Det var en fredag aften Karin havde budt op til dyk i Kattegat. Vi var nogle stykker der havde bidt på og synes det var alletiders idé. Der var kun lige den hage, at der er noget der hedder arbejde, så da jeg sagde ja, viste jeg at det kom til at knibe temmelig meget med afgang kl. 16.30, men jeg nåede det med tungen hængende ud af halsen til kl. 16.25.

Vejrudsigten lovede helt vindstille og slet ingen strøm – alt for gunstigt til at være sandt, men hvis bare det lignede lidt, så ville det blive en fantastisk eftermiddag..

Er der nogen som er friske og kan lege på lørdag? – skrev duoen Henning og Kenneth på havbassemailen for at udnytte en lørdag med udsigt til dyk i Kattegat. Jeg sagde hurtigt ja, for at få en oplevelse, der kunne fortrænge sidste dyk på Cementprammen i Pløresund.

Det hele startede med en vejrudsigt til langtur, og vi regnede med en tur til trawlerne på Middelgrunden, men… Vejrudsigter har det jo med at være alt andet end fakta, så undervejs måtte vi erkende, at selv Henriks båd, og os der var i den, blev overmatchet og fik solide tæv af den grove sø, som skulle have været et fladt hav med en svag brise. 

En kvælende varm  eftermiddag skal ikke bruges på land, så vi var otte personer, der ville en tur i vandet. Vi havde studeret vejrudsigterne, men når alt kom til alt, var der kun Øresund syd for Helsingør, der kunne bruges.

Undine kræver godt vejr, og sådan blev det denne onsdag. Klar sol og ingen vind. Der var aftalt afgang fra Farum kl. 07.00, og vi (Steffen, Dennis, Thomas, Kasper, Kim, Henning og jeg) kørte som sædvanligt på slaget.

Allerede dagen før var entusiasmen stor for at få vand over hovedet igen. Men søndagsdykket blev kun til et enkelt dyk, da vejret ikke var helt med os. Snakken gik med, hvor vi skulle tage hen, og da livet på Hvenpremmen skulle være godt, var det der vi tog hen.