Ubådsekspeditionen

17/10-2010

UbådsekspeditionenSøndag morgen ringede vækkeuret ikke og jeg kom til gengæld sidst. Dagen lovede godt vejr og allerede hjemmefra blev røgen fra amagerværkets skorstene observeret som direkte lodrette og solen skinnede allerede skønt. Ude af døren på hvad der lignede et milliminut, en hilsen på Tommy Scubagear (der også lignede én der skulle på havet) nede ved bilen og så afsted mod Skovshoved havn.

Dejligt vejr Vejret på sundet ind over København Læs resten

Hul i det hele

13/10-2010

Hul i det heleMed hul i kalender, vind og andre trivialiteter var det en nem og hurtig beslutning, at takke ja til PPP’s invitation til tur på og under havet. Det med prognosen for hul i vinden var der tilsyneladende delte meninger om og måske også årsagen til, at kun ganske få turde driste sig ud. Onsdag morgen blev Allan J da også i sidste øjeblik reddet af sin VVS-mand, som vist nok havde byttet om på ventil og pak-garn. Kaos i Hørsholm og heldigt for det, da vejret kun kunne blive værre. Læs resten

Wave

13/10-2010

S.S Wave i supervejr Det er imponerende at vi trods årstiden stadig kan mønstre folk nok til 2 både kommer af sted på en hverdag. Men den vejrudsigt, så er det dog ikke så underligt og Havbasserne og prospects må være af særdeles arbejdssky karakter, eller også prioriterer vi bare dykning meget højt. Havgassen skulle på tur i Kattegat, men jeg valgte at tage på tur med brandmanden Steen og Rune og en 3. brandmand Michael. Der var endnu et skud i bøssen til en tur i Storebælt og vejret så også allerbedst ud derovre, desuden havde vi haft rigtigt gode forhold på Wave i sidste uge, så hun stod for tur igen.

Blankt vand i havnen

Læs resten

Trykkerdammen

12/10-2010

Trykkerdammen Ja, Trykkerdammen var en nødløsning, men med perfekt vejr og ingen andre end undertegnede og Manley, som evnede at dukke op til tirsdagsdyk, så måtte det være sådan! Ingen vind og en yderst gunstig strømprognose gjorde ikke smerten mindre! Vi kom til Helsingør, bølgerne var ikke eksisterende og der var tilsyneladende god sigt. Vi kunne selvfølgelig blive ved med at stå og ærgre os, men det ville alligevel ikke ændre noget, så der var ikke så meget at betænke sig over, før vi traskede i vandet i vanlig spredt orden.

Panserulk Læs resten

Themis og Libra

10/10-2010

Themis og Libra En fantastisk solskinsdag var lovet af DMI. Dagen før var lidt krudt blevet brugt på at sikre at en trækkerdreng ville dukke op – ellers ville jeg jo planlægge søndagen til noget sommerhushygge i stedet for vandhygge. PPP og jeg var dog ikke helt sikre på at have hørt om andre havde tid/lyst til en dag på havet, men der var næsten fuldt hus på Havgassen søndag allerede før en halv time inden afgang. Og jeg kom ikke sidst – men vandt beretningen i en større forhandling om dykkemål og taletid. Aftalen gik på Themis og Libra mod at jeg kun fik 15 min taletid! Om det var i timen eller total forblev mig ubekendt – men for at formilde omstændighederne lidt snuppede jeg beretningen. Så kan jeg jo nemlig få lov at sige alt det jeg vil – og tilmed få ret. God strategi!

Havkassen blev loadet med Havgassen og tre stks Havbasser og sendt af sted mod Hundested. Vi andre fulgte efter med et lille svinkeærinde, hvor der blev tanket morgenmad, kaffe og statoilsnegle i 150 % stks- ehhh. Tågen var lettet totalt, da vi nåede Hundested, og efter diverse omkørselsomveje på havnen nåede vi endelig slæbestedet, hvor Havgassen allerede var klar til afgang. Relativt hurtigt – tror jeg nok – var vi på vej henover det spejlblanke vand – næsten da – med Teddy bag roret. Huer og vanter var fundet frem af sommergemmerne og er absolut blevet brugbare igen. Selvom solen skinnede fra en klar himmel – bed den kolde vind godt i kinderne.

BuskhovedBuskhoved og dødninghånd Læs resten

Østersøen

10/10-2010

10-10-2010 En magisk dato eller? Det var søndag morgen og vi skulle igen en tur til Østersøen
Vi var Kasper, Henrik, Allan J, Præsidenten for Black divers (Steen) og mig selv.  Aftalen var som sædvanligt at mødes i Kastrup Og så køre sammen derover.Da jeg ankom 5 minutter før tid var Allan allerede ankommet og lignede en der havde været der meget længe. Kasper og Henrik var kørt for at hente båden. Kort tid efter ankom Steen vi fik læsset vores habengut ind i hans Hiace og af sted det gik. 3 voksne mænd i en Hiace er ikke bekvemt, men meget intimt. På vej over broen Var det tåget, meget tåget, men den lettede da vi kom til betalingsanlægget på den anden side så vi var ved godt mod. Efter en lang tur hvor meget blev vendt også linecutters og andet lækkert grej var vi fremme ved Smygehamn Sveriges sydligste punkt som godt nok lugter som om det er en hel anden del af Sveriges anatomi. Efter en meget modig indsats fra Steen side kom vi ud af havnen, og Allan fiskede den lille fedtede seddel frem med de meget hemmelige tal.

Uden GPSUden GPS kan det være svært Læs resten

Regnvejr i Øresund

7/10-2010

Robert S/S i regnvejrVejret så efter lang tids blæsevejr ud til at blive dykkervejr på en højhellig torsdag. Desværre var der ikke tid nok i kalenderen til at tage med i Storebælt så det blev noget mere lokalt, Robert i Øresund. Anders var så venlig at ligge båd til så vi kunne komme derud i en ruf. Planen var at teste en lygte med 60 grader spredning og den lille kameras funktioner sammen med den.

Vejret var stille i forhold til dagene før men det pissede ned i stænger så det var ikke det bedste vejr at komme ud i. Der var også lidt mere bølger end lige vinden lavet da der kom lidt dønninger ned fra syd.

Regn i Rungsted Regnvejr i Rungsted Læs resten

Fint vejr i Storebælt

7/10-2010

Fint vejr i Storebælt Planen havde været at tage i Østersøen, men da de lavede vejrmeldingen om dagen inden, blev det lidt usikkert om vi kunne komme af sted. En nøjere granskning af vejrudsigten, viste dog at selvom der i det meste af landet ville være jævn vind og regn det meste af dagen, var der på vejrkortet et bælte op gennem Danmark, med svag eller ingen vind og opklaring i løbet af dagen. Så var den sag klar, Storebælt var vores eneste mulighed, for at dykke i godt vejr. Efter en laaaangsom tur i kø til Farum, forhindret af alle de som bare skulle på arbejde, ankom jeg til en tålmodigt ventende Henrik. Af sted det gik, indtil vi nåede nedkørslen til motorvejen, – igen kø! Nå, men en time senere end planlagt, nærmede vi os endelig Mullerup havn. Det kan ikke undgå at berøre ens humør, når man har kørt 2 timer i regn, under blygrå skyer og så endelig ser den kant hvor skyerne hører op og hvor den blå himmel begynder. Solens stråler strakte sig ud i alle vestlige retninger, over den kant skyerne dannede og belyste et glitrende blåt Storebælt.

RomsøRomsø ret forude og Fyns land i baggrunden Læs resten