Påsketur med Ternen

5/4-2012

Påsketur med Ternen Planerne var store, 14 dage med kurs mod Skagen, Læsø, Hönö og alle vragene i Rabarberne. Det kunne ikke gå galt, for vi havde jo to uger…Vores afgang blev udsat et par dage, for vejret var ikke optimalt, men vi havde jo heller ikke så travlt, og Ternen lå jo i Grenå klar til afgang, når vi ville. Men mandag formiddag var der håb om bedring i vejret, i hvert fald for tirsdag, og sidst på ugen så også OK ud. Jeg hentede Allan og vi hastede mod færgen til Grenå, hvor vi skulle møde Sten brandmand og Kim A. Vi nåede lige akkurat at få røven indenbords på færgen inden broklappen gik i. Vi fik gjort status, og vi manglede kun lidt frokost, før turen ville blive en succes, men vi ventede lige med at spise, til vi var på den anden side – der var noget med et spisested ved det første vejkryds(?). Men der var ikke noget spisested, og vi nåede havnen i Grenå før Allans tarme skreg så højt, at vi måtte gøre noget. Ind på havnegrillen, hvor der bestemt ikke var oliekrise. Der blev lagt en dæmper på de skrigende tarme, men de sure opstød afløste dem i rigt mål.

TernenDet stolte skib og lidt grej Læs resten →

Trykkerdammen

25/3-2012

Trykkerdammen, tja, hva’ skal man sige…?  En moderat vind, jævne temperaturer og trods både bil og chauffør, vælger vi at dykke ved Trykkerdammen. Ikke imponerende, men der var jo lige det med havgusen, som ikke ville slippe sit tag, og den nordlige del af Øresund er jo ikke det smarteste sted at ligge midt ude i sejlrenden i, når skibene ikke kan se. Ikke at det nødvendigvis hjælper, for når en eller anden beruset kaptajn kan sejle sit skib på land, kan han vel også sejle hen over vores lille båd, selvom vi hejser et dykkerflag.

DebutanterDe to debutanter Læs resten →

Libra

24/3-2012

LibraVejrudsudsigten ugen igennem havde været super, men jo nærmere vi kom på weekenden, jo værre så det ud. Trods tåge mødte vi dog op i Farum lørdag lidt i 9. Alle mand var dog enige i at vi skulle afsted til Hundested. Båden og kassen stod klar til undertegnede chauffør og sammen med Marianne og Sten gik turen mod havnen.

HavnenHer var tågen ikke meget bedre Læs resten →

Wawe

24/3-2012

Wawe Afgang fra svømmehallen kl. 6:00 i tåget vejr med kurs mod Storebælt. Vi var noget forbeholdne og Henrik havde da også lige ringet for at høre, om jeg mente det alvorligt. Men vi troede jo på det og kørte langt mod vest. Trods vores håb og bønner om bedring i vejret, var det tåget ved Mullerup. Vi priste os lykkelige over, at radaren fungerede. Vi havde i øvrigt et stramt program, så vi havde ikke tid til at tvivle, og vi sejlede kort efter ud mod Wawe.

I havnenMullerup havn Læs resten →

K7 og Rubine

22/3-2012

K7 og Rubine En meget fin vejrudsigt og en mulighed for at slippe for at komme på jobbet – samtidigt – det var næsten for godt til at være sandt og det var det sådan set også. De satans metrologer ændrede jo i vejrudsigten i sidste øjeblik, men vi valgte alligevel at bruge dagen til det, den var udset til. Afgang fra Rungsted lidt før klokken ti og af sted med adstadigt tempo. Vi havde ikke travlt, vi skulle se lidt på K7, som jeg ikke havde set før. Udstyr skal der jo tilFint ser det ud Læs resten →

Robert

18/3-2012

Robert Ja, foråret er kommet og dykkerne er ved at kravle op af de huller, hvor de har tilbragt vinteren. Således var der tur med Anden, hvor Flemming, Marianne og Sten også skulle med, og for at det ikke skulle være løgn, så var der gudhjælpemig også en anden dykkerbåd på rampen i Rungsted. Det var KSDK(?), der også skulle på Robert, men de havde vist bedre tid end vi havde, for de havde ikke så travlt med at komme af sted.

I havnenBåden pakkes i havnen Læs resten →

Bonita og Ares

14/3-2012

Bonita og AresÅrets første østersøtur stod allerede for døren da det meste af kliken var samlet til fest lørdag aften. Men på selve dagen  var vi kun 3 ud af 5 der ville med på tur og dårlig vejrudsigt var ikke en af undskyldningerne. Rune og jeg fik med nød og næppe skrabet et eftermiddagshold på banen og kørte mod Smyge hvor min båd har stået i hi for vinteren. Kim skulle lige have fri fra arbejde og Sten N joinede ham og ankom til havnen da Rune og jeg havde det hele klar og de lokale var smurt med lidt guldøl.

Fladt vandGode forhold at tisse i Læs resten →