Lørdag d. 9/11
Afrejsedag, og vi skulle ikke engang tidligt op. Vi mødtes i lufthavnen ved 10-tiden (vi var Lennart, Juhl, Lotte, Kasper, Mads, PIV, Kim og Flemming Dela) og kom ubesværet gennem check-in og sikkerhedskontrollen. Der var selvfølgelig altid lidt med dykkerudstyret i håndbagagen, men også her var der mindre postyr end sædvanligt…

Vi var 5 + en letmatros der begav os på dykning denne søndag. Vejret og flere af deltagernes gerninger lørdag aften var ”kun” til dykning efter klokken 12. Efter lidt forskellige udfordringer med strømmen på bilen, begav vi os mod Helsingør, hvor vi rimeligt hurtigt fik smidt båd i vandet og fyldt den med grej.

Torsdag eftermiddag var vi nogle stykker der synes at det var bedre at være på vandet i stedende for at spille vores tid på jobbet. Da jeg først kunne tillade mig at stikke af kl.12, lå det i kortene, at det blev mig der blev dagens skriverkarl.

Med udsigt til stille og tørt vejr var der (kun lidt) interesse for et søndags båddyk. Da så Steffen meldte ud at han først kunne efter frokost, afgang 12:30, et dyk, se så væltede det pludselig ind med tilmeldinger.

Efter lang ventetid, og efter en minutiøs planlægning fra klubbens egen norgesspecialist, oprandt dagen, hvor de udvalgte skulle rykke langt mod nord. De fleste af os skulle mødes i lufthavnen for at sikre, at klimaet nord for polarcirklen ikke skulle blive alt for koldt. Men vi havde også en enkelt klimaaktivist, som tog toget. Han er også den eneste der er ung nok til at score unge klimanervøse tøser…

….måtte lige runde Rema for at få lidt frokost med. Kun en enkelt kunde udover mig, som så til gengæld havde fyldt det meste af en indkøbskurv op til randen- Ikke nok med det, lykkedes det henne også at vride sig frem til kassen tæt ved et sekund før mig. Et skæbnesvangert sekund, der I kombination med alle de friske dykkere, der havde meddelt at de ville komme, men i sidste øjeblik fandt ud af, at de hellere ville sove længe, bevirkede at jeg endnu engang tabte retten til beretningen.