Den sidste idiot er ikke født endnu, og beviset var en halv snes havbasser, der mødte frem i hård sydøstlig vind til et dyk i Trykkerdammen – og for at det ikke skulle være løgn, så var det naturligvis ikke tørvejr…
Fordelen ved det elendige vejr var, at der undtagelsesvis var parkeringspladser til alle, dog nogle midt i store vandpytter, men våde fødder er trods alt bedre end at gå for langt.

Juleaften og juledyk er en fasttømret tradition klubben, og denne jul var naturligvis ingen undtagelse. Cognacen var i fare, og vi bryder os jo ikke om varm chokolade uden lidt hjælp til at få det ned.

Dagen efter den årlige julefrokost var vi nogen stykker der havde overbevist os selv om at et dyk var verdens bedste ide – dog var der et par frafaldne sjæle – måske pga. Sørens bryg fra dagen før?

Vejrudsigten var fin for Kattegat, men der ville komme lidt vind efter kl. 14, så vi havde rykket afgangen en halv time frem. Vi var ikke helt afklarede med hvorhen vi skulle for der var usædvanligt meget strøm i den østlige del af Kattegat. Vi valgte at prøve Eisfish, eller Proteus som vraget retteligen hedder.

Da vejrudsigten viste forrygende vejr i weekenden besluttede jeg at spørge i klubben, om der var andre Havbasser, som ville med på tur. Som det ses af opslaget herunder, lokkede jeg med et sted, hvor der kan være store torsk.  

Efteråret har mildest talt været blæsende – så da der endelig var et mikroskopisk hul i DMI’s meldinger der tilnærmelsesvis linede op med både arbejde- og privatkalender var det bare med at komme afsted. De i alt 6 tilmeldte på en grå og kedelig torsdag viste tydeligt at jeg ikke var den eneste med abstinenser.

Vejret har ikke været gunstigt for dykning i månedsvis, kun lidt trøstedykning i Trykkerdammen er det blevet til, og således også denne regnvåde søndag aften.

Deltagere:
Madsen, Simon, Kokken og undetegnede.

Vi trillede fra Farum fredag eftermiddag efter at have gjort båden uv-venlig. Båden havde stået et godt stykke tid i garagen efter dykkerne sidst havde brugt den i Norge. Heldigvis kunne vi komme af sted tidligt og undgå myldretidstrafikken. 

Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle af sted mod Sognefjorden.

Jeg var uden bil denne tirsdag, men vejrudsigten var rigtig god og jeg anglede derfor efter kørselshjælp på Havbasse-turnettet. Det virkede, Ali tilbød at hente mig på vej til Helsingør og han kom i god tid, så vi var i Helsingør omkring 45 minutter før resten af holdet.