UV-rugby

28/3-2009

Uv-rugby fra kanten Sæsonens sidste to kampe skulle foregå på hjemmebane i Farum Svømmehal mod rækkens nummer et og to. Havbasserne stillede med 12 mand omklædt, hvilket kun ses en eller to gange om året, men landskampen var om aftenen og der var åbenbart ikke andet i fjernsynet lige den eftermiddag. Af samme årsag var der også rebreatherkursus og lidt andet badning i den lave ende.

Badning i oprørte vande

Læs resten

Robert

21/3-2009

Robert S/SDet er jo efterhånden noget tid siden det har været dykkervejr på en dag hvor der har været tid til dykning så der skulle ikke meget overbevisning til før der blev sagt godt for vejret selvom det måske ville banke lidt på vejen hjem. Der var en jævn vind fra vest og gråvejr hele dagen så det var godt nok. Vi var 4 der mødte i svømmehallen. Kim skulle dog på arbejde men ville prøve at nå ud i havnen inden vi sejlede. Vi kørte lidt tidligt og på vejen mødte vi Nick som kom noget sent men han fandt selv ned til Rungsted.

Sabella Sabella på stævnen

Læs resten

Østersøen

7/3-2009

Østersøen d. 7. marts 2009 7 uger og 6 dage, 55 døgn, 1320 timer… Så lang tid var der gået siden mit sidste dyk! Man skal tilbage til sidste århundrede i min imaginære logbog for at finde en pause af tilsvarende længde, men når alt kommer til alt, så var det jo en ret gunstig årstid at ha’ den tvungne pause.   Endelig skulle det være – der var båd og godt vejr, og der var tilmed også en god grund til at gå i vandet – ikke at man behøver nogen! På bestyrelsesmødet sent aftenen før var der ingen smalle steder, alle var topmotiverede og klar til morgendagens dyk, ikke mindst mig selv! Da morgenen kort efter oprandt, var der knap så meget entusiasme. Rutinerne var blevet lidt rustne, alene det at pakke udstyret derhjemme var en næsten uoverkommelig prøvelse. Hvor var stumperne, og hvad skal man bruge på en dykkertur? Normalt er tasken næsten klar, og udstyret ikke helt tørt. Nu skulle det findes rundt omkring.  Jeg valgte i frustration at læse avisen og drikke lidt kaffe for at være helt sikker på at få travlt, og kom i sidste øjeblik i tanke om, at lygten gerne ville strøm på batteriet, så den fik en kort tur i laderen, mens jeg gjorde resten klar.   Af sted mod Farum og den lidt kiksede dag fortsatte, min fjernstyring til bommen ved svømmehallen duede ikke. Jeg skulle kun hente en enkelt flaske og mit bly, så det gik jo endda. Juhl og Thomas var ved garagen, og vi valgte i bedste miljørigtige stil at pakke os i Juhls bil. Efter omladning af mit udstyr gik det af sted mod Sverige. På turen fik Thomas og jeg sikret os et par ømme skuldre ved akavede stillinger på ”tomandssædet” i Juhls bil, så smerter i skulderen efter dykningen ville ikke nødvendigvis være dykkersyge!

Læs resten