Ålesund – dag 1

30/7-2010

Ålesund Så skulle der være sommerdykning. Årets tur til Ålesund startede fredag den 30. juli. Men først var der jo lige det med at komme derop. Det er jo lidt af en tur. Men der var rigtig fin stemning i førervognen, som i år var Sørens koreanermercedes fyldt til randen med oppakning. Havets Dronning kom med på slæb. Så var der også plads til resten af dykkerudstyret samt et par rammer proviant. Afgang fra Værløse kl. 12.00. Ankomst Ålesund næste morgen lidt i 5 om morgenen. Selve køreturen er der ikke meget sjov at skrive om. Men Søren fik en lys idé efter et kaffestop lidt over midnat. ”Læg dig i røven på den lastbil som kører ud nu. Så slipper du for at få den til at ligge bag ved dig og blænde”. Det viste sig at være lidt af en prøvelse bare at følge med ! Men hold da op hvor det rykkede. Den gennemsnitlige marchhastighed på den snoede landevej var vel omkring de 80 km/t og med den store fordel, at hver gang der var foto-fælde-farer, så blev hastigheden straks nedsat til det som lige gik an. Jo han kendte vejen.   Ålesund by var ”stendød” kl. 5 om morgenen, så vi prøvede at sove lidt i bilen. Ikke med stor succes og for Kim, Søren og Peter var det faktisk ikke rigtigt blevet til søvn på turen. Ved 9-tiden måtte vi omkring en tank og for et par hundrede norske kroner få os fem rosinboller og tre kopper kaffe. Så startede jagten på nøgler til huset. Det gik der jo lige et par timer med og i mellemtiden skulle Mikkel lige checke badevandstemperaturen. Han kom hurtigt op for det var vist ikke meget over 12 grader varmt. Da nøglekortene var i hus så kan det ellers være at der lige skulle lures lidt.

Første mand i vandet Første mand på vej vandet Læs resten

Kattegat

28/7-2010

The Perfect StormEr der andre end mig der undrer sig over hvilke krav der stilles for at blive metreolog? At dømme efter deres optræden på tv her i agurketiden har det ihvert fald ikke noget at gøre med om man kan forudsige vejret. Læs resten

27 juli 2010

27 juli 2010

SMS Undine

Efter at have kørt rundt i det halve Europa og brugt tiden på vandring, gletcherskiløb, øl, vin og 4 retter mad dagligt, er det en fornøjelse at komme hjem til noget god dykning. Sidste uge Wave, og denne uge Undine. AllanJ har efter sigende opgivet at dykke mere på vraget og så nu må det være vores ansvar. Jeg mødte  hans ukendte tvillingebror Ernst i Østrig og fik nogle billeder fra hans hjem. Det må være noget genetisk !

Læs resten

26

26.7.2010

Otto – Hverdagens helt

Nogle gange, så møder man folk som gør de mest utrolige gerninger for andre. Det her er beretningen om sådan en af hverdagens helte. Læs resten

19

19. juli 2010.

Robert

Endnu en gang tog vejret røven på os, og vores stort anlagte ekspedition i Østersøen blev endnu en gang udskiftet med en tur i baghaven. Vinden var blevet rimelig frisk, men vi skulle jo i vandet, så Robert blev valgt igen igen, men det er jo heldigvis et sted, hvor vi kan komme mange gange endnu, før det er slidt helt op.

Altså, kurs mod Rungsted og af sted mod Robert. På trods den kraftige sydlige vind fik vi kun lidt vand ind, og vi fik vist heller ikke en gang smadret noget udstyr på vejen. Vi sejlede heldigvis på tværs af bølgerne og heldigvis i Henriks båd, for i Havgassen ville det have været en nyreknusende oplevelse.

Da vi nåede Robert, blev det hurtigt klart, at jeg skulle binde på, men på en dag uden strøm var det jo en smal sag, og der var bundet på efter 3 minutter.

Nogen skal jo gøre det… Læs resten

17

17. juli 2010.

På flugt fra vejrguderne.

Den stort anlagte tur Østersøen blev flyttet til Kattegat pga. vejrudsigten. Den lige så stort anlagte tur i Kattegat fra Gilleleje blev flyttet pga. af vejrudsigten og ændret til en ikke så stort anlagt tur i Storebælt og vandene omkring Samsø, som vel strengt taget også er Kattegat, hvor vejret skulle være noget bedre. Vi valgte at sejle fra Røsnæs, hvor der var et par positioner i nærheden, der lige trængte til et nærmere eftersyn, og noget andet, der trængte til et gensyn. Vejret var glimrende, da vi stævnede ud, og vi havde som altid store forhåbninger og var gennemsyret af eventyrlyst.

Første mand i vandet Læs resten

Otto

Otto

Tirsdagsdyk på S/S Otto d. 13. juli

14 personer var vi samlet på denne tirsdag! Det er sgu flot fremmøde. Jeg havde min båd med til Farum, så der var plads nok i bådene, og ankom som den sidste! Reglerne er hvis ikke helt klare på det her område. Kasper kørte selv til HelsingNør, uden at bidrage til noget, til gengæld kom han sidst! Nå, fred være med det, det er jo meget hyggeligt at skrive en beretning her på kontoret, hvor termometeret siger 30 grader og pigerne sider i små toppe lige uden for dørenJ Undskyld mig, jeg henter lige en kop kaffeJ

Læs resten

Robert

11/7-2010

Robert Med udsigt til over 30 °C var der ingen grund til at blive på land og smelte, så på trods af logistiske udfordringer lykkedes det at komme af sted på søndagsdyk. Vindprognosen var lidt i overkanten af det komfortable og indbød ikke til langtur, men vi kunne jo nok tåle et par svalende sprøjt, så vi skulle i det mindste på Sundet. Da strømmen samtidig var lidt for frisk ved Helsingør, valgte vi Robert – altså ”business as usual”! Vi var i Rungsted før strandgæsterne, så vi kunne uden større problemer finde parkeringspladser. Der var heller ikke trængsel på slæbestedet, så vi kom hurtigt af sted. Bølgerne var ikke så store som man kunne forvente med den vejrudsigt, så vi kom relativt tørre over til nordsiden af Hven, hvor vi kunne skimte en båd på vores vrag. Ikke at Robert er for os alene, men det sker nu forbløffende sjældent, at andre dykkere kommer derud. Det var folk fra Greve, der allerede havde folk i vandet og de havde smidt deres anker ved agten. Vi smed vores lod lidt længere fremme i vraget og fik efterfølgende smidt Manley i for at gøre fast. Loddet lå ikke så langt fremme som forventet, så der blev bundet i bagbords side, tæt ved masten, der går tværs over vraget og ud over styrbords side.

Over RobertOver Robert med Hven i baggrunden Læs resten

Themis og Anders Martin

10/7-2010

Hesselø syd – Themis og Anders Martin  Weekenden var de foreløbige sidste rester af sommerferien, så jeg havde  besluttet at holde en lille dykkerferie i Danmark. Heldigvis artede vejret sig til dykning, og lørdag var 8 klar til også at holde  ferie. Solen bragede for fuldt sommerblus, og temperaturen sneg sig op omkring de 30 grader, så det var oplagt at komme ud på havet. Vinden opførte sig rimeligt, og lørdagen kunne godt byde på en kortere tur i Kattegat. Vi ville gerne have været på langfart, men det har vi til gode. Themis besøger vi ikke så tit og Anders Martin er også et fint vrag. Vi fik krøllet os ind i få biler og trillede mod Hundested havn. Selvfølgelig skulle vi lige en smut forbi en bager på vejen – gæt hvem der var chauffør i den bil jeg kørte med i….. Havgassen blev pakket med krimskrams og skildpadder og så gik det af sted mod nord. Trods den lidt friske vind gik det fint over Kattegat og vi blev næsten ikke sjasket til med havvand før det var meningen.

Themis flotte skrueDen flotte skrue og ror på Themis Themis anker ude ved stævnenThemis anker der ligger ude ved stævnen Stævnen i modlys Stævnen i modlys Læs resten