Med udsigt til stille og tørt vejr var der (kun lidt) interesse for et søndags båddyk. Da så Steffen meldte ud at han først kunne efter frokost, afgang 12:30, et dyk, se så væltede det pludselig ind med tilmeldinger.

Efter lang ventetid, og efter en minutiøs planlægning fra klubbens egen norgesspecialist, oprandt dagen, hvor de udvalgte skulle rykke langt mod nord. De fleste af os skulle mødes i lufthavnen for at sikre, at klimaet nord for polarcirklen ikke skulle blive alt for koldt. Men vi havde også en enkelt klimaaktivist, som tog toget. Han er også den eneste der er ung nok til at score unge klimanervøse tøser…

….måtte lige runde Rema for at få lidt frokost med. Kun en enkelt kunde udover mig, som så til gengæld havde fyldt det meste af en indkøbskurv op til randen- Ikke nok med det, lykkedes det henne også at vride sig frem til kassen tæt ved et sekund før mig. Et skæbnesvangert sekund, der I kombination med alle de friske dykkere, der havde meddelt at de ville komme, men i sidste øjeblik fandt ud af, at de hellere ville sove længe, bevirkede at jeg endnu engang tabte retten til beretningen.

Endelig så vejr udsigten noglelunde ud og solen skinnende jeg havde pakket bilen 2 dage før og glædet mig til at møde PPP og de ukendte vrag.

En stille søndag morgen, vinden har lagt sig, men disen er ikke brændt af endnu, da jeg ruller ind i Farum. Alle står klar, det er som om klokken er 0900, men den er kun 0830. Alle vil af sted i en fart til Gilleleje.