Endelig så det ud til en Østersø-tur, vinden skulle flove fra morgenen af, for derefter helt at forsvinde i løbet af dagen og med solskin hele dagen. Turen blev arrangeret med kort varsel, så vi var kun fire, der kunne på dagen, men ferien er jo også ved at være forbi for de flestes vedkommende.
En lille hemmelig seddel er kommet frem i lyset…
Da jeg mødte på havnen kl. lidt i 8, var båden på vej i vandet og højst usædvanligt var alle de øvrige gaster – som i dagens anledning var Piv, Kim og Allan (ud over kaptajnen Henrik) allerede ankommet. Beretningen endte således på mit bord.
En skøn sommerdag på havet!
Da nogen af os også har et arbejde at passe, var vi 8 som ikke kom med i Kattegat denne tirsdag med havblik og nul strøm. Så vi holdt traditionerne i hævd og tog på Otto i stedet. De 8 var Kenneth, Carsten, Jan O, Peter, Karin, Asbjørn, Juhl og undertegnede.
Der er masser af rejer på Otto…
En god vejrudsigt er nødvendig, når man har godt 30 sømil til dykkeområdet, og denne eftermiddag så på forhånd ud til at blive en af sommerens bedste til formålet. Det almindelige tirsdagsdyk blev således byttet med langfart i Henriks båd med afgang kl. 13 fra Gilleleje.
Der var ren feriestemning i havnen
Selv om vejrudsigten ikke var optimal var vi fem, der ville dykke. Det mulige på denne juli tirsdag var Robert, der ligger lidt nordøst for Ven. Hvis det skulle vises sig at være håbløst, ville vi tage et dyk ved nordkysten af Ven. Her skulle vinde og strøm (selv om der ikke var meget af den) dog gå mod hinanden. Regn hverken så eller mærkede vi noget til. I Farum mødte jeg Jørgen og Kenneth, der var i fuld gang med at fylde flasker og lidt efter dukkede Carsten op. Kim tog den nemme løsning og kørte direkte i havnen fra arbejde. Vi andre fik pakket Kassen og Gassen og kom af sted i god tid lidt over 17.
Fred og ro på havnen…
Trods ferietid var vi 6 stk., der ville dykke, og da vejret artede sig til en (lang) tur i Kattegat, var det om at komme af sted. Jeg tog den nemme løsning og kørte direkte til havnen i Gilleleje og var der lidt over kl. 8. Her serverede sejlklubben morgenkaffe i solskin og total vindstille vejr:)
Lørdagsholdet
Østersøen, ingenting, Øresund, ingenting, Storebælt, ingenting og til slut ingenting, men reddet på falderebet af en tidlig morgenmelding om bod og bedring. Jo det har ikke været nemt at arrangere langfart i år. Jeg havde lagt mig på den anden side, da jeg vågnede kl. 06 og checkede vejr, det så ikke ud til noget som helst og jeg var sikker på at jeg ville vågne til et par sms fra Steffen og Allan der sagde at de stod over.
Ossian dengang den sejlede…
Det lykkedes at skrabe 4 mand sammen til tirsdagsdyk på en halvkedelig juli-tirsdag.
Da jeg kom til Farum var Carsten, Henning og Piv i fuld gang med at fylde et helt arsenal af flasker – de var åbenbart i god tid. Vi blev hurtige enige om at (eller jeg dikterede) at Mirs umiddelbart var det eneste gode bud på et dyk ifølge DMI’s fortolkning af krystalkuglen.
Reje men for alene til en rejemad.
Vejrudsigten i dagene op til så rigtig fin ud, Havbasserne havde inviteret til gæstedag og der var ikke mindre end 8 basser og 5 gæster på listen til søndag morgen. Men som dagen nærmede sig så det ud til at vinden ville tage til, turen blev lørdag udsat, først til kl. 12.00 og senere lørdag til kl. 14.00 fra klubben.
Nøgensneglene sikrer bestanden til næste år…
Jeg var lovet fint vejr og ingen dyk på Otto, så det takkede jeg ja til. Efter ca. 1:50 kørsel, nåede jeg Rødvig. Peter var allerede i båden, men jeg skulle lige lette ryggen, før jeg fik læsset båden.
PPP venter – han er åbenbart blevet en tålmodig mand…