5 Havbasser satte i slutningen af juni næsen mod de fjerne kyster i Norge.
Turen bestod originalt af Niels, Jess, Tox, Mikkel og Mads, men i sidste øjeblik måtte Mads aflyse, og reserven bestående af Rasmus blev aktiveret.

5 Havbasser satte i slutningen af juni næsen mod de fjerne kyster i Norge.
Turen bestod originalt af Niels, Jess, Tox, Mikkel og Mads, men i sidste øjeblik måtte Mads aflyse, og reserven bestående af Rasmus blev aktiveret.

Selvom DMI denne dag lovede et gudsbenådet vejr at dykke i, blev vi kun 3 mand. På grund af det gode vejr, kunne vi jo sejle så langt vi gad og derfor var der pludselig mange vrag i spil.

Fire mand høj sejlede vi ud af Helsingør havn med kursen mod Otto over et fredeligt Øresund. Med Peter ved roret fik vi navigeret Havgassen til at ligge helt stille over vraget og med stor præcision smidt loddet lige ved ankeret.

Der var mere vind, end vi havde forventet, så vi diskuterede hvad vi kunne få ud af dagen. Vi aftalte, at sejle ud til Mirs og derefter vurdere om vi ville fortsætte. Forholdene var dog nogenlunde, så vi valgte at fortsætte mod Stenfragteren og tage Mirs på returen.

En lummervarm lørdag aften kunne lokke 5 mand væk fra grillen og i vandet ved Trykkerdammen.

Tirsdagsdyk og rimeligt vejr – med en smule vind og ingen strøm ved Helsingør. Destinationen blev derfor hurtigt sat og Bjørn og jeg tog afsted i Kassen mens Kim, Thomas og Peter ville vente på Juhl.

Allan havde lokket med vindstille og tag over hovedet, så vi kunne være i tørvejr på en tur til Robert. Det lokkede en del, og efter lidt justeringer til og fra endte vi med at være 6, hvilket er omtrent hvad skuden kan rumme.

Onsdag d. 25/5-2022
Klassisk starter Lysekil-turen fredag før himmelfarts-ugen, og man kan så være med fredag-onsdag eller onsdag-søndag, eller hele perioden. I år kørte vi en light-version, hvor der kun var 2. halvdel.
Havkassen blev pakket med det obligatoriske lim-sæt, madlavnings-udstyr, ilt, rejse-booster og kompressor tirsdag aften. Jørgen havde tilbudt at køre havkassen/trække havgassen op.

Otto har været svær at komme tæt på gennem lang tid, ikke mindst fordi strømmen har drillet hele foråret. Men nu skulle det være, prognosen sagde 1 knob sydgående i overfladen, og en knob nordgående på bunden, altså helt omvendt af det ”normale”, men indenfor det dykbare.

Det startede med drømmen om en fridag og heldagstur. Det blæste ned til en fyraftensdyk og da dagen oprandt var der kun én reel mulighed. Vi drog til Hundested.
