31/10-2009
Mirs vrag Fire havbasser var alt, hvad en ellers vejrmæssigt lovende lørdag kunne trække af huse. Der var en dreng og hans kæreste, en lidt undseelig ældre mand og så mig. Da jeg ankom sidst som sædvanlig er mit nye motto blev der allerede lagt store planer. Jeg blev også spurgt lidt til råds, men fandt ikke rigtigt at jeg havde alverden at bidrage med. Føler tit og det gør mig heldigvis ikke det mindste at der på havbasse-ture sådan per automatik er en som tager den overordnede styring af slagets gang. I dag var det tydeligvis drengen, som havde taget bukserne på. Det virkede helt OK selvom jeg ikke kender ham så godt og også havde hørt i krogene, at der skjulte sig et voldsomt temperament bag hans rolige og smilende facade (og det i sær hvis noget af mekanikken på båden kunne finde på at drille). Så jeg fulgte villigt anvisninger og ordre og bad i mit stille sind til, at der ikke kom tekniske problemer på turen.
Havgassen på vej ud af Gilleleje Havn Læs resten