted

Læs resten

Wawe

13/4 2013

WaweVi skulle mødes ved Mullerup havn lørdag d. 13. april kl 8.30, så det var tidligt op. Der var omkring 200 m sigt grundet tåge ud over havneløbet. På vej indløb der flere sms fra Henrik om, at mødetiden var udsat, men til sidst ankom Henrik med Rune og båd. Tågen lettede og så gik kursen mod Wawe på dejligt fladt vand.Da Henrik selv skulle binde på, blev der gjort ekstra meget ud af at finde præcis den rigtige spot at smide ankeret (vi bruger nu et lod for ikke at ødelægge vragene!red.), for der er jo ingen grund til at svømme unødigt rundt, vel? ;-)Nåh, men vi andre bandt båden fast, da vi så Henriks bobler suse i overfladen langt fra bøjen, så Wawe var allerede i gang med at blive undersøgt.

Rune passer bisenRune passer biksen

Læs resten