En god vejrudsigt er nødvendig, når man har godt 30 sømil til dykkeområdet, og denne eftermiddag så på forhånd ud til at blive en af sommerens bedste til formålet. Det almindelige tirsdagsdyk blev således byttet med langfart i Henriks båd med afgang kl. 13 fra Gilleleje.
Der var ren feriestemning i havnen
Selv om vejrudsigten ikke var optimal var vi fem, der ville dykke. Det mulige på denne juli tirsdag var Robert, der ligger lidt nordøst for Ven. Hvis det skulle vises sig at være håbløst, ville vi tage et dyk ved nordkysten af Ven. Her skulle vinde og strøm (selv om der ikke var meget af den) dog gå mod hinanden. Regn hverken så eller mærkede vi noget til. I Farum mødte jeg Jørgen og Kenneth, der var i fuld gang med at fylde flasker og lidt efter dukkede Carsten op. Kim tog den nemme løsning og kørte direkte i havnen fra arbejde. Vi andre fik pakket Kassen og Gassen og kom af sted i god tid lidt over 17.
Fred og ro på havnen…
Trods ferietid var vi 6 stk., der ville dykke, og da vejret artede sig til en (lang) tur i Kattegat, var det om at komme af sted. Jeg tog den nemme løsning og kørte direkte til havnen i Gilleleje og var der lidt over kl. 8. Her serverede sejlklubben morgenkaffe i solskin og total vindstille vejr:)
Lørdagsholdet
Østersøen, ingenting, Øresund, ingenting, Storebælt, ingenting og til slut ingenting, men reddet på falderebet af en tidlig morgenmelding om bod og bedring. Jo det har ikke været nemt at arrangere langfart i år. Jeg havde lagt mig på den anden side, da jeg vågnede kl. 06 og checkede vejr, det så ikke ud til noget som helst og jeg var sikker på at jeg ville vågne til et par sms fra Steffen og Allan der sagde at de stod over.
Ossian dengang den sejlede…
Det lykkedes at skrabe 4 mand sammen til tirsdagsdyk på en halvkedelig juli-tirsdag.
Da jeg kom til Farum var Carsten, Henning og Piv i fuld gang med at fylde et helt arsenal af flasker – de var åbenbart i god tid. Vi blev hurtige enige om at (eller jeg dikterede) at Mirs umiddelbart var det eneste gode bud på et dyk ifølge DMI’s fortolkning af krystalkuglen.
Reje men for alene til en rejemad.
Vejrudsigten i dagene op til så rigtig fin ud, Havbasserne havde inviteret til gæstedag og der var ikke mindre end 8 basser og 5 gæster på listen til søndag morgen. Men som dagen nærmede sig så det ud til at vinden ville tage til, turen blev lørdag udsat, først til kl. 12.00 og senere lørdag til kl. 14.00 fra klubben.
Nøgensneglene sikrer bestanden til næste år…
Jeg var lovet fint vejr og ingen dyk på Otto, så det takkede jeg ja til. Efter ca. 1:50 kørsel, nåede jeg Rødvig. Peter var allerede i båden, men jeg skulle lige lette ryggen, før jeg fik læsset båden.
PPP venter – han er åbenbart blevet en tålmodig mand…
For en gangs skyld faldt et vindhul på en traditionel dykkedag – tirsdag. Og den elendige vejrudsigt på begge sider af vindhullet gav også mange tilmeldinger, men som så ofte før, så kan det være svært at nå det hele, på trods af de gode intentioner – også for mg selv, der kom i allersidste øjeblik!
Nu bor der igen en taskekrabbe i kobberrøret ved styremaskinen.
Så var tiden kommet til flere af klubbens medlemmer, der gerne ville møde Furesøkrebsens storebror, nemlig hummeren i Limfjorden. Der blev arrangeret klubtur med plads til 8 deltagere, men klubben kunne kun mønstre 6 friske UV jægere, så der blev fyldt op med et par ekstra udefra. Da vi alle var førstegangs hummerjægere, havde vi hyret den lokale Naturvejleder Jesper fra Appel Ventura til at guide os.
Jess leger med maden…